Den papirbaserede TOEFL-test var en ældre version af TOEFL og var kun tilgængelig i visse lande. Det var langt den mindst almindelige af versionerne af TOEFL. TOEFL PBT var en helt anden test end online TOEFL, kaldet TOEFL iBT. Nogle af de vigtigste forskelle var, at selve testen var kortere, den indeholdt ikke en talekomponent, og den blev bedømt på en anden skala.
TOEFL PBT varede 2,5 timer og var opdelt i 4 sektioner. Lyttedelen var først og varede 30 til 40 minutter med i alt 50 spørgsmål. Den første del af lyttedelen havde korte optagelser og spørgsmål om dem. Anden del havde længere optagelser.
Den anden del af TOEFL PBT havde ingen ækvivalent til nogen af de andre standardiserede engelske tests. Dette var et afsnit om struktur og skriftligt udtryk, hvor den studerende skulle udfylde tomme felter i sætninger og finde fejl i skrevne tekster. Dette afsnit varede 25 minutter.
Den tredje del var læseforståelse, og den varede 55 minutter. Den indeholdt adskillige læsepassager af varierende længde og spørgsmål om passagerne.
Den sidste del af TOEFL PBT var skrivedelen. Den varede kun 30 minutter og var en enkelt essayeksempel.
TOEFL PBT blev coret på en skala fra 310 til 677, som inkluderede de første tre dele af testen. Skrivedelen var ikke inkluderet i den samlede score, den blev i stedet rapporteret separat på en skala fra 0 til 6. TOEFL PBT scorer er gyldige i 2 år og kan bruges på alle de universiteter, som godtager TOEFL iBT scorer. De fleste universiteter i USA kræver en minimun TOEFL iBT score for optagelse. ETS udgiver en omskrivningstabel, så universiteter let kan konvertere PBT scorer til iBT scorer.