Top 10 rejsedestinationer i 2019
At lave rejseplaner for det kommende år er én af de bedste måder at forblive motiveret og inspireret på.
Vi har sammensat en liste over top 10 rejsedestinationer i 2019, som kan inspirere dig til at se andet end de åbenlyse destinationer. og for at gøre planlægningen lidt nemmere. Nogle destinationer er kendte gamle favoritter (som vi synes, du skal genopdage), og nogle er nye spillere, som bare venter på at blive opdaget.
Vores top tip? Brug minimum et par uger på hver destination for virkelige at dykke ned i den lokale kultur. Og hvis du vil have endnu mere ud af din rejse, kan du kombinere det med et sprogkursus.
1. Perth, Australien
Denne vestaustralske by, der er overskygget af Sydney og Melbourne, burde være på din liste for 2019. Den/Byen er tættere på Europa, vejret er lokkende, strandene er altid fyldte, og dyrelivet er ekstremt forskelligartet (der er endda pingviner!). Og så må du lave et stop ved Kings Park – en uovervindelig oase af grønne omgivelser midt i byen.
2. Singapore
Denne by bliver ved med at være ekstrem populær. Det er måske på grund af den utrolig cool (og meget Instagram-venlig) infinity pool på toppen af Marina Bay Sands Hotel, eller de utallige centre med fantastisk mad, som ligger rundt omkring i hele byen – Singapore har bare noget, der får folk til at komme igen og igen. Kulturelt set er der meget gang i Singapore i år med en bæredygtig lysfestival i starten af året og Ultra Singapore – en udendørs elektronisk musikfestival – til sommer.
3. Miami, USA
Med sine smukke palmetræer, er Miami bestemt en perle. Med uovertruffent vejr (det er roligt og solrigt hele året rundt), og en spændende by med kunst, barer, klubber og restauranter i massevis, så burde byen helt sikker være på din liste for 2019. Selv hvis du har været her før, er det betryggende at vide, at udover nogle cool nye barer og restauranter, er Miami stadig ”the city that keeps the roof blazin’”.
4. Nepal
Her er én for naturelskerne og eventyrerne i 2019. Lige mellem Kina og Indien og hjem for Himalaya-bjergkæden føles hele landet som et kæmpe postkort. Bjergudsigten er helt utrolig! De lokale er venlige og maden er fantastisk. Landet blev hurtigt genopbygget efter det forfærdelige jordskælv i 2015 (og er meget gæstfrie overfor besøgende), så 2019 er det rigtige tidspunkt at udforske Nepal på.
5. Seattle, USA
Efter at have været igennem en række renovationer af dens mest ikoniske seværdigheder er Seattle 2.0 klar til at blive vist frem i 2019. Rejs til det nordvestlige hjørne af USA for at få en kop i moderne kaffes moderland (Seattle er hjem for Starbucks) og se den fantastiske udsigt fra den for nyligt renoverede Space Needle. Capitol Hill er et nabolag, der er værd at besøge med dens brede udvalg af aftenaktiviteter.
6. Namibia
Denne destination har været en fast favorit blandt erfarne rejsende, men den bliver ved med at være en gemt skat for de fleste, og det er nu, man skal tage derhen. Specielt hvis du kan lide at tage på roadtrip. Beliggende på Afrikas sydvestlige kyst er landets ørkner endeløse, udsigterne tryllebindende, dyrelivet unikt og camping utrolig sjovt. Udover alle disse attraktioner, er der for nyligt åbnet en masse luksushytter (til en rimelig pris), hvor turister og eventyrelskere kan bo.
7. Novi Sad, Serbien
Se, det her er en sand gemt skat! Serbiens smukkeste by kræver ikke, at du bruger en masse penge. Byen har en rig historie med rødder fra Østrig, Ungarnsk og Jugoslavien, som ses i ethvert hjørne. Petrovaradin fæstningen og Fruška Gora klostrene er to seværdigheder, der er værd at besøge. Den har også et solidt udvalg af museer, man kan besøge. Sommeren 2019 ville være den ideelle tid på sæsonen at planlægge et besøg dertil, så man også kan nyde solen langs Štrand, den mest eftertragtede strand i Serbien.
8. Berlin, Tyskland
En turist mastodont, der ikke ligefrem kæmper med at have noget at lave for turisterne. Den er kendt for fantastisk arkitektur, verdensklasse museer, livligt natteliv og en masse øl. Udover alt dette er nytåret også en milepæl for byen: The Bauhaus Centenary. 100-års jubilæet for Bauhaus kunstskole vil vare hele 2019 med en masse udstillinger i byen, så hvis du kan lide design og arkitektur, er det bare med at tage af sted.
9. Costa Rica
Costa Rica er ved at blive meget populær, så tag afsted før alle andre begynder at tage derhen. Costa Rica tilbyder en unikt mix af fantastisk natur, lige fra floder, regnskove og strande til vulkaner. Folket er meget godhjertet og stemningen er meget tilbagelænet, hvilket gør det til det perfekte sted at studere spansk for eksempel. Fun fact: En af grundene til, at landet er så afslappet og fredfyldt er, at det ikke har nogen hær. Beslutningen blev taget tilbage i 1949 og har formentlig været et udbytte for landet lige siden.
10. Lissabon, Portugal
En fantastisk blanding af godt vejr, autentisk mad, kulturelle skatte og en masse prisvenlige attraktioner. Tag til Belém for at opleve de botaniske haver eller rejs østpå til Alfama for at opleve en fantastisk udsigt over byen, eller bare nyd de forskellige nabolag, der ligger rundt omkring i den bakkede by (det er også et must at tage en tur i den gamle tram!). Har du mere tid? At lære portugisisk i Lissabon kunne ende med at være højdepunktet i 2019.