Droppet ud af universitetet? Brug tiden til at finde ud af, hvad du vil
Af en eller grund har du besluttet dig for at forlade universitetet tidligere, end du havde regnet med. Det virker måske som en skræmmende tid, men at droppe ud er bestemt ikke at give op: Det er en mulighed for at finde ud af din fremtid – en fremtid, der passer bedre sammen med, hvad du vil i dit liv.
Planlæg dit første træk
At flytte hjem igen er måske én af de første ting, du gør, når du forlader universitetet. Kom dog ikke for godt ind i de gamle rutiner, men se det som en rar, midlertidig base hvorfra du beslutter dig for, hvad du skal som det næste. Du har ikke brug for at have hele dit liv planlagt endnu, men brug noget tid på at finde ud af, hvad næste skridt skal være. Hvad end det er at planlægge en rejse eller lede efter en praktikplads.
Book en flybillet og bo i udlandet
En af de bedste måder at finde ud af sin fremtid på, er ved at udfordre dig selv og bruge tid i et andet land. At flytte til udlandet og gennemgå rutinerne og forstå dagligdagen et andet sted, er bevist, at kunne hjælpe dig til at finde dig selv.
Og vi snakker ikke bare om en kort ferie – vi snakker om at tage til udlandet i en længere periode. Find et spændende job i udlandet og brug et par måneder i en helt ny by. Eller tag på et sprogkursus i udlandet og sæt den grå masse mellem dine øre på overarbejde ved at lære et nyt sprog.
Mød mennesker og byg et netværk
På universitetet går det at møde nye mennesker hånd i hånd med at studere: Du møder konstant nye mennesker, når der er store klasser, delte fællesområder og fester, der bringer dig i kontakt med nye mennesker hver dag. Som resultat heraf, udvider du konstant dit netværk, hvad enten du vil eller ej.
Når du forlader universitetet, skal du gøre mere ud af at møde nye mennesker. Det kan være ved at melde dig ind i en klub, tage en gammel hobby op igen, komme i kontakt med gamle venner igen eller endda snakke med dine forældres venner. Du ender måske med at komme i kontakt med nogen, der kan hjælpe dig med arbejdserfaring eller muligheder i fremtiden. Du bliver måske endda inspireret til at følge en ny karrierevej, når du finder ud af mere om en karriere, du ikke havde overvejet før.
Lær nogle nye færdigheder
Hvem siger, du ikke kan have det sjovt, mens du udvider dit CV? Det er tid til at investere i dig selv, og i stedet for at læse til eksamen kan du bruge din tid på at tillære dig nye færdigheder. Det kunne for eksempel være at lære et eftertragtet sprog, stå i spidsen for en lokal ungdomsgruppe eller lave frivilligt arbejde. Det vil ikke alene give dig mere selvtillid, men fremtidige arbejdsgivere vil også blive glade for at se, at du har brugt din tid fornuftigt.
Få noget arbejdserfaring
Der er kun én måde at finde ud af, om du kan lide et job eller ej: Prøv det af. Praktik giver dig den perfekte introduktion til enhver karriere, uden forpligtelse til at skrive under på en kontrakt eller bruge et par år på at ”prøve det af”. Giv dig selv et års tid til at få erfaring og praktikpladser hos firmaer eller virksomheder, som du tror, du kan lide. Så vil du hurtigt finde ud af hvilke af disse, der måske (eller måske ikke) er rigtige for dig.
Efter de 12 måneder, vil du have et klarere billede af, hvad du vil i fremtiden. Hvis du kan finde betalt arbejde, eller supplere en ubetalt praktikplads med et job, er det endnu bedre. At have en fast indkomst, lader dig beholde din selvstændighed.