Jóna blev flydende på spansk på et år
Jóna fra Torshavn har formået at blive flydende på spansk på et år ved at rejse på sprogkursus med EF to gange. Hun har både været i Malaga og Costa Rica, og ville ønske at hun kunne snakke spansk alle døgnets timer. Vi har taget en snak med hende om hendes rejser med EF, og hvad de har betydet for hende.
Fortæl lidt om dig selv
Jeg er født og opvokset i Torshavn på Færøerne. Jeg har altid boet hjemme, men alligevel altid elsket at rejse og helst i længere perioder. Hjemme på Færøerne bruger jeg meget tid på at arbejde, så jeg kan tjene penge til at rejse. Udover arbejde så bruger jeg meget tid sammen med mine venner og familie.
Hvor var du på sprogkursus henne, og hvorfor valgte du disse destinationer?
Første gang jeg var på sprogkursus med EF valgte jeg at tage til Malaga. Jeg vidste det skulle være et sted i Spanien, da spansk altid har været et sprog, jeg har haft lyst til at lære. Anden gang jeg kiggede på EF’s sprogkursus destinationer, så jeg at det var muligt at tage til Costa Rica og lære spansk. Jeg syntes at Costa Rica lød som en fed og anderledes destination for at lære spansk og for at lære mere om kulturen i Mellemamerika.
Hvorfor valgte du at rejse med EF?
Jeg havde set lidt om EF på YouTube og synes at det var nogle flotte videoer, dog tænkte jeg ikke så meget over det. Efter noget tid blev jeg interesseret i at lære spansk i udlandet gennem en dansk skole. Jeg sad og googlede lidt, og så dukkede EF op. Jeg tænkte med det samme at det lige var noget for mig. Derudover havde jeg set en influencer reklamere for på det YouTube, som inspirerede mig endnu mere.
Derudover havde jeg planer om at rejse eller bo i udlandet, for at prøve at komme lidt væk fra hverdagen hjemme på Færøerne. Jeg valgte at tage på et spansk sprogkursus, primært fordi min far havde købt en lejlighed i Fuengirola. Så jeg vidste at jeg ville komme til at bruge meget tid i Spanien i fremtiden.
Jeg tænkte derfor at det ville være sjovt at lære spansk, både så jeg kan snakke med de lokale, men også fordi jeg synes det er spændende at lære nye sprog. Især når jeg kommer til at bruge sproget meget.
Hvordan boede du i Costa Rica?
I Costa Rica boede jeg på skolen. Jeg flyttede ind i en lejlighed hvor der allerede boede 4 piger. Der var to på det ene værelse og så var vi tre på mit værelse. Lejligheden havde et toilet som vi delte, og et køkken hvor vi alle plejede at lave mad sammen. Udenfor lejligheden var der en lille terrasse, hvor vi kunne spise og lave lektier.
På skolen var der omkring 10 lejligheder, hvor der boede mellem 2-5 elever i hver lejlighed. Inde på skolens område var der 10 lejligheder, nogle klasselokaler og en café. Vi havde også en pool, hvor der altid var gang i den, og folk hyggede sig sammen. Ved siden af skolen var der to andre residences hvor folk også boede, som mindede meget om den måde jeg selv boede på. Skolen lå i Tamarindo, og det tog 5 minutter at gå ned i byen. Der var der fitnesscenter, restauranter, supermarked og stranden var tæt, hvor der var gode muligheder for at surfe.
Beskriv en typisk dag i Costa Rica
En typisk dag for mig i Costa Rica startede med at jeg spiste morgenmad klokken 07.30, og så startede min første lektion kl. 08:00. Efter første lektion havde jeg 20 minutters pause, hvorefter min anden lektion startede. Efter undervisningen spiste jeg frokost enten nede i byen eller i min lejlighed. Bagefter plejede jeg at slappe af ved poolen, eller tage på stranden for at surfe. Om aftenen spiste mine veninder og jeg aftensmad nede i byen, som var rigtig hyggeligt.
På hvilke områder kan du mærke at du har udviklet dig på?
At gå på EF har været intet mindre end fantastisk! Jeg har for det første lært et helt nyt sprog på under et år! Ikke nok med det har jeg lært så meget om mig selv, hvor jeg har udviklet mig både socialt og fagligt. Jeg har lært om andre kulturer, og oplevet hvor mange forskellige typer mennesker der er i verden, samt fået skabt nye venskaber over hele verden. Måden jeg har lært sproget på har været meget spændende og givende.
Derudover har jeg udviklet mig meget som person. Jeg har lært at acceptere alle mennesker, hvor forskellige alle er og at det ingen betydning har. Jeg er også blevet bedre til at vaske tøj, lave mad og stå op om morgenen, nu hvor jeg egentlig har boet alene og ikke sammen med min familie. Det er fantastisk at man lærer så meget om sig selv og andre.
Vil du anbefale andre til at tage på et sprogkursus?
Det vil jeg helt klart! Det har været mit livs rejse, hvor jeg har udviklet mig meget som person. Når man er afsted møder man mange mennesker fra hele verden, og man får skabt en masse venskaber.
Hvis man er i tvivl, skal man bare springe ud i det. Man får den bedste oplevelse.
Hvad er dit bedste tip til andre der gerne vil afsted?
Mit bedste tip er at bare være sig selv og hvile i sig selv. Husk på at alle er der af samme grund – for at møde nye mennesker og lære sproget. Derfor er folk meget imødekommende og søde. Man skal bare være åben og snaksalig. Derudover skal man huske på, at selv om starten kan virke meget overvældende så er det kun i starten.