Det er bedre at være tosproget (og her kan du se hvorfor)

”Grænserne for mit sprog er grænserne for min verden”

– Ludwig Wittgenstein

Sprog giver brændstof til din hjerne, skaber rammerne for dine tanker og gør kompleks kommunikation mulig. Ordene, udtrykkene og de finurligheder, der gør vores sprog unikt, definerer hvordan vi ser og forstår verden. Hvis du taler ét sprog, har verden nogle klare begrænsninger. Men i en verden med kommunikation på tværs af landegrænser og globale rejser, virker det næsten gammeldags at være begrænset til ét sprog. Selv hvis du er heldig og har engelsk eller spansk som dit modersmål.

Men er dét at være tosproget –  eller endda flersproget – alt hvad det udgiver sig for at være? Åbner det virkelig verden for os, når Google Oversæt kan gøre det med ét enkelt klik? Kan det gøre økonomier mere succesfulde, hjælpe med at få en højere løn, måske lede til et gladere, mere sammenhængende liv? Og er det, som moderne kulturer siger det, hemmeligheden til at opdrage super kloge børn?

Myten om en tosproget baby

Hjernen er et fantastisk formbart organ. Fra fødsel til alderdom udvikler den sig, tilpasser sig og genlærer, selv efter den er blevet skadet. Sprog er en essentiel del af, hvordan hjernen fungerer igennem livet. Men præcis ligesom selve hjernen, har forskere endnu ikke et fuldt billede af, hvordan sprog styrer vores neurale veje.

I gamle dage troede man at babyer, der blev eksponeret for mere end ét sprog tidligt i livet, ville ende med at blive forvirrede, mindre intelligente eller endda skizofrene. Men nu har piben fået en anden lyd. Over de seneste år har bøger og artikler pralet med, at tosprogethed er en magisk tryllestav, der vil gøre ethvert barn til et lille, multitaskende geni.

Flere studier har blandt andet påstået, at dét at lære to sprog i barndommen forbedrer en hel rede af kognitive evner, som gør hjernen dygtig til at skifte mellem opgaver, at fokusere i et travlt miljø som et klasseværelse, og at huske ting. At lære og rent faktisk bruge to sprog, påