10 gemte perler i Berlin
At spankulere rundt omkring Brandenburger Tor og tage billeder foran Reichstag er to af ud af mange must-do’s for turister i Berlin, men hvis du graver lidt dybere, vil du opdage et helt andet Berlin, som næsten kun de lokale kender til. Når du besøger Europas mest farvestrålende og cool hovedstad, kan det godt være lidt nervepirrende at gå på jagt efter gemte oaser – der er næsten for mange cool ting at give sig til. Vi har gjort det lidt lettere for dig, ved at finde, afprøve og lytte til de 10 bedstgemte oaser i Berlin.
1. MARKTHALLE NEUN
Berlin plejede at kunne prale af 14 forskellige, smukke markeder, men i dag er der desværre kun tre tilbage. Læg turen forbi Kreuzberg distriktet og oplev et af de allerbedste markeder. Det historiske Markthalle Neun, der slog dørene op for første gang i 1891, og genopstod som et madmarked i slutningen af 2011.
Hvis du er et rigtg madøre, så er du simpelthen nødt til at besøge dette marked, der bugner af lækkert, lokalt mad til overkommelige priser i ægte Berlin-stil. Nyd nogle kulunariske delikatesser på “Street Food Thursday”, prøv en traditionel tysk morgenmad på Breakfast Market”, der bliver afholdt hver tredje søndag, eller forkæl dig selv med noget sødt fra snack-himlen “Naschmarkt” (dette marked bliver kun afholdt hver tredje måned, så sørg for at tjekke kalenderen inden du tager afsted).
2. NYD UDSIGTEN FRA VIKTORIAPARK
Berlin er meget flad, så der er kun få steder, hvorfra du kan se hele byen. I stedet for at stå i kø til Fernsehturm eller Reichstagskuppel, foreslår jeg, at du tager til Kreuzberg’s Viktoriapark. Denne hemmelige oase er faktisk det højeste punkt i Berlin, har store grønne områder og er helt ideel til en picnic i aftensolens skær. I parken finder du en idyllisk lille sø, et smukt vandfald, en Biergarten og på toppen at bakken finder du et flot designet preussisk national monument fra den nationale befriselskrig. Udsigten fra toppen er fantastisk – helt afgjort den lille vandretur værd.
3. DEN HISTORISKE HACKESCHE HÖFE
Berlin er fyldt med hemmlige, smukke oaser, men disse 8 istandsætte gårdhaver i Mitte (den tætteste togstation er S-Bahnhof Hackescher Markt) er små fredelige, oaser væk fra byens pulserende gader. Gå en tur igennem de sammenhængende haver og nyd de smukke omgivelser, sæt dig og drik en kop kaffe på en af de mange hipster cafeer, eller sving kortet i nogle af de butikker, der ligger rundt omkring. Nu når du er der, så sørg for at du får set hovedattraktionen – Chamäleon Variety Theatre – og oplev en aftenforestilling.
4. FLYGT TIL HALENSEE
Hvis du er I Berlin i sommermånederne (bare rolig, der er stadig varmt i starten af foråret) så skal du besøge en af de 70 små søer rundt omkring I byen. Halensee er en fantastisk sø nær bymidten og har klart vand og udsigt ud over byen. Derudover ligger den tæt på Ku’damm (nærmeste tog station er S-Bahnhof Halensee).
Når du er der, kan du enten slappe af ved den lille strand eller bevæge dig op til Stadtbad Halensee, hvor du kan solbade langs kysten eller spise frokost på den idylliske restaurant. Det koster 8 euro per person at komme ind. Hvis du er i Berlin i løbet af vinteren, synes jeg, du skal besøge en anden af de historiske skatte, som byen gemmer på: Stadtbad Neukölln. Den neo-klassiske badeanstalt, tager dig på en rejse tilbage i tiden, og er fyldt med bjergtagende arkitektur, to swimmingpools og flere forskellige spa behandlinger.
5. FREILUFTKINO KREUZBERG & KUNSTQUARTIER BETHANIEN
Kunstquartier Bethanien er et gammel hospital, der nu er blevet lavet om til et museum med flere gallerier. Hvis du rejser til Berlin i maj-september, vil jeg virkelig anbefale, at du lægger vejen forbi den udendørs biograf i Kunstquartiers gårdhave. Det er en de lokales yndlings-biografer, fordi omgivelserne ganske enkelte er fantastiske, men også fordi, de viser alt fra gamle klassikere, nye Hollywood film til tyske favorit-film. Hvis du ikke snakker tysk (endnu), så er det ikke noget problem – mange af de film der bliver vist er på engelsk eller har engelske undertekster.
