Rejs som en pro – pak som en pro
Vi har alle prøvet det – at ankomme til vores destination efter en lang rejse, for så at pakke ud og finde ud af, at noget af det vigtigste ikke ligger i kufferten. Men bare rolig, du kommer ikke til at skulle bruge det samme par underbukser en hel weekend eller spise tyggegummi i stedet for at børste tænder efter vi har lært dig at pakke som en pro – og det er lige meget hvilken type rejse du skal på.
Weekend storbyferie
Hvis du skal på storbyferie i en weekend, vil en weekendtaske være tilstrækkelig, så længe du ikke smider tingene ned hulter til bulter. Hvis du rejser med offentlig transport, så pak dit undertøj ned i en seperat lomme (eller mindre taske), så du undgår at stå med dine underbukser fremme, mens du leder efter din billet. Jeg ved, at det som pige kan være svært, men prøv at begræns dig til to par sko: et par gode sneakers, som du kan gå byen tynd i, og et pænt par til middagen om aftenen. Det kan også være en god idé allerede nu at planlægge, hvilke outfits du vil have på hele weekenden, så spilder du ikke pladsen på ubrugte outfits. Vis dig som den kyndige rejsende du er, og pak kun det, du VIRKELIG har brug for.
Hvis du skal flyve, kan det betale sig at være praktisk, så kan du nemlig nøjes med håndbagage – på den måde sparer du både penge og slipper for bagagekøerne i lufthavnen. Husk blot at tjekke flyselskabets regler for håndbagage, og sørg for at al din kosmetik og dine toiletsager er i rejsestørrelser og pakket i en plastikpose som kan lukkes, når du skal igennem security.
Forlænget weekend i naturen
Vi har alle en gang i mellem brug for at trække stikket. Men til en pause fra en hektisk hverdag kommer her et par praktiske bemærkninger til pakningen. Gode travesko, gummistøvler (eller gamle løbesko som det mindste) er essentielle. Det er især vigtigt, hvis du skal ud at vandre i den flotte og vilde natur, og tage nogle flotte billeder til din Instagram-profil – så må du ikke gå ned på dårlig fodtøj!
Vær sikker på, at du har pakket et par (eller to) mørke jeans i din taske, så er det nemlig ikke så tydeligt, hvis du får mudder på tøjet. En varm hættetrøje kan også blive din bedste ven om aftenen, når i sidder ved pejsen eller omkring et bål med venner og masser af tæpper. Når du så skal på eventyr i dagtimerne er det en god idé at pakke en rygsæk med en regnjakke, solbriller, masser af vandflasker, og så er det selvfølgelig også en god idé at investere i en bærbar oplader eller en powerbank, som kan holde liv i din telefon, hvis du bliver væk eller spotter en perfekt billedmulighed.
Et par uger i paradis
Glemt alt om hættetrøjer og jakker – hvis du skal et par uger til varmen, skal du fokusere på at pakke let, det gør rejsen meget mere behagelig. Dog skal du sørge for at pakke mindst én stor trøje, selvom aftenerne kan være lune og regnfrie, er det en god idé at have noget varmt til om aftenen og eventuelt på din rejse hjem. Det er for dumt at sidde som den ene person tilbage i korte shorts og klip klappere og fryse.
Når du skal pakke til en sommerferie skal du huske ”de 4 s’er”: ”svømmetøj, shorts, solbriller og solcreme. Det er en god idé at medbringe forskelligt badetøj, så undgår du grimme tanlines og selvfølgelig faktor 30, så du ikke brænder helt af. Sommer handler om at leve i t-shirts, toppe, shorts, nederdele og klip klappere – hvis du da overhovedet har sko på. Det er en god idé at have løst tøj med, så du kan komme igennem den tropiske varme, der kan være om dagen, og selvfølgelig hvis du rejser til et land, der klæder sig mere konservativt. En strandtaske, et håndklæde og en god bog eller to er perfekt til de dovne dage på stranden eller i parken, men husk, hvis du bor på et fancy hotel, så behøver du ikke medbringe dit eget håndklæde, men i stedet pakke et pænt sæt eller to til om aftenen.
