Et tilbageblik på Nivis 9 måneder i Santa Barbara
Da Nivi var 16 år, blev hendes barndomsdrøm om at bo og læse i Santa Barbara opfyldt. Hun besluttede sig for at rejse med EF Studieår i udlandet, og bo 9 måneder i Santa Barbara. Hun besøgte otte byer, fik venner fra hele verden og hendes forkærlighed til Santa Barbara blev endnu større. Nivi har taget os med tilbage til hendes tid i Santa Barbara og har fortalt os om hendes drømmerejse. Læs med.
Fra Aalborg til Grønland
Nivi er født i den nordjyske by Aalborg, hvor hun boede de første fire år af hendes liv, derefter flyttede hun til Ilulissat, Grønland hvor hun er opvokset. Hendes familie består af hendes forældre og hendes tre søskende, men hun bor ikke sammen med dem længere da hun er flyttet til Nuuk for at studere på GUX. I hendes fritid spiller Nivi håndhold og så er hun sammen med hendes venner.
“Nivi kom hjem med et meget bedre engelsk, tonsvis af oplevelser og mange nye venner.”
Opdagede Santa Barbara i en alder af 11 år
Nivi fik øjne op for den californiske by Santa Barbara, da hun var 11 år, og begyndte at se en masse film, som foregik i byen og området omkring. Siden hun begyndte at se disse film har hun ikke kunne slippe tanken om at bo i USA, og særligt i Santa Barbara.
Da Nivi blev 16 år, besluttede hun sig for at tage på et studieår i udlandet med EF, for at læse i Santa Barbara i ni måneder, og hun glemmer aldrig sin tid i Santa Barbara. Nivi fortæller med stor glæde, at hun nok skal komme tilbage en dag, da hun ikke kan slippe stedet.
Lærte engelsk og fik uforglemmelige oplevelser
Nivi fortæller, at hun valgte at rejse med EF for tre grunde. For det første kunne EF tilbyde Santa Barbara som destination, for det andet syntes Nivi at det var spændende, at EF lavede så mange ture til diverse attraktioner og byer og til sidst så ønskede Nivi at blive bedre til engelsk, som EF også kunne hjælpe med, da der var masser af engelskundervisning.
Nivi kom hjem med et meget bedre engelsk, tonsvis af oplevelser og mange nye venner. Hun besøgte San Diego, Hollywood, Santa Monica, Malibu, San Francisco, Las Vegas, Miami og New York og så var hun også med til iHeartRadio Music Awards 2017, som var en oplevelse hun aldrig kommer til at glemme. Nivi fortæller os om, at hun satte stor pris på, hvor meget frihed man havde under sit ophold, da man fik muligheden for at skabe lige præcis den rejse, man ønskede at få ud af sit ophold med EF.
Sol, varme og smukke omgivelser
”Det er et af de bedste år i mit liv” fortæller Nivi os, imens hun har et stort smil på læberne. Nivi tænker tilbage på hendes tid i Santa Barbara, som den bedste oplevelse hun har haft, og det vil for altid være et klart minde for hende. Santa Barbara var en helt perfekt by. Der var sol og varmt hele året rundt, der var masser af ting at lave og nye ting at opleve hver dag, så man kedede sig aldrig. At læse i Santa Barbara var helt fantastisk, og man klagede aldrig.
Multikulturel klasse
Nivi gik, ligesom alle andre EF-elever, på en EF-skole hvor de fik engelskundervisning. Der var elever fra hele verden i hendes klasse, så Nivi fik venner med mange forskellige kulturelle baggrunde. Nivi havde typisk 4-5 moduler om dagen, hvor de brugte to bøger og en iPad eller computer i timerne. Derudover fortæller Nivi også om, at de brugte meget tid på at snakke med hinanden på engelsk, som var en sjov måde at lære sproget på.
Derudover gjorde det også indtryk på Nivi, hvor søde og hjælpsomme underviserne og kursuslederne var. De stod altid til rådighed, hvis man havde bare det mindste problem, som gjorde at, man følte sig rigtig tryg under sit ophold.
Shopping, bowling og afslapning på stranden
En typisk dag i Santa Barbara for Nivi startede med, at hun trænede i Golds Gym, hvor hun bagefter tog til undervisning om formiddagen eller eftermiddagen. Efter hun havde været til undervisning tog hun til State Street eller Stranden med hendes venner, og efter aftensmad holdt Nivi og hendes værelseskammerater typisk filmaften.
I hendes fritid var Nivi sammen med hendes venner, og hun var altid nysgerrig efter at prøve og se noget nyt. I weekenderne lavede hun en masse forskellige aktiviteter med hendes venner såsom bowling, tog ud og shoppede, tog i forlystelsesparken Six Flags eller tog ud og skøjtede.
“Man skal være åben og frisk på at prøve nye ting, så får man nemlig den bedste rejse.”
Frygtløs og selvstændig
Efter Nivi er kommet hjem fra hendes ni måneders studieophold i Santa Barbara, kan hun mærke at hun er blevet mere selvstændig og åben overfor nye ting. Derudover har hun også lært mere sig selv, og hendes engelske er blevet forbedret markant. Efter Nivi har rejst alene, og har rejst rundt i USA med hendes venner er hun ikke bange for at rejse alene ud i verden.
Hun føler også at det er blevet nemmere at snakke med fremmede mennesker, da man under sit ophold med EF bliver nød til at træde ud af ens comfort zone, og sige hej til en fremmed person.
Nivis bedste tip
For at forberede andre der også vil rejse med EF til udlandet, spurgte vi Nivi hvad hendes bedste tip var. Nivis bedste tip er, at hvis man har lyst til at lære sprog, enten et nyt eller gerne vil blive bedre til et sprog man i forvejen kan, så skal man rejse med EF. Derudover tilføjer Nivi, at man skal være åben og frisk på at prøve nye ting, så får man nemlig den bedste rejse.