GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

Spejderlivet gjorde Jonathan klar til udveksling

Spejderlivet gjorde Jonathan klar til udveksling

17-årige Jonathan har altid elsket at opleve andre kulturer og haft mod på at udfordre sig selv med nye eventyr.  Derfor har han i mange år været spejder, men nu har han taget næste skridt: et år på udveksling med EF Education First.  Vi har mødt ham til en snak om udvekslingsopholdets hverdagseventyr og spejderlivets værdier.

Eventyr i blodet

Efter 9. klasse var Jonathan klar til et stort eventyr. Han kontaktede EF med henblik på at tage et år til USA. Målet var dels blive bedre til engelsk, dels at leve kulturen i et helt nyt land. “I min familie har vi altid taget på oplevelsesrejser frem for afslapningsferier, og jeg elsker at tage et nyt sted hen og opleve livet dér” fortæller Jonathan.

Oplevelsestrangen har han i mange år dyrket som KFUM-spejder i den lokale gruppe i Kolding. “Jeg startede til spejder, da jeg var syv år gammel. Jeg elsker at være ude i det fri og klare de udfordringer, som spejderlivet har givet mig, og jeg føler, at det har været med til at forberede mig på fremtiden” fortæller Jonathan, hvis mange spejderture og erfaringer med at stå på egne ben har gjort, at han føler sig godt rustet til at rejse alene ud i verden. Nærmere bestemt på udvekslingsophold til USA.

I august sidste år flyttede han således ind på en farm hos en værtsfamilie i den lille by Friend i Nebraska. Byen har kun ca. 1000 indbyggere, og foruden en helt ny, amerikansk livsstil, er der er masser af friluftsliv og natur at udforske.

[

](http://www.ef-danmark.dk/blog/wp-content/uploads/sites/29/2018/04/Jonathan-cross.jpg)

Jonathan dyrker masser af friluftsliv som KFUM-spejder i Kolding

Ud af komfortzonen

Jonathan tøver ikke, når han bliver spurgt, hvad udvekslingsopholdet og spejderlivet hver især kan tilbyde. “Både spejder og udveksling handler om at komme ud af sin komfortzone” siger han. At stå på egne ben i et fremmed land, tilpasse sig et andet sprog og en ny livsstil kræver at man er klar på udfordringer, men det kickstarter også en enorm personlig udvikling.

Jonathan forklarer, hvordan spejderlivet har rustet ham godt til at tage dette skridt videre mod større selvstændighed: “Som spejder lærer du at klare alle typer udfordringer, der kan komme op. Om det så er praktiske problemer du skal løse, eller hjemve, du skal igennem, så får du redskaberne til at håndtere det”.

Selvom det kan være svært at undvære familien og de vante rammer derhjemme, så byder Jonathans udvekslingsophold på en masse nye, spændende aktiviteter og relationer. Han hjælper blandt andet til på farmen hos hans værtsfamilie, og efter skole har han rig mulighed for at slappe af med alt fra football og atletik til biografture og vennehygge.

Indimellem tager han med sin værtsfamilie til deres sommerhus, der ligger ved en smuk sø. “Det er nok en af de allerbedste oplevelser, når vi tager derned. Det nyder jeg virkelig” fortæller Jonathan.

[

](http://www.ef-danmark.dk/blog/wp-content/uploads/sites/29/2018/04/Jonathan-spejder.jpg)

Spejderlivet bygger på kammeratskab og respekt

Kammeratskab og respekt

I spejderbevægelsen er det en grundlæggende værdi, at man dyrker kammeratskabet, fællesskabet og respekten for sine medmennesker. Det er nogle værdier, som Jonathan i høj grad kan overføre og ikke mindst opleve i praksis på sit High School Exchange Year. Jonathan fortæller:

“Mine erfaringer fra udvekslingsopholdet kan jeg helt klart bruge i spejderlivet, fordi det giver en helt ny måde at se andre mennesker på, og jeg lærer en masse om andre mennesker og hvordan man behandler forskellige personligheder”

“Det er for eksempel blevet meget nemmere for mig at være sammen med mennesker, der ikke har de samme interesser som mig”.

Evnen til at være åben overfor nye mennesker har gjort at Jonathan hurtigt har fået nye venner og er faldet godt til i Nebraska. Og han er ikke i tvivl om, hvad man skal gøre, hvis man overvejer at tage på udveksling:

“Gør det. 100% ! Du lærer enormt meget om dig selv, og du kommer til at få en fantastisk tid med dine nye venner!”

Jonathan startede med at besøge New York til EF’s introdage

Om EF Education First

EF er verdens største private uddannelsesorganisation med mere end 55 års erfaring i at tilrettelægge sprogkurser og udlandsophold.

EF’s High School Exchange Year er et udvekslingsprogram for unge mellem 15-18, som vil opleve en kultur helt i dybden og skabe varige relationer og sprogkundskaber i udlandet. Du kan både rejse til USA, Storbritannien og Irland, og vi er med dig hele vejen.

Drømmer du også om at komme på High School?

Bestil en gratis brochureLær mere
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op