Vlog fra de varme lande
Det er januar, og det er koldt. Du drømmer allerede om ferie igen, helst med masser af sol og varme til at lyse op i de lange vintermåneder.
Bare rolig. Den seje YouTuber Kristine og bloggeren Johanne har netop bragt nyhederne om, at de skal med EF Education First til de varme lande, og at de vil sende masser af sol og varme hjem i form af vlogs, fede Instagram posts og blogposts fyldt med rejsefeber.
Der er noget for enhver smag, når Kristine tager på sprogrejse med en dansk gruppe og rejseleder for at forbedre sit engelske, mens Johanne på egen hånd flyver til det eksotiske Costa Rica for at lære spansk på den internationale skole i Playa Tamarindo.
Mød dem her:
Kristine, 16
Kristine er kendt fra sin YouTube-kanal i eget navn, hvor næsten 50.000 følger med i hendes hverdag som gymnasieelev på Sydfyn.
Lige efter nytår breakede hun sine sommerplaner: hun følger nemlig i fodsporene på kollegaen Emilie Briting og skal med EF på sprogrejse, og det bliver uden tvivl et brag af en oplevelse.
Kristine er, som hun selv siger en ”sommerperson” og elsker sol og varme. Derfor rejser hun tre uger til Malta med EF, hvor hun skal lære engelsk, bade og nyde de dejlige strande på øen.
Kristine skal bo på residence sammen med andre unge i alderen 14-17 år, og glæder sig til at få en masse nye venner og lave nogle fede vlogs fra sprogrejsen. Hun har allerede pakket sit GoPro! Du kan følge Kristine og hendes rejse på hendes YouTube-kanal eller læse mere om Malta her.
Du kan også bestille en gratis brochure og komme i gang med at planlægge dit eget eventyr.
Johanne Kohlmetz, 22
Johanne er meget mere end den klassiske bloggertype med kaktus-dekorationer, opskrifter på chiagrød og H&M-hauls. Hvem har også tid til dét, når man er på vej til Costa Rica for at udforske junglen, tage fantastiske fotos og lære spansk?
Johanne har ben i næsen og rejseblod i årerne, og sidste år i januar var hun i Ecuador med sin Youtube-kollega Rasmus Brohave. 2017 bød også på en rejse til bl.a. Bali og Gran Canaria, og 2018 fortsætter lige så vildt med to uger i Costa Rica med EF sprogkurser.
Her skal hun forbedre sit spanske samtidig med at hun sammen med sin fotograf-kæreste skal udforske junglen og naturen omkring det fantastiske Playa Tamarindo, hvor EF skolen ligger.
På hendes blog er hun ikke bleg for at give pakketips eller tips til budget og vacciner. Og fra 25. februar kan du følge hende live fra junglen på Instagram og Youtube.
Hvis du også trænger til et eksotisk pust, så kig nærmere på vores 50 forskellige destinationer rundt om i verden.