EF taler med… Gustav Björling

Første gang jeg mødte Gustav, var der én ting, der straks slog mig: denne fyr er kultiveret. Tweed blazer, loafers med dobbelt spænde, smalle bukser med pressefold og pink sokker. Jep, pink sokker. Nå ja, og så bar han et af de provokerende sandfærdige armbånd fra Ung Cancer (du kan selv gætte, hvad der stod på det). Ser man udover hans blændende flotte skandinaviske look, har Gustav set og gjort en masse, siden vi mødte ham første gang for ti år siden. Som 14-årig tog Gustav med EF på sprogkursus i Saint-Raphael i Frankrig. Oplevelsen gav et varigt indtryk, som senere har inspireret ham til at bo og arbejde i udlandet – og det var måske dén gnist, der sikrede ham en plads ved siden af mig som praktikant i EF. Men, for at undgå en langtrukken introduktion; mine damer og herrer, lad mig præsentere Gustav Björling.

Q: Gustav, vil du starte med at fortælle os dit navn, alder, hvor du kommer fra, og hvor du bor?

A: Helt sikkert. Mit navn er Gustav Björling, jeg er 24 år gammel og er født og opvokset i Stockholm, Sverige. I øjeblikket bor jeg i Zurich, Schweiz.

Q: Hvad laver du i øjeblikket?

A: Jah, jeg er lige ved at afslutte min sommer-praktikstilling i EF Education First. Derudover står jeg tilfældigvis imellem to meget forskellige karriereveje. Jeg endte her i Zurich umiddelbart efter jeg færdiggjorde min bacheloropgave i Business og Økonomi i den svenske by Umeå. Min idé om at arbejde i marketing for EF tog dog en hurtig drejning for en måned siden, da jeg blev optaget på det Kongelige Institut for Teknologi’s arkitekturlinje i Stockholm. Fra jeg var helt lille har jeg drømt om at blive arkitekt, og selvom jeg vil savne EF, kunne jeg ikke være gladere for nyheden!

Q: Wow, vent et øjeblik, fra business til marketing, og nu arkitektur? Først og fremmest tillykke! Men jeg må spørge: hvor kom det fra?

A: Jeg har altid holdt af at tegne og skabe ting, og jeg elsker at udleve min indre nørd med forskellige typer teknologi. Jeg har ansøgt på arkitekturlinjen i et par år. Så man kan vist sige at det delvist kommer af hårdt arbejde. Selvfølgelig er der altid noget held med i spillet med sådan noget, men ja, jeg er temmelig spændt på at komme i gang!

Q: Måske kan vi tage et skridt tilbage. Hvornår og hvor studerede du i udlandet med EF?

A: Jeg tog på et sprogkursus i udlandet med EF til Saint-Raphael i Frankrig da jeg var 14 år gammel. Mere end ti år senere kan jeg se, at dén tur var en øjenåbner. Jeg elskede spændingen og den måde, alting var nyt, og jeg har altid tænkt på at rejse ud i verden når jeg blev ældre… Så det gjorde jeg.

Q: Så efter at have boet og studeret i Saint-Raphael, hvor lang tid gik der før du var på farten igen?

A: Det tog omkring fem år, før jeg rigtigt kunne rejse igen. Men så snart jeg færdiggjorde gymnasiet i Stockholm, var jeg ude af døren! Jeg hoppede på en bus til Østrig, hvor jeg tog et skiinstruktør-kursus, og det lykkedes mig at få job for sæsonen. Jeg blev der næsten et halvt år, før jeg tog tilbage til Sverige.

Senere, efter at have aftjent værnepligt i den sydlige del af Sverige, kaldte bjergene på mig igen, og jeg tog afsted for at arbejde som skiinstruktør i Verbier, Schweiz. Der, i den fransktalende del af de Schweiziske Alper, brugte jeg det franske, jeg havde lært med EF og studeret i skolen til at instruere mine yngre elever. Det var en fed oplevelse.

Q: Hvordan endte du som praktikant i EF?

A: Efter den vinter i Schweiz tog jeg tilbage til Stockholm, usikker på hvad mit næste skridt skulle være. Igen vidste jeg, at jeg ville noget anderledes. Jeg besluttede at prøve noget nyt i Sverige, og skrev mig ind på Universitetet i Umeå, som ligger i den nordlige del af Sverige. Fra Umeå fik jeg godkendt at tage et semester på udveksling på Universitetet i Zurich. Mens jeg var her i Zurich, fandt jeg ud af, at jeg ville finde mig et sommerjob, og efter at have fået en tilfældig anbefaling fra en café om at ansøge i EF, ansøgte jeg, og fik jobbet. Det er vildt at kigge tilbage og tænke, at jeg arbejder i samme virksomhed, som jeg studerede i udlandet med. Men nu står jeg her, og jeg har nydt mit praktikophold næsten lige så meget som min tur til Saint-Raphael.

Q: Wow, sikke en rutsjebanetur. Sejt at høre, hvordan du brugte dit franske i arbejdet som skiinstruktør. For én på din alder har du rejst en del. Efter din mening, hvilken indflydelse har rejser haft på at forme den person, du er i dag?

A: Du ved, som med de fleste oplevelser, så er det ikke hvad du gør, men hvem du gør det med. Gennem mine rejser har jeg fået venner for livet. Oveni er jeg sikker på, at dét at træde ud af min comfort zone og opleve nye kulturer og nye lande har gjort mig til en mere selvstændig person.

Q: Ændrer dét at tale fire sprog (svensk, fransk, tysk og engelsk) den måde, du rejser og lever på?

A: Af de tre sprog jeg har lært, er jeg nok bedst til engelsk. Det gode ved engelsk er, at det tillader dig at tale med SÅ mange mennesker. Jeg har fået venner, gået i skole, og startet min internationale karriere på engelsk her i EF. Det er verdens mest udbredte sprog, vil jeg gætte på. Og mens jeg stadig hverken taler flydende fransk eller tysk, gør dét at være i stand til at føre kortere samtaler mig i stand til at kommunikere med de lokale, og få mere meningsfulde oplevelser gennem mine rejser.

Q: Som en international mysterie-mand (med pink sokker), har du nogle gode råd til folk som vil gøre deres liv mere internationalt?

A: Hmm, tja, der er ingen perfekte råd, eftersom alle situationer er forskellige, men jeg vil nok give det klicheagtige svar, at du bare skal turde springe ud i det. Hvis du savner det derhjemme i begyndelsen, så giv det lidt tid, før du tager hjem igen. Vi har alle hjemve fra tid til anden, men ofte forsvinder følelsen igen, og du vil have en masse sjov ved at opleve nye steder.