GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

På udveksling i England: en aften i Kate Middletons kjoler

På udveksling i England: en aften i Kate Middletons kjoler

18-årige Katrine fra Kalundborg har været et helt år med EF på High School i Storbritannien for at komme i dybden med den engelske kultur, udfordre sig selv og lære nye ting. Vi har mødt hende til en snak om hendes overvejelser om at vælge high school, hendes bedste oplevelser og største udfordringer.

”Jeg tænkte meget over om jeg nu skulle tage af sted, fordi man tager jo ret langt væk, og man kender ikke nogen, den nemme løsning er jo bare at blive hvor man er. Men jeg kom frem til at jeg godt turde, og at jeg ville fortryde min beslutning senere, hvis jeg ikke tog afsted ” fortæller Katrine, der efter sin 9.klasses-eksamen valgte at bytte de kendte rammer ud med et år i Storbritannien.

Mens mange andre af hendes venner tog på efterskole, kastede Katrine sin kærlighed på England og tog kontakt til EF Education First for at blive optaget på udvekslingsprogrammet i Storbritannien.

Er du også på vippen mellem efterskole og high school, så kan du læse et par tips her.

Det særlige ved at være på High School i England er, ifølge Katrine, at man modsat efterskole ikke bare lige kan tage hjem i weekenderne, og så at man bor privat og på den måde bliver en del af en anden slags familie.

”Jeg har fået en helt ny familie og de dejligste venner derhenne” fortæller Katrine, som boede hos en familie i Southport sammen med en anden udvekslingselev fra Holland. I starten var hun spændt og nervøs over det hele: vil jeg kunne lide min værtsfamilie? Vil jeg falde til i skolen? Det viste sig helt fra den indledende forberedelsescamp og de første dage i familien, at hun var havnet det helt rigtige sted, og kærligheden til England voksede kun, jo længere hun var der.

På High School i Storbritannien er der gode muligheder for at specialisere sig og vælge valgfag efter sine interesser – lidt som på en efterskole. Her valgte Katrine bl.a. Performing Arts og Film Studies, foruden de obligatoriske fag i det engelske college. Det gav hende gode muligheder for at fordybe sig i de enkelte fag og mærke fremgang over hele linjen.

”På en typisk dag stod jeg op ved 7-tiden og tog bussen til skole med min værtssøster fra Holland. Vi mødte kl. 9 til ca. 15, og en gang imellem tog vi fx på milkshakebar i spisepausen, andre dage blev vi bare på skolen. Når jeg havde fri tog jeg ofte på café med nogle af mine venner, enten nogle af mine britiske venner eller nogle af de andre udvekslingselever. Og så spiste jeg aftensmad med min værtssøster og mine værtsforældre.”

En af hendes største oplevelser var, da hun som del af et velgørenheds-modeshow til catwalk i kjoler fra en designer, der også har leveret tøj til Kate Middleton. ”Det var helt vildt!” smiler Katrine.

”Og så er der også bare de øjeblikke, hvor man virkelig følte sig hjemme, fik grineflip med sine nye venner, tog på shoppingture og så videre. Jeg har bare lært så meget om mig selv og om forskellige kulturer. Jeg er blevet væsentligt mere sikker på mig selv og stoler på, at jeg nok skal klare mig. Derudover er jeg blevet mere ansvarsfuld og opmærksom på, hvordan verden hænger sammen” forklarer Katrine.

Katrine har nydt godt af opbakningen hjemmefra, selvom hun selvfølgelig har savnet dem derhjemme, ”Folk er efterhånden blevet lidt trætte af at høre hvor fantastisk England er, men lytter alligevel” smiler hun. Og hun er så glad for sine oplevelser, at hun vil anbefale alle andre at tage afsted. ”Jeg vil helt klart anbefale et High School ophold i Storbritannien, fordi England er et fantastisk land, og har en fantastisk kultur. Man får rigtigt meget ud af at komme hertil – både personlighedsmæssigt og så bare en masse minder for livet” afslutter Katrine.

­­­­­­­­­­­­­­­

EF Education First er verdens største private uddannelsesorganisation med mere end 55 års erfaring i at skræddersy udvekslingsophold for unge i alderen 14-18 år.

På High School Exchange kan du bo og studere i USA, Storbritannien eller Irland, samtidig med at du fordyber dig kulturen og sproget og får et globalt netværk. Det er dit år – hvad venter du på?

Drømmer du om High School i Storbritannien?Læs mere
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op