10 tips til hvordan du føler dig hjemme i udlandet
For at få det meste ud af at studere, være i praktik eller at arbejde i udlandet, skal du ikke blot kunne sproget og gøre som de lokale – det kræver også, at du bor et sted, der føles som hjem. Og bare rolig, selvom du ikke går op i boligindretning, så kan du sagtens skabe lidt hjemlig hygge med disse få (og billige) tricks. Her er der 10 tips til hvordan du føler dig hjemme i udlandet:
1. SKAB RUM
”Hvordan skal jeg så forandre min midlertidige bolig til et egentligt hjem?”, sidder du garanteret og tænker nu. Først og fremmest skal du sørge for, at du får skabt et sted, hvor du rent faktisk har lyst til at bruge din tid. Hvis du skal forlade din lejlighed (eller dit hus) for at studere eller slappe af, så vil det aldrig føles som om, du bor der. Det vil måske være en god idé for en studerende at rykke rundt på møblerne, for at skabe et lektiehjørne, et hyggeligt læsehjørne fyldt med puder og tæpper, vil være ideelt for en bogorm, masser af gulvplads vil være et must, hvis du elsker hjemmetræning eller yoga og ja_, you get the point_.
2. DEKORER
Et hus bliver ikke automatisk til et hjem bare, fordi gardinerne matcher sengetøjet, som i øvrigt også passer perfekt til dit potpourri i vindueskarmen. Det handler om ting, der har sentimental værdi for dig, og som viser din personlighed eller passion: udtrykket less is (usually) more gælder her og én fed, dekorativ ting (eller et billede), kan gøre tricket og fungere som en genial samtalestarter, når du har venner på besøg (se punkt nummer 9). Plus du kan altid tage det med dig som den ultimative souvenir. Hvis du mangler inspiration så tjek Pinterest eller besøg dine venner.
3. HÆNG BILLEDER OP
Det er ikke altid, du har mulighed for at slippe din indre interiørdesigner løs. Men det betyder ikke, at du skal afholde dig fra at hænge et par billeder af din familie og dine venner op (eller stille dem på dit skrivebord). De kan nemlig sætte et personligt præg på rummet i løbet af nul komma fem.
4. DYRK DINE GRØNNE FINGRE
Hvad er en stensikker indikator på, at din lejlighed eller dit værelse er et hjem? En plante. Du kan endda give din grønne ven et navn, og bruge den som en studdy-buddy. Hvis du er bange for, at du glemmer at vande planten, kan du købe nogle friske, afskårne blomster eller en af plastik (den skal du bare huske at støve af)
5. GEM KUFFERTERNE VÆK
Én ting der er særligt karakteristisk ved at rejse, er kufferterne. Hvis du lever i din kuffert, vil du hele tiden blive mindet om, at du er på farten. Derfor kan du nemt komme til at føle dig hjemme ved at pakke ud, og gemme kufferterne væk. Sådan føler dig hjemme i udlandet, og får dig til at føle dig mere hjemme.
6. HOLD ORDEN
Afhængigt af dit indre ordensmenneske, kan det sjove i dette punkt variere ret meget, men sørg for at holde dit (midlertidige) hjem rent og ordentligt. At komme hjem til en mere eller mindre pletfri lejlighed og en redt seng efter en lang dag, er én af grundene til, hvorfor det er så fedt at bo på hotel.
7. HØR MUSIK
Du kan skabe en fantastisk hjemlig følelse med musik: uanset om musikken kommer fra høretelefoner eller højtalere, så gør dét, at lytte til din yndlings-playliste (på en nabo- eller roomie-venlig volumen) alting lidt bedre – uanset hvor i verden du befinder dig.
8. NYD DE FORSKELLIGE DUFTE
Hvorfor ikke gøre projekt ”skab et hjem” til en mission, der stimulerer alle dine sanser ved at købe nogle duftlys eller luftfriskere? Du skal selvfølgelig lige snakke med din roommate om det, men en velkendt duft kan udføre mirakler, når det kommer til at føle sig hjemme.
9. VIS DET HELE FREM
En stor del af at skabe en omgangskreds handler om at mødes med (og finde) nye venner. Det kan du for eksempel gøre ved at invitere dem hjem til dig. Nu har du brugt så meget tid på at skabe et hyggeligt hjem, så hvorfor ikke vise det frem. Og nu når vi snakker om at vise det frem, så må du ikke glemme at tage billeder, optage en video eller at give din familie og venner på rundvisning, når du FaceTimer med dem. (Plus begivenheder som disse, giver altid en god grund til at gøre rent og rydde op).
10. GÅ PÅ OPDAGELSE
Nu er det på tide at tage projekt ”skab et hjem” til et nyt niveau – verdenen udenfor. Gå på opdagelse i dit nye nabolag, find en café, et fitnesscenter, en biograf eller en park, der kan blive dit (midlertidige) happy place. På den måde vil du altid have nogle alternativer, når du har brug for et sceneskift eller har lidt hjemve.