EF anmeldelser: Tuvali fra Sverige på EF Malaga

Tuvali tog på sprogrejse til Malaga i sommeren 2020. Hun har fortalt os om sine bedste minder fra turen, og hvordan det var at rejse uden for Sverige under Covid-19.

Hvorfor tog du på sprogrejse?

At tage på sprogrejse er noget, jeg altid har ønsket at gøre, fordi det virker så sjovt, og jeg kan også godt lide at prøve nye ting. Jeg besluttede mig kun et par uger før, vi skulle afsted, så det var en forhastet beslutning. Men det var også en af de bedste beslutninger i mit liv. Jeg var træt af Sveriges kolde vejr og den daglige rutine derhjemme, så da jeg så en annonce om sprogrejsen, var jeg straks interesseret.

Tog du af sted alene eller med en ven?

Jeg tog af sted helt alene, og det er en beslutning, jeg er glad for. På den måde bliver man »tvunget« til at komme i kontakt med nye mennesker og holder sig ikke til sine trygge venner. Jeg var nervøs for, at jeg måske ikke ville få kontakt med nogen, inden vi tog af sted, men lige da jeg kom til lufthavnen, føltes det godt. Den første person, jeg mødte, var min vidunderlige leder Andrea, som altid var snakkesalig. Min nervøsitet forsvandt hurtigt, og da jeg begyndte at tale med de andre studerende, føltes det fantastisk.

Var det svært at tale spansk?

Det var lidt mærkeligt i starten. Vi forsøgte at tale spansk så meget som muligt, men da der var engelske studerende på vores opholdssted, talte vi mest engelsk med dem. Under vores gruppeaktiviteter gjorde vi dog vores bedste. Når jeg ser tilbage, føler jeg, at mit talte spansk blev meget bedre, da jeg tvang mig selv til at tale sproget.

Hvordan var en typisk dag i Malaga?

På hverdage vågnede vi omkring kl. 8 i min »lejlighed«. Vi havde en rutine med at starte dagen med at lytte til musik og danse for at vågne helt op, mens vi gjorde os klar. Jeg var altid spændt på morgenmaden; min standard var ristede sandwiches med chokolade (som jeg savner meget). Så skyndte vi os til time. Det var rart, at alt var på vores bopæl. Timerne varierede, men de var sjove, selv om det måske lyder kedeligt at gå i skole. Vi lavede film, mundtlige præsentationer, teater, og det, jeg syntes var sjovest, var at gå ud i byen og tale med de lokale. Jeg troede ikke, at mit spanske ville blive så meget bedre, som det blev, så det var fedt.

Efter undervisningen fra 9-12 spiste vi frokost og slappede af, inden vi gik i gang med eftermiddagsaktiviteterne. I fritiden spillede vi basketball, svømmede i boligens pool, spillede forskellige spil og dansede ofte med lederne.

Aktiviteterne varierede fra gang til gang, men de var alle meget sjove. Nogle af mine favoritter var rafting, vandsport og hamam. En ting er sikkert - vi kedede os aldrig i løbet af de tre uger!

Om aftenen, efter middagen, fandt vi på ting, vi kunne lave på egen hånd, som at gå ud og spise is, spille basketball, fodboldturneringer mod andre lande eller bare slappe af på nogens altan.

Udgangsforbuddet var kl. 23, og så blev vi for det meste på vores værelser.

Hvad var det bedste ved din sprogrejse?

Alt var magisk; det vil virkelig være et minde for livet. Jeg fik lov til at opleve fantastiske ting, møde vidunderlige mennesker, lære om en ny kultur, og jeg tror også, at jeg voksede som person.

Jeg er ekstremt taknemmelig for denne tur. Mine dejlige venner gjorde turen ekstra speciel. Jeg tror, at de fleste af dem vil blive venner for livet. Men jeg kan ikke glemme den, der gjorde det hele 100 gange sjovere, nemlig vores vidunderlige leder Andrea. Hun fik os alle til at grine med sine sjove krumspring og vidunderlige energi, en ægte entusiast, som ofte gik barfodet rundt. Hun gjorde meget for turen og skabte en sammenspist gruppe fra dag 1, der føltes som en stor familie til sidst. Jeg kan ikke beskrive alt med ord, men alt var bare så fantastisk.

Hvordan føltes det at rejse under pandemien?

I starten føltes det mærkeligt og uvant at komme til Spanien, hvor de håndterer pandemien anderledes. Vi var nødt til at bære masker hele tiden, hvilket var anderledes, men man vænnede sig til det efter et stykke tid, og for mig var det ikke noget stort problem. Det påvirkede de fleste ting, f.eks. vores aktiviteter. På trods af det føler jeg, at alle var så glade for at komme væk, at vi fik det bedste ud af situationen. Selv om vi hørte sætningen »la mascarilla, por favor« (masken, tak) mange gange, synes jeg, at vi klarede os godt. I den ekstreme varme var det nogle gange svært at have masken på, men vi var nødt til at acceptere det. Det gik fint i sidste ende, og jeg troede, at vi ville være mere påvirkede inden rejsen, så der var ikke de store problemer.