Top 5 byer i Irland du skal rejse til
Irland har meget mere at byde på end man lige gå rundt og tror. Du kan opleve utallige af festivaler, se hvaler, lære at surfe, få kulinariske oplevelser og meget mere. Men hvilke byer skal man så besøge i Irland? Det har vi heldigvis svaret på. Vi har skrevet om vores top 5 byer i Irland, som helst sikkert skal være på din liste over destinationer du skal besøge.
1. Galway
Hvis du er vild med kultur, så skal du rejse til den irske by Galway. Byen fik titlen ’Den Europæiske Kulturhovedstad 2020’, så når du rejser hjem igen fra Galway er der ingen tvivl om, at du er mæt af kultur. Alt efter hvilken tid på året du rejser til Galway, er du næsten altid sikret, at der er en festival du kan opleve.
Hvis du er i Galway, imens der ikke er en festival, skal du ikke være trist. Galway city er Irlands tredjestørste by, så der er masser af tage sig til! Gågaderne er fyldt med mange spændende butikker, du kan opleve den irske pubkultur, hvor der uden tvivl vil være live musik eller få kulinariske indtryk i en af de mange restauranter.
2. Kilkenny
Kilkenny er en middelstor by, som er kendt for byens historie og slottet Kilkenny Castle. Derudover rummer byen mange hyggelige pubs, hvor man kan høre live musik og slappe af efter en lang dag med nye indtryk. Kilkenny bliver et mere og mere populært sted at besøge for den irske befolkning, når man skal på en forlænget weekend. Den voksende popularitet bunder i byens mange seværdigheder, et sjovt natteliv og de mange steder man kan slappe af og dagdrømme.
Hvis du vælger at rejse til Kilkenny, så husk at tage mange billeder af alle de farverige huse derover. Din Instagramprofil vil ende med at blive den flotteste farvesammensætning – måske du skal finde dit bedste pose, inden du rejser derover?
3. Cork
Cork er Irlands næststørste by i republikken Irland, som både rummer gode shopping muligheder og en flot natur omkring kysten. Cork har en god samling af unikke caféer, moderne gallerier, usædvanlige museer og mange gode pubs. Selvom det er by, der bliver anset som en storby, er byens stemning ligesom det var en landsby, hvor man ikke har travlt og der er tid til at slappe af. Cork er kompakt, venlig, har en skæv form for humør og hvor man gør tingene på sin egen måde.
Hvis du har en forkærlighed for lækker mad, så er der ingen tvivl om, at du skal besøge Cork. Byen tilbyder mange gode råvarer indenfor oste, fisk, chokolade og øl. Tag en tur til madmarkedet ’English Market’, besøg et lokalt bryggeri eller book et bord på en af de mange restauranter.
4. Waterford
Waterford er af de ældste byer i Irland med en historie der går over 1.000 år tilbage. Trods at byen er den ældste i Irland bliver den ved med at forny sig selv. Genskabning af viking rekvisitter, salg af smukke håndlavede krystalkreationer og sjove festivaler.
I august kan du opleve den spøjse festival Spraoi Festival, som er navngivet efter det irske ord for sjov. Der er live musik og gadeshows som giver byen liv med en karnevalsstemning. Store bands kommer til Waterford fra hele verden af, og der er eksplosioner af farver i gaderne. Hvis du er mere til de rolige festivaler, så kan du opleve den årlige mad festival. Her kan du få et bid af det irske køkken, hvor du kan få brød som smelter på tungen sammen med hjemmelavet marmelade eller ost og meget andet lækkert.
5. Wild Atlantic Way
The Wild Atlantic Way er ikke en by, men en kystlinje som strækker sig op ad vestkysten. Den 2.500 kilometer lange køretur byder på klipper, strande, grønne bakketoppe og naturomgivelser du aldrig har været i før. Derudover vil du køre igennem flere byer, som du kan tage en kaffe- eller frokostpause i. Hvis du vælger at overnatte på turen, kan du bruge en dag på at lære at surfe eller på at sejle ind i grotterne i en kajak.
Derudover kan du være heldig at se delfiner og hvaler under køreturen, så hold godt øje med kysten. Hvis du kigger ind mod land, kan du være heldig at spotte heste, der løber frit eller får der nyder livet.
Vi håber at du blev inspireret til at rejse til Irland, eller fandt ud af hvad du skal opleve på din tur. Vi kan selv ikke vælge mellem de fem byer, da de jo alle byder på noget helt særligt. Men det er ihvertfald gjort klart, at Irland har en masse at byde på og kan give dig minder for livet.