Sådan rejser du mere miljøvenligt – en begynderguide
At rejse lærer os at sætte pris på verden og den fantastisk variation i den, men det kan også være meget forurenende. Vi bliver alle nødt til at reducere vores CO2-aftryk og passe bedre på planeten for at sikre, at vi ikke gør permanent skade på vores eneste hjem. Du behøver ikke at aflyse alle dine internationale eventyr, men næste gang du planlægger en rejse, udfordrer vi dig til at afprøve vores tips til at rejse mere miljøvenligt.
1. Vælg din transportform
Lad os start med det åbenlyse: tænk over, hvordan du vælger at rejse. Selvfølgelig er det hurtigere at flyve, mere praktisk og nogle gange endda billigere end at tage toget, men det pumper også en del mere karbondioxid (som bidrager til klimaforandringer) og giftige stoffer ud, end vores ven toget gør.
Du kan stort set komme alle steder hen med tog efterhånden, så byt flyet ud med en naturskøn rejse. I regioner som Europa, hvor tognetværkerne er omfattende og hurtige, er elektriske toge en fantastisk lav-karbon mulighed – specielt i Frankrig, som bruger atomkraft til at generere omkring 75% af sin elektricitet, hvilket producerer langt færre udledninger end fossile brændstoffer.
Sammenlign dine rejsemuligheder med EcoPassenger’s udledningsberegner, og se hvor meget karbon du vil spare ved at vælge toget frem for flyet på din næste rejse.
2. Kompensér for din CO2-udledning
Det er ikke os alle sammen, der har mulighed for at gå i fodsporrene på klimaaktivist Greta Thunberg, som valgte at sejle tværs over Atlanten i stedet for at flyve til USA: nogle gange er fly vores eneste mulighed. Det er her kompensering af CO2-udledning kommer ind i billedet. Kompensering drejer sig om at beregne hvor meget karbondioxid, din rejse ville producere, og betale noget et andet sted for at absorbere eller reducere den mængde CO2 i atmosfæren, som vil ’balancere’ dit aftryk.
FlyGRN kan hjælpe dig med at udregne dit aftryk, finde ruter med lavere udledning og ’kompensere’ for dit aftryk. Andre kompenseringsmuligheder inkluderer vedvarende energi projekter certificeret af Gold Standard, og træplantningsprogrammer administreret af Mossy Earth, som sender dig billeder af de træer, du hjælper med at plante.
Det er vigtigt at huske, er der ikke er én perfekt måde at udregne dit præcise aftryk på. Derudover, med de mange kompenseringsmuligheder – specielt dem, der planter træer – ser man ikke ’balanceringen’ før 20 år senere, når træerne har vokset sig store. Det er stadig en god ting at gøre generelt, men det er bedst at reducere dit aftryk til at starte med.
3. Samarbejd med lokalsamfundet på den rigtige måde
At være miljøvenlig handler ikke kun om at reducere dit CO2-aftryk. Det handler også om at hjælpe lokalsamfundet, du besøger, med at bygge en miljøvenlig fremtid. Det kan du gøre ved at bo hos værtsfamilier, hvis du studerer i udlandet, købe souvenirs, der er lavet af lokale kunstnere i stedet for importerede, og vælge at handle i lokale butikker i stedet for internationale supermarkeder. På den måde går de penge, du bruger, til lokalsamfundet, hvor det giver et boost til deres økonomi og støtter deres vækst.
4. Hold øje med dyrelivet
Det er foruroligende at vide, men mange populære dyrelivsrejseoplevelser kan have en meget negativ effekt på de dyr, der er involveret. EF Education First, som eksempel, er den første rejseorganisation, der forpligter sig til at gøre deres rejser dyrevenlige ved at samarbejde med World Animal Protection og implementere nye dyrevelfærdsretningslinjer på tværs af virksomheden. Det betyder, at ture ikke længere vil inkludere dyrerelaterede aktiviteter, som ikke passer ordenligt på dyrene, såsom upassende elefantridning eller svømning med delfiner, som ofte kommer med et gemt lag af dyremishandling. I stedet vil fokusset være uddannelse, positive menneske-dyre interaktioner og miljøvenlig dyrelivsturisme.
