GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

Hvorfor du skal studere i udlandet i din ferie

Hvorfor du skal studere i udlandet i din ferie

Isabel fortæller om sin rejse i Paris med EF. Hun fortælle bl.a. om hvorfor du skal studere i udlandet i din ferie.

Vi har sagt det før, men vi bliver aldrig trætte af at sige det: At lære et sprog i udlandet er ‘awesome’ – i alle aldre og uanset i hvor lang tid. Flere og flere mennesker anerkender fordelene ved at studere i udlandet, selv hvis det kun er i få uger. Og såkaldte studierejser imponerer ikke bare arbejdsgivere, når du får hårde og bløde kompetencer, som vil få dit CV til at blomstre, men det er også en fantastisk og sjov mulighed for at møde nye mennesker, mens du lærer et andet land og en anden kultur at kende.

Men hey, hvorfor ikke spørge nogen, som ved alt om studierejser gennem egen erfaring? Vi mødtes med Isabel (du kender hende sikkert fra vores blog) og stillede hende en masse spørgsmål vedrørende hendes to ugers udlandsophold i Paris.

[

](http://www.ef-danmark.dk/blog/wp-content/uploads/sites/29/2017/04/Why-you-should-study-abroad-during-your-vacation_-Portrait-Isabel.jpg)

Læs om Isabels studierejse i Paris

ISABEL, hvorfor besluttede du at bruge to uger af din ferie på at lære fransk?

Jeg har haft et ønske om at forbedre mine franskkundskaber i lang tid. Jeg lærte fransk i skolen, men jeg har ikke brugt det siden dengang, og jeg tænkte, at nu var det på tide. Jeg har fem ugers ferie om året, men jeg havde ikke lyst til at bruge alle ugerne på et sprogkursus – plus, at to uger var det maksimale, jeg kunne være væk fra arbejdet. Det var en god beslutning for mig at tage til Paris i en halv måned, men i min klasse var der studerende, der blev længere, og nogle havde endda sagt deres job op for at lære fransk.

Føler du dig afslappet og genopladet efter at have gået i skole i to uger?

Jeg vil ikke lyve – at studere i udlandet i to uger er ikke afslappende lige som en strandferie. Jeg havde lektioner hver dag (undtagen i weekenden, selvfølgelig), men efter lektionerne gik jeg meget rundt og nød atmosfæren på franske caféer, hvilket var virkelig afslappende. Det var et anderledes miljø og et anderledes sted, og jeg slappede stadig af – bare på en anden måde. Efter to dage glemte jeg faktisk alt om mit arbejde.

Hvad lærte du under dit udlandsophold?

Selvom jeg ikke har talt sproget i de sidste 15 år, indså jeg, at jeg stadig kunne huske en del – især når jeg læste, men det var svært at tale fransk. Så de to uger hjalp virkelig på mine samtale-færdigheder. For at få mest muligt ud af mit ophold i udlandet valgte jeg nogle fag, der fokuserede på grammatik og mundtlig tale. Efter nogle få dage følte jeg mig mere selvsikker, når jeg skulle tale sproget, og dette var helt bestemt mit mål for mit ophold i Paris. Jeg kunne bestille mad på restauranter og have korte samtaler med folk. Før jeg tog til Paris, svarede jeg altid på italiensk, men efter mine sproglektioner omstillede min hjerne sig til det rigtige sprog, når jeg hørte et fransk spørgsmål.

Hvad var den største overraskelse under dit ophold i Paris?

Det lyder måske mærkeligt, fordi jeg arbejder for EF, men den største overraskelse var skolens beliggenhed. Jeg har altid vidst, at EF Paris lå i midten af byen, men jeg har aldrig rigtig vidst, hvor central beliggenheden er. Det ligger lige ved Galeries Lafayette, et kæmpe stormagasin i centrum af Paris. Skolen er en smuk, historisk bygning, men indvendigt er den meget moderne og lys. Der var en tagterrasse, en virkelig god kaffemaskine og fantastiske undervisere.

