En begynders guide til K-pop
Jeg har elsket K-pop – en popmusik-genre med oprindelse i Sydkorea – siden jeg gik i High School. Min bedste ven på daværende tidspunkt var vild med en gruppe ved navn Girl’s Generation og hans besættelse smittede af på mig. Jo mere jeg lærte om de store K-pop grupper, og om hvordan branchen fungerede, jo mere interessant blev det hele. Her er min guide til begyndere udi K-pop-genren.
Underholdningsselskaber
I K-pop-verdenen er grupperne ”fabriksfremstillet”. De går gennem en træningsproces og utallige øvetimer for at være helt perfekte, når de lanceres. De største selskaber i branchen – lidt som pladeselskaber – er S.M. Entertainment, som står bag grupper som H.O.T., S.E.S og Girl’s Generation, samt YG Entertainment, der er fokuseret på grupper med en mere hip-hop-præget baggrund.
Popstjerne-træning
“Idoler”, som K-poppens gruppemedlemmer kaldes, går gennem intens træning. Selv deres udseende bearbejdes, for at de kan blive en ensartet gruppe. Men hvor starter det hele? I den vestlige musikindustri er det generelt sådan, at så snart en kunstner får lidt momentum online, begynder pladeselskaber at vise interesse, og potentielt tilbyder de dem en pladekontrakt. I K-pop-verdenen er der en lidt anden fremgangsmåde… Unge mennesker, som drømmer om at blive ”idoler”, tager kontakt til selskaberne og gennemgår en lang række af auditions. Efter at de er blevet udvalgt starter de flere måneders – eller års – træning, inden de begynder at optræde.
K-pop grupper
Grupperne i sig selv er den mest fascinerende del af K-pop-verdenen. Mere end 240 grupper har set dagens lys de seneste får år, og mange af dem er blevet utrolig succesfulde udenfor Sydkorea. Der findes både mandlige og kvindelige grupper, og de har tendens til at være større end vestlige bands. I gruppen NTC er der for eksempel 40 medlemmer. Nogle selskaber danner endda store grupper som EXO, så halvdelen kan optræde i Sydkorea, mens den anden halvdel tager sig af Kina. Selvom K-pop oprindeligt var et Sydkoreansk fænomen, så er genren nu så populær rundt om i verden, at flere og flere medlemmer af K-pop-grupperne kommer fra udlandet: unge mennesker fra Kina, Japan og Australien dukker op til auditions i håb om af blvie et ”idol”.
K-pop musik
K-pop tilbyder noget til enhver smag. K-pop har rødder i popmusikken, men har i højere grad referencer til soul, rap, rock, R&B, og endda funk. Som genrens popularitet rundt om i verden er vokset, er musikken begyndt at afspejle publikums varierede smag. (Den bedste måde at få en fornemmelse af den musikalske variation er at lytte til en K-pop playlist som for eksempel denne.)
Ekstraordinære musikvideoer
Mens musikken er nok så vigtig, så er K-pop i højeste grad en visuel genre. Vidoerne er koreograferet og produceret til perfektion, med henblik på at sætte de mest populære af gruppemedlemmerne i centrum. Videoen for “I Got a Boy” af Girls Generation vandt endda prisen “YouTube Best Video of 2013”, og slog endda globale superstjerner som Lady Gaga.