Emma Samantha skiftede stat og oplevede det mest fantstiske sammenhold
Emma Samantha er på High School Exchange Year med EF i USA, og byttede storbylivet i Californien ud med et landsbysamfund i Michigan.
Indimellem sker det, at vores elever må flytte værtsfamilie efter ankomsten til USA. For Emma Samantha blev skiftet anledning til de bedste oplevelser i hendes liv, og nogle indsigter og erfaringer, som hun ikke ville være foruden.
Læs hendes historie her:
Før jeg tog til USA, havde jeg valgt statsvalg: Jeg skulle til Californien, som var min førsteprioritet, og det var jeg jo mega glad for!
Jeg ankom til Californien, og kom på en af de bedste akademisk skoler i Sacramento. Men af forskellige årsager måtte jeg skifte værtsfamilie.
Jeg fik hjælp fra mine vejledere i EF, og da jeg fik en ny og permanent værtsfamilie var det i Michigan. Da jeg ankom til Michigan fik jeg faktisk et kulturchok. Det var fordi at alt var SÅ anderledes, og der var så mange nye mennesker! Allerede morgenen efter jeg var ankommet, var jeg med til familiefødselsdag, og efter min første skoledag var jeg helt målløs over, hvor søde folk kan være! Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og jeg kan slet ikke beskrive, hvor vildt og fantastisk det var!
Fra jeg mødte den første person på skolen, gik det rundt på HELE skolen at jeg var ankommet, og folk kom bare direkte hen til mig og vidste, hvem jeg var, hvor jeg kom fra, og hvilken familie jeg boede hos!
Min værtsmor og jeg spurgte på skolen, om jeg kunne være med på cheerleader-holdet, men der havde desværre allerede været audition. Men lidt senere på dagen kom træneren hen til mig, og spurgte om jeg kunne danse, og om jeg havde prøvet noget lignede. Jeg sagde ja, og fik jeg lov til at komme på holdet, også selvom jeg ikke havde været til audition. Det var jo ret vildt, eftersom der var mange, som havde fået afslag, selvom havde været til audition.
Jeg får en kompliment, hver eneste dag. Det er så vildt, så søde folk er. Jeg kan komme med 100 historier og eksempler omkring, hvor søde alle er og hvor godt jeg er blevet taget imod!
Jeg fortryder på en måde, at jeg var så stålsat på Californien nu, hvor jeg har oplevet Michigan. Samfundet i Michigan er så stærkt, og helt fantastisk. I Danmark kommer jeg selv fra storbyen, og her i Michigan bor jeg ude på landet.
[
](http://www.ef-danmark.dk/blog/wp-content/uploads/sites/29/2018/02/Garden-dresses-e1519832004773.jpg)[
](http://www.ef-danmark.dk/blog/wp-content/uploads/sites/29/2018/02/Canoe-e1519832052519.jpg)
I starten skulle jeg lige vænne mig til at bo et nyt sted. Men min familie er så søde; vi spiser ude flere gange om ugen og oplever en masse, og jeg skal besøge så mange andre stater – det er nemt at arrangere herfra. Når jeg kommer hjem til Danmark, kan jeg sige, at jeg har været i 13 forskellige stater! Jeg er så glad for at have oplevet en af staterne man ellers ikke normalt bare vil besøge, for stater som Californien kan man altid tage til.
Mine skoleskift og oplevelser med forskellige værtsfamilier har givet mig en masse erfaring; jeg har prøvet at bo i en storby og gå på en stor skole, og så bo ude på landet på en skole med knap 400 elever. Og nu er jeg bare så glad for den skole jeg går på, og ikke mindst for min helt igennem vidunderlige værtsfamilie! Jeg har fået mange tætte venner i Californien og min skole var super god, så det er ikke noget jeg ville have været foruden.
På den måde endte min Californiske drøm med at blive til et Michigan-eventyr, og jeg fortyder ingenting. Det har været det fedeste år i mit liv!
[
](http://www.ef-danmark.dk/blog/wp-content/uploads/sites/29/2018/02/Snow-house-e1519831291922.jpg)
Se flere billeder fra Emma Samanthas high school year på instagram @emmas.myusa