Disse 5 modefejl skal du undgå når du rejser
Når du planlægger din rejse, kan det være svært at beslutte hvad du skal pakke. Spørgsmål som H__vad har folk på når det sner? Hvornår får jeg brug for behagelige sko? Og Hvornår vil jeg have denne blomstrede kjole på? flyver rundt i dit hovede som små mode-fluer. Og mens der er mange uforudsigelige påklædnings-scenarier, så er der fem fejl, du skal forsøge at ungdå, hvis du vil blende ind med de lokale, når du rejser.
1. At blotte dig er ikke at flotte dig
Situation: Efterhånden er det normalt at flashe lidt hud, det er moderne og særligt om sommeren kan det også været mere behageligt. Men, før du planlægger at lufte stroptoppen, klipklapperne og de korte shorts rundt i byen, så kig omkring dig og se, hvad de lokale har på, når det er varmt. I mere konservative lande bliver det måske anset for upassende at vise for meget hud udenfor pool-området, huset eller sportscenteret.
Løsning: Tag en let skjorte over en sommertop eller –kjole, så du let kan tilpasse dit look til forskellige situationer. Hvis du simpelthen ikke kan gå på kompromis, så tag til et sted som Miami eller San Diego, hvor klipkappere og shorts er det eneste, du behøver.
2. Undgå traditionel påklædning
Situation: Selvom idéen om at omfavne de lokale traditioner i landet, som du besøger, så er dét at gå i traditionel klædedragt måske en god intention, men kan blive anset knap så respektfuldt. Mange kulturer rundt omkring i verden sætter stor betydning i farver og mønstre fra traditionelle klædedragter, og i nogle tilfælde er særlige elementer skabt til kun at bruges i særlige højtider eller festligheder. Hvis du ikke anderkender tøjets betydning i den lokale kultur, kan dine anstrengelser for at vise respekt og tilhørsforhold til den kultur du er i, måske opfattes stødende.
Løsning: Før du ifører dig en mantilla i Spanien, en baret i Frankrig, en sari i Mumbai, en Yankees kasket i Boston, en kilt i Dublin eller lederhosen i Berlin, så tjek med de lokale, hvad der er passende i hvilken situation.
3. Hvilket fodtøj hvor?
Situation: Nogle steder rundt om i verden, såsom Sverige, Finland, Tyskland, Indien, Saudi-Arabien, Indonesien, Japan og endda dele af Canada, er det almindelig høflighed at tage skoene af, inden du går ind i nogens hjem. Faktisk, så er skikken mange af disse steder så indbygget i de kulturelle normer, at alt andet virker mærkeligt, og sandsynligvis temmelig uopdragent. Til gengæld er det i lande som USA og England helt okay, så længe dine sko er tørre og rene.
Løsning: Et godt tip – tjek og se, om der er en skohylde udenfor eller i entreen til huset. Hvis der er, og den er fuld af sko, så er det et godt tegn på, at du skal tage dine sko af.
4. Bæltetasken er tilbage!
Situation: Ja, det er nok mere en subjektiv holdning og et spørgsmål om smag, men for mange mennesker er dét at have en bæltetaske på et tegn på, at du er turist. Det kan også være et mål for lommetyve, der antager at du har placeret dine værdigenstande (såsom pung, telefon og pas) i den. Men med det sagt, så er bæltetasken tilbage for alle, der er bare lidt med på moden, og du kan både bære den om maven eller om skulderen og på den måde have en af de mest funktionelle tasker du kunne forestille dig!
Løsning: for dig, som ønsker at kombinere det praktiske med det personlige, så er bæltetasken vejen frem. Vi andre skal måske holde os til skuldertasken – der er ingen skam i at kende sine klassikere.
5. Smart, casual eller smashual?
Situation: Hvis du ankommer overdressed til en fest, kan du måske føle dig lidt ubehagelig til mode, men jeg kan forsikre dig om, at personen der kommer i joggingbukser mens andre har jakkesæt og kjoler på, har det endnu værre. Uanset om du skal på kontoret, i skole eller til privatfest – hvis du er i tvivl om dresscoden, så har jeg en regel til dig: overdress til succes!
Løsning: Det er meget lettere at nedtone et fancy outfit end at pifte et casual outfit op på stedet. Sådan gør du:
– Rul de lange ærmer op
– Fold buksebenene lidt op
– Tag dine sokker af og vis lidt ankler
– Fold maxikjolen op i taljen, så den er kortere og mere dansevenlig
– Knap et par knapper op i din skjorte (dog ikke for meget, se punkt 1!)
For at klæde dig som en lokal, må du shoppe lokalt!
Mens du mingler med de lokale på caféerne eller til sociale aktiviteter, så spørg dem om deres yndlings-butikker. Det er altid sjovt at udforske trendy butikker i nye dele af verden. Hvem ved? Du ender måske med at komme hjem med en ny og inspirerende garderobe, der kan minde dig om de fantastiske (og fashionable) eventyr, du har oplevet.
Er du klar til at undgå flere #fashionfails?