Sprog og hjerne: Hvordan det at lære et sprog i alle aldre kan fremme et langt liv

Vidste du, at man i England kan få et signeret kort fra kongen, når man fylder 100 år? Selv om det stadig er relativt sjældent, er der flere og flere, der modtager disse kongelige hilsner. Overalt i verden lever vi længere, og vores chancer for at nå vores 100-års fødselsdag er større end nogensinde før.

I praksis længes vi måske ikke efter evigt liv, men vores besættelse af fysisk og mental ungdom er tydelig. Økonomien i det er forbløffende; det globale anti-aging-marked er vurderet til over 70 milliarder amerikanske dollars om året og er i vækst.

Men før vi køber alle lotionerne og serummerne, er der så noget, vi kan gøre for at hjælpe os med at leve et langt og sundt liv? Det mener videnskaben i hvert fald. En undersøgelse af tvillinger i Danmark viste, at det kun er 20 % af genetikken, der bestemmer, hvor længe du lever, og 80 % af, hvordan og hvor du lever. Livsstil og miljø er vigtige for at bestemme levetiden, og det er gode nyheder - vi kan påvirke dem.

Det handler ikke bare om at ville leve længere, det handler om at leve bevidst og godt.

Blå zoner er dele af verden med usædvanligt lave frekvenser af kroniske sygdomme og et højt antal hundredårige - mennesker over 100 år - og forskere har undersøgt dem for at afdække hemmelighederne bag lang levetid.

Regelmæssig moderat fysisk træning understøtter et langt liv ved at holde vores kroppe i form og vores interne processer, som f.eks. vores hormonsystemer, kørende. Det er også vigtigt at kommunikere med sine nærmeste og spise sundt, og det er almindeligt at foretrække plantebaseret kost blandt dem, der når 100 år i de blå zoner.

Og så er der omsorgen for vores grå substans; hjernens sundhed og levetid hænger sammen.

Selv om videnskaben har lang vej igen, før vi fuldt ud forstår den menneskelige hjerne, ved vi, at den er ansvarlig for de fleste af kroppens funktioner og er vigtig i vores stræben efter et længere liv.

Vi mister måske noget af den svampelignende evne til at absorbere information, vi har, når vi er unge, men vores hjerner bliver faktisk ikke »fastlåste« i voksenalderen. De er stadig i stand til at udvikle sig og blive formet af oplevelser og læring.

Når man vil støtte hjernens sundhed og levetid, er sprogindlæring en hjælpende hånd.

I bund og grund er læring en sund hjernes bedste ven. At bruge tid på at tilegne sig nye færdigheder, herunder et sprog, kan øge hjernens neuroplasticitet - evnen til at vokse, forandre sig, skabe nye forbindelser og fungere på en ny måde.

At lære et nyt sprog kan forbedre vores hjernes generelle funktion og evne til at udføre vigtige handlinger som at lagre og genkalde information, behandle minder, koncentrere sig og løse problemer. Desuden understøtter de andre færdigheder, der udvikles, når man studerer, også hjernens funktion på lang sigt, f.eks. effektiv kommunikation, aktiv lytning og problemløsning. Selv korte, intense læringsperioder kan øge vores opmærksomhedsevner.

Sprogindlæring kan ændre vores hjerner og hjælpe med at bremse kognitiv tilbagegang.

Hjerneskanninger har afsløret noget fascinerende: Sprogrelaterede dele af vores hjerner kan ændre sig fysisk, når vi lærer. En undersøgelse af voksne elever viste vækst i hippocampus, et område, der er involveret i håndtering af minder, læring og håndtering af følelser. Hos yngre voksne kan selv kortvarig fremmedsprogsindlæring føre til disse ændringer i hjernens fysiologi. Og hippocampus er en vigtig del af hjernen at passe på i alle aldre - dens nedbrydning er tæt forbundet med Alzheimers sygdom og problemer med hukommelsen, når vi bliver ældre.

Selv om vi ikke kan forhindre vores hjerner i at ældes, kan det at tale et andet sprog bremse vores aldersrelaterede kognitive forfald. Når man sammenligner, hvordan et- eller tosprogede hjerner ældes, er to- eller flersprogethed blevet sat i forbindelse med bedre hjerne- og kognitiv funktion hos ældre voksne samt en potentiel forsinkelse af demens

Tosprogede ældre har ofte en bedre kognition, f.eks. evnen til at koncentrere sig og skifte opgaver. Det skyldes sandsynligvis, at tosprogede hjerner jævnligt veksler mellem sprog og vælger, hvilket de vil bruge, og hvilket de vil slukke for, når det er nødvendigt.

Men det bedste af det hele? Man kan se fordelene for hjernen, selv når man lærer sit andetsprog efter barndommen.

I alle aldre er nye oplevelser (herunder studier!) med til at styrke og danne nye forbindelser i hjernen. Uanset hvor langt du er i din sprogindlæring, kan du opnå disse fordele ved at kombinere disse nye oplevelser med øvelse.

Hos voksne elever ses de største forbedringer i hjernens funktion ved at lære et andet sprog, hvis man ikke allerede er flersproget. Hvis du vælger et tredje eller fjerde sprog, så overvej et med et andet alfabet eller i en anden sproggruppe, så dine læringsoplevelser forbliver unikke.

Så uanset de magiske produkter, som anti-ageing-industrien lover, er det afgørende for et langt liv at støtte din hjernes sundhed. Og at lære et nyt sprog - selv senere i livet - kan hjælpe dig med at leve et længere og sundere liv ved at styrke din hjerne. Forbedringer af hjernefunktionen hos ældre voksne ses i højere grad, jo længere tid man har talt flere sprog. Det betyder, at der ikke er noget bedre tidspunkt at begynde at lære end lige nu!