5. Rejs langsomt
Langsomme rejser, at besøge et eller to steder i en længere periode i stedet for at skynde sig rundt for at udforske så mange steder som muligt, er en fantastisk måde at rejse mere miljøvenligt på. Ved at udforske i sneglefart vil du ikke alene tage færre flyrejser og færre lange rejser, som udpumper en masse drivhusgasser. Du vil også engagere dig mere med de lokalsamfund og byer, du besøger, på et meget dybere niveau. Det er både bedre for miljøet og for dig. Vi er ikke forudindtaget, men at studere i udlandet tæller helt sikkert også som en langsom rejse.
6. Spist klogt
Der er to regler, når det kommer til at købe mad: Køb lokalt og køb sæsonpræget. Støt nærliggende landmænd ved at spise deres produkter, og køb det, der er i sæson på det tidspunkt: de produkter vil have kortere transport og dermed lavere udledning, da de ikke er blevet fløjet ind fra udlandet. At prøve ikke at spise kød kan også hjælpe med at holde dit personlige aftryk nede, da landbrugsindustrien er en stor producent af drivhusgasser. Du behøver ikke at blive vegetar eller veganer, men at skære ned på sit kødforbrug er en nem måde at gøre en meget stor forskel.
7. Reducer dit plastikforbrug
Et par simple rutineændringer kan hjælpe dig med at skære massivt ned på dit forbrug af plastik. Den nemmeste og hurtigste måde er at investere i en genanvendelig aluminiumsvandflaske: for en lille sum penge behøver du aldrig købe en engangsplastikflaske igen. Du kan også erstatte ting i badeværelset med naturlig deodorant (en lille smule mærkeligt til at starte med, men ret fantastisk) og shampoo og balsam barer i stedet for ikke-genanvendelige aerosoldåser.
8. Hvad er i din taske?
Vi kan alle sammen lide at shoppe efter tøj, som vi ’helt sikkert mangler’, inden vi skal ud at rejse. Men kender du til den miljømæssige omkostning ved dit tøj? ’Fast fashion’-industrien (alle de high-street butikker, du elsker) er ansvarlige for en kæmpe mængde af drivhusgasser; nogle kilder siger op til 10% af verdens udledning, og de har været skyld i udbredt forurening i floder takket være ikkemiljøvenlig stoffarvning og ikke-økologiske bomuldsplantager.
Men der er nogle nemme måder, hvorpå du kan gøre din garderobe en lille smule grønnere. Kig i vintage- og genbrugsbutikker, så du ikke behøver at fodre ’nyt tøj’-monstret. Du kan også købe nye ting fra miljøvenlige mærker som Rapanui, som kun bruger økologisk bomuld og lavt udledende farver, og Econyl, som laver deres eget badetøj ud af genanvendte plastikflasker. Og så kan du pakke let! Jo mere bagage, du har med, desto mere brændstof skal flyet bruge.
9. Vær kræsen omkring, hvor du bor
Når du planlægger din ferie, er et nemt at blive forført at de flotte billeder af all-inclusive, fornemme hoteller. Men steder som disse har som regel et kæmpe vandforbrug takket være den store mængde af vasketøj (håndklæder og sengelinned), meget plastikemballage fra badeværelsets ’mini-produkter’ og de er også ofte internationalt ejede, så meget af deres profit forlader landet i stedet for at blive geninvesteret i lokalsamfundet.
I stedet bør du researche mindre lokalejede gæstehuse eller boutique hoteller. Kig efter Rainforest Allianceeller Global Sustainable Tourism Coucil logoer på deres hjemmesider: Det er nemt for et hotel at sige, de er miljøvenlige, men at have disse tredjepartscertificeringer sikrer, at de taler sandt. Hoteller og lignende vil skulle bevise, at de adopterer en miljøvenlig praksis, lige fra at minimere deres affald og påvirke det lokale miljø, til at fejre regionens kulturarv og støtte bevarelsesinitiativer for at beskytte det lokale dyreliv.
Hvis du skal være et sted i længere tid – arbejde eller studere i udlandet for eksempel – så overvej at bo hos en værtsfamilie eller på et delt residence – dette sikrer, at du bruger eksisterende ressourcer og deler dem med flere mennesker.