Sabbatår i Asien
Hvis du skal til Asien i dit sabbatår – en rejse, som kan tage dig fra det varme sydøstasiatiske som Thailand og Cambodja, til metropoler som Tokyo og Shanghai – er der kun én form for taske du skal have med – en rygsæk. Det er en god idé at investere i en god rygsæk med polstrede stropper (du vil takke mig senere) og selvfølgelig planlægge din rejse i forvejen. Eftersom du kommer til at bære alt på ryggen, skal du virkelig fokusere på kun det essentielle og være sparsommelig med dit tøj – du kan nemt komme til at pakke hele din garderobe, når du skal rejse et helt år. Modstå fristelsen! Plus, med alle de markeder, du vil støde ind i, er det en god idé at have plads til dine køb.
Husk at medbringe en ekstra taske, du kan bruge i løbet af dagen til dine værdigenstande. En mindre rygsæk med en inderlomme med lynlås vil holde lommetyvene væk fra dit dyrebare pas og dine rejsedokumenter. Med hensyn til sikkerhed, er det en god idé med hængelåse eller kabelbindere, så du er sikker på, at din bagage ikke bliver åbnet, når du benytter dig af de lokale billige, og populære busser og både.
I forhold til hygiejne kan det være praktisk at have en toiletrulle, håndsprit eller vådservietter med, og så er dit eget lille personlige apotek i toilettasken lige så vigtigt som dine solbriller og solcreme. Her behøver jeg slet ikke forklare hvorfor.
Et års udlandsophold
En del af dét at være god til at pakke involverer evnen til at forudsige, hvad du virkelig vil få brug for. Når du skal rejse et helt år til udlandet, er det let at fylde en hel kuffert med tøj, men de af os, som er velbevandrede i kunsten at pakke ved, at ”less is more”. Medbring outfits til hver årstid, men lad der være plads til at supplere din garderobe, mens du er afsted. Medmindre du flytter til Himalaya, så har dit nye hjem butikker, så du behøver ikke medbringe alle de trøjer, du ejer.
Glem ikke at pakke et par personlige genstande, som kan hjælpe dig med at falde bedre til. Det kan være dit eget sengetøj eller nogle billeder. Med al den oppakning er det en god ide at bruge en hardcase kuffert med hjul, så du let kan bevæge dig gennem lufthavne og lande, samtidig med at du beskytter dine ejendele – rygsækken kan du i hvertfald godt lade blive hjemme.
BONUS: Forbered dig på en lang flyvetur
Alle ved, at en god bog, et par magasiner, snacks og en iPhone fyldt med det nyeste musik er essentielt, når du skal pakke til flyet. Glem ikke at downloade din yndlings Spotify playliste, hvis du ikke har mulighed for WiFi og køb nogle snacks inden du stiger ombord – de kommer ikke ofte nok rundt med snackvognen.
Når du har indset, at du står overfor en elleve timers lang rejse, så kan det være smart at investere i støjreducerende hovedtelefoner. De vil sikre dig, at du forbliver uvidende om skrigende babyer og din sidemands høje snorken, og din egen musik vil ikke genere de andre. Pak en nakkepude – det kan hjælpe dig med at få et par timers søvn, når du har været igennem al underholdningen på flyet. Medbring også gerne en øjenmaske: hvis du skal flyve om dagen hjælper det dig med at indstille dit indre ur og vænne dig til din destinations tidszone. Måske ser du lidt mindre klatøjet ud når du lander…
Udover dine værdigenstande, kan det være en god ide at have lidt ekstra tøj (altså undertøj) presset ned i håndbagagen. Hvis din kuffert ikke ender samme sted som dig, vil du kunne klare dig et par dage uden – selvom du har en rejseforsikring, der refunderer dig for forsinkelsen.