Hvad var den største fordel ved din uddannelsesferie?

Den største fordel var helt bestemt, at jeg kunne opfriske mine franskkundskaber, og at jeg fik en følelse for sproget igen. At studere i udlandet var en god motivation til at blive ved med at forbedre mig – jeg har stadig mine lærebøger, og jeg vil begynde at se franske film. Selvom jeg valgte et intensivt kursus med omkring 30 timers undervisning om ugen, havde jeg stadig tid til virkelig at udforske Paris: Jeg kendte kun byen gennem weekendture, men nu havde jeg også mulighed for at blive bekendt med nabolagene og virkelig dykke ned i den parisiske kultur.

Hvad var den største udfordring?

Jeg er midt i trediverne, og jeg har boet alene i lang tid. Så det tog mig lidt tid at vende mig til at bo hos en værtsfamilie. De var virkelig skønne mennesker, og de fik mig til at føle mig hjemme. Min værtsmor forklarede mig for eksempel, hvordan jeg kom i skole den første dag. Og hvordan jeg kunne komme rundt i Paris med metroen. Men det var længe siden, at jeg sidst var blevet spurgt, om jeg ville være hjemme til aftensmad. Og hvad jeg ville have til morgenmad. Det var jeg bare ikke vant til mere, men i den anden uge begyndte jeg virkelig at føle mig hjemme. At komme tilbage på skolebænken og lave lektier var lidt vanskeligt i starten, specielt i den første uge. Det tog lidt tid at komme tilbage i studie-rytmen – specielt på fransk. Men efter nogle få dage var jeg inde i en ny rytme. Jeg havde venner på skolen, og jeg vidste, hvordan lektionerne fungerede.

Hvad var highlightet på din rejse?

Et highlight var bestemt min tur til Versailles, det berømte royale slot. Jeg har været der før, men nu havde jeg tid til virkelig at tage det hele til mig. Det var en smuk dag, og jeg brugte meget tid i haverne og ved de små søer. Mange parisere var på picnic, og jeg nød at iagttage de andre mennesker i solskinnet.

Hvem ville du anbefale et udlandsophold i deres ferie?

Jeg ville anbefale det til alle, der gerne vil forbedre deres sprogkundskaber. Jeg har forsøgt at lære fransk i flere år. Foreksempel med apps, men det havde bare ikke nok seriøsitet til, at jeg virkelig gjorde fremskridt. I løbet af min tid i Paris hørte jeg kun fransk, så jeg lærte meget hurtigere. Og det var en meget mere tilfredsstillende oplevelse. Dog er to uger ikke særlig lang tid, så jeg tænker, at denne form for studierejse er bedst for personer, der har noget grundlæggende viden om sproget. Det er bare nemmere og sjovere at øve og bruge sproget. Hvis der allerede er en grundlæggende forståelse. Hvis nogle begynder helt fra bunden, burde de nok studere i udlandet i mere end to uger. Så de kan få et solidt grundlag og få mest muligt ud af deres tid på skolen.

Ville du tage på en anden studierejse, og ville du i så fald gøre noget anderledes?

Ja, helt bestemt! Jeg har faktisk allerede tænkt på at tage til Rom for at lære italiensk. Jeg har endda kigget på hoteller! Det eneste, jeg ville gøre anderledes, ville være et bo på et hotel eller i en lejlighed i stedet for hos en værtsfamilie. Nu når jeg har boet alene i flere år. Så jeg er bare vant til at have en vis grad af selvstændighed og frihed. Og at bo centralt på et hotel ville passe mere til mig end en oplevelse hos en værtsfamilie. Plus, jeg ville også gerne udnytte de fantastiske lokale markeder og dagligvareforretninger og selv lave mad.

Studér i udlandet i din ferie med EFLær mere
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op