12 sjove juletraditioner verden rundt
Der er en masse dejlige ting ved julen; maden, familien, vennerne og alle de andre hyggelige juletraditioner, som vi forbinder med december måned. Men det, der gør julen endnu mere spændende, er også alle de spændende traditioner, der har udviklet sig forskellige steder i verden. For hvad laver folk i andre dele af verden, mens vi ser Disneys Juleshow, hører Søren Banjomus og spiser and? Her er de sjoveste juletraditioner verden over.
1. Julekylling
Julen handler i rigtig mange lande om mad, og i Japan er maden associeret med tre bogstaver: KFC. Japanerne flokkes om den amerikanske fastfoodkæde KFC for at spise – hør trommehvirvlen intensiveres – “Kurisumasu ni wa kentakkii!”, som betyder “Kentucky til Jul!” Traditionen med at spise friturestegt julekylling stammer fra en marketingkampagne fra 1974, og siden da har KFC sat salgsrekorder hvert eneste år på juleaften.
2. Heldige numre
Siden det slutningen af det 19. århundrede har det nationale lotteri i Spanien udlovet den største pengepræmie årligt på juleaften. De kalder den “El Gordo” eller på dansk “Den tykke”. Det er gennem årene blevet til et kæmpe social event (normalt på den 22. december), hvor spanierne holder jule-komsammener og køber en masse lotterisedler i håbet om at få verdens bedste julegave. Lotterinumrene synges traditionen tro højt af et kor på 22 skolebørn, og hele landet går praktisk talt i stå under udsendelsen.
3. Julekævle
Hvis du ikke er fan af juletræer, kan vi så friste med en julekævle? I mange dele af Spanien kommer gaverne fra Tió de Nadal eller julekævlen – et stykke træ, der ofte er dekoreret med et ansigt og små ben. Kævlen giver ikke kun gaver til familien, men bliver også fodret om natten og får sit eget tæppe, som den kan hygge sig med. Sødt, ikke? Men så stopper hyggen også. På juleaften lægges julekævlen i brændeovnen, så familien kan stikke til den lille stakkels kævle med pinde, indtil den prutter gaver og slik til familien. Det er derfor måske også lige relevant at nævne, at Tió de Nadal faktisk også har et øgenavn, Caga Tió, som betyder l*rtekævle.
4. Koste og mopper
I Norge betyder julen, at alle koste og mopper skal gemmes væk – ikke fordi nordmændene ikke kan lide at gøre rent – men fordi de er en lille smule overtroiske og gerne vil undgå, at onde ånder kommer tilbage til Jorden den nat og stjæler koste og mopper, så de kan flyve på fornøjelsesture i juleskyerne.
5. Juleedderkopper
Tro det eller ej, er der faktisk noget, der hedder juleedderkopper. I Ukraine er juletræerne dekorerede med edderkoppespind. Bare rolig, det er ikke rigtige spind, men efterligninger, der efter sigende skulle bringe held. Fortællingen stammer fra en gang, hvor en fattig kvinde ikke havde råd til at dekorere træet med spindene. Næste morgen, da hun vågnede op, var hendes træ dækket med edderkoppespind, der stod helt funklende og smukt i sollyset. I andre lande som Polen og Tyskland bringer det også held at finde en edderkop eller et spind i juletræet.
6. Julemandens postkasse
Jeg vil vædde med, at vi alle har skrevet et brev til julemanden på et eller andet tidspunkt. Men vidste du, at han faktisk har en reel adresse? Hans postadresse er i Canada, og hvis du skriver til ham inden den 16. december – fra over 30 lande – vil han svare tilbage. Bare send dit brev til Santa Claus, North Pole H0H 0H0, Canada. Det er gratis, og der er ikke brug for nogle frimærker, for julemanden er for sej! Og lige så er postnummeret for Nordpolen.
7. Julepickles
Den syltede pickle burde være din favorit juledekoration, fordi den i mange lande betyder, at du får en ekstra gave: i mange lande er et stykke pynt, der er formet som en pickle, nemlig gemt et sted på juletræet. Den person, der finder den, får en ekstra gave eller bare en hel masse held og lykke i fremtiden. Ingen ved helt, hvor traditionen kommer fra, men jeg tror, at det er noget, vi kan leve med – så længe vi får den der ekstra gave.
8. Stjernerne bestemmer
I nogle dele af verden, blandt andet Ukraine og Polen, er det rette tidspunkt at åbne gaver på skrevet i stjernerne. Det yngste barn i familien skal se på himlen om aftenen og vente på, at den første stjerne titter frem. Det er signalet til, at gaveåbningen kan begynde. (Hvis det nu er overskyet, er der åbenbart bare en voksen, der beslutter, hvornår det er tid).
9. Julebudding
Budding – i alle smagsvarianter og konsistenser – er en meget populær julesnack. I Slovakiet og dele af Ukraine kan budding ikke bare varme hjertet, men også forudsige din fremtid. Det ældste mandlige medlem af familien skal tage en skefuld af loksa-buddingen og kaste det op i loftet. Jo mere buddingen sidder fast i loftet, jo heldigere er du simpelthen.
10. Anders And
I Sverige har de noget, der minder meget om vores Juleshow i Danmark. Det hedder ”Donald Duck Special” og er et timelangt tv-show, der starter kl. 15, og ligesom i Danmark er alle festlighederne planlagt efter det, så familien kan se showet sammen.
11. Julemonstre
Julen med alle dens festlige herligheder er nogle steder i verden også tiden, hvor monstre kan minde børn om, at de skal opføre sig ordentligt mindst én måned om året. En af de mere overraskende medlemmer af dette julepolitihold er Jólakötturinn; en islandsk julekat. Den lyder måske rigtig sød, men (ligesom en vis kævle) har den ikke den funktion, som man tror. Jólakötturinn spiser børn – især de børn, der ikke får lavet deres pligter, og derfor heller ikke får nyt tøj til jul. Meowry Christmas!
12. Rulleskøjter
Prisen for den sejeste jule-transportform går til Venezuelas hovedstad, Caracas. Her går eller kører indbyggerne ikke rundt juleaften, men står på rulleskøjter. Dele af byen er helt blokeret for biler, så alle kan rulle sikkert til kirke i julen.