6. LOPPEMARKED OG KARAOKE PÅ MAUERPARK
Gå på skattejagt i de lokales gemmer på en af Berlins mest populære loppemarkeder beliggende på Mauerpark (tæt på Gesundbrunnen stationen). Loppemarkedet afholdes hver søndag. Og strækker sig over den strækning, hvor Berlinmuren engang var. Her kan du shoppe alt fra mad i de forskellige madboder, der bugner af lækkert mad. Nyde en øl i en rigtig Biergarten og shoppe tøj fra lokaledesignere, velkendte retrobrands, vinylplader og meget mere.
Når du er mæt og pengepungen er tom, vil jeg virkelig anbefale, at du tager fordi, det nogle vil kalde, parkens hovedattraktion – Bearpit Karaoke. Flere hundrede (nogle gange flere tusinde) mennesker samles her for at nyde optrædener fra en masse forskellige mennesker, der har mod nok til at stille sig op og synge foran menneskemængden. Overvind din frygt og ræk hånden i vejret når Joe (værten) spørger, hvem der vil synge den næste sang.
7. OBERBAUMBRÜCKE
Oberbaumbrücke er en helt speciel bro og helt sikkert en omvej værd. Du kan finde broen i Østberlin tæt på the S-Bahnhof Warschauer Straße. Broen er et landemærke og et symbol på Berlins sammenhold. Den forbinder Øst- og Vestberlin, og har en smuk udsigt ud over byens østlige del. Oberbaumbrücke ligger også lige ved siden af East Side Gallery. En gammel del af Berlinmuren, der er blevet lavet om til verdens længste, udendørs samling af vægmalerier. Hvis du er i området om aftenen, er det også her, du kan finde nogle af Berlins mest velkendte natklubber. Watergate og Berghain.
8. GÅ EN TUR LANGS SPREE-UFER
Hvis du synes en afslappede gåtur igennem byen lyder fristende, så tag toget til S-Bahnhof Bellevue og gå ned mod Spree. Herfra kan du gå langs floden til Østberlin. Imens du nyder nogle af byens smukkeste seværdigheder. Start med at besøge Berlins præsident på Schloss Bellevue, gå så nord på og se Haus der Kulturen der Welt, Kanzleramt. (også kaldet Waschmaschine af de lokale) og Hauptbahnhof.
Lav et pitstop på en af byens strande på modsatte side af togstationen og fortsæt så ned ad Spree mod Reichstag, Monbijou Park og den berømte Museum Island. (Ja, det er en rigtig ø med 5 museer – ikke en gemt skat, men helt sikkert et besøg værd alligevel). Herefter kan du fortsætte din gåtur ned forbi den verdenskendte Berliner Dom og Nikolaiviertel. Nikolaiviertel er kendt som “det gamle Berlin”. Da det var det første beboelseskvarter, der blev bygget i byen (omkring 1200 f.Kr.).
Her kan du gå på de middelalderlige stræder og besøge Nikolaikirche, Gründungsbrunnen, Ephraim-Palais og Knoblauchhaus. Der er inspireret af barokken. For resten, så inden du begiver dig ud på den her gåtur, så sørg lige før at batteriet på din telefon er helt ladet op. For der er masser af fantastiske ting at tage billeder af på vejen.
9. SPANDAUER ZITADELLE
Beliggende mellem Havel og Spree ligger Spandauer Zitadelle, som er er et gammelt og meget velbevaret fort, der blev bygget i 1197 for at beskytte byen Spandau. Fortet bliver i dag brugt som museum og til at holde storslåede udendørsarrangementer (nogle af de ting du skal opleve, er den årlige Citadel Musikfestival i Maj og den middelalderlige ”Easter Knight Spectacular” festival).
En af de bedste grunde til, at du skal besøge Citadel Musikfestival, er for at se flagermus. Jep, du læste rigtigt. Fortets kældre huser over 10.000 flagermus hvert år, og du kan observere (og made) dem, hvis du booker en flagermus-tour.
10. SPREEPARK
Kunne du godt lide tanken om at observere flagermus, og elsker du at gå på opdagelse efter underlige og sjove ting? Så er det her gemte sted i Berlin helt perfekt. Spreepark er en gammel DGR forlystelsespark, der har været ubenyttet siden 2011. Før i tiden var parken fyldt med forskellige forlystelser, en western by og livagtige dinosaurstatuer.
Selvom parken er lukket for offentligheden, kan man nogle gange booke en guidet weekend-tour. ”Hvorfor skulle jeg gide det?” Sidder du garanteret og tænker. Svaret er ganske enkelt: fordi det er en af byens mest originale attraktioner. Og bringer Berlins historie til live på en underlig og surrealistisk måde.
Bonus tip til vinter i Berlin: skulle du bestemme dig for at tage til Berlin i vintermånederne. Så SKAL du besøge en af de mange smukke julemarkeder. Mit personlige hemmelige tip er en gåtur igennem markedet på den historiske Schloss Charlottenburg. Det er en af de mere traditionelle julemarkeder og byder på en masse lækkert Glühwein, en varm Bratwürst og traditionel Reibekuchen i helt fantastiske og hyggelige omgivelser.