Cambridge engelsk

Cambridge English Language Assessment, tidligere kaldet Cambridge ESOL, er organisationen bag Cambridge engelskeksamenerne samt IELTS-eksamen i samarbejde med British Council. Det er en nonprofitorganisation med hovedkontor i Cambridge, England.

Historie

Cambridge English blev grundlagt i 1913 og er tilknyttet Cambridge University. Da det blev grundlagt, tilbød Cambridge ESOL kun én test, CPE, som det tog 12 timer at gennemføre. Det gik yderligere 20 år, før den næste Cambridge engelskeksamen blev introduceret. Cambridge-eksamenspakken er siden blevet udvidet til at omfatte over et dusin prøver, der hver især er specialiseret til en bestemt type studerende (børn, teenagere osv.), efter engelskniveau (begynder, mellem osv.) eller efter fagområde (jura, økonomi osv.). Specialiseringen af hver eksamen er den vigtigste sondringsfaktor mellem Cambridge engelskeksamenerne og andre standardiserede engelskprøver. Cambridge Engelsk adskiller sig ogs¨, fordi deres eksamensbeviserne ikke udløber. Mange engelskprøver har kun en gyldig pointscore i 2 år efter testdatoen.

Samarbejde

Cambridge English deltog i udarbejdelsen af den fælles europæiske referenceramme (CEFR), en standard, som bruges i hele Europa til at beskrive fremmedsprogsfærdigheder. Alle Cambridge-eksamener er tilpasset CEFR. Cambridge English har et tæt samarbejde med British Council om forvaltningen af IELTS og har i det sidste årti dannet en alliance med University of Michigan for at udvikle sprogtests i engelsk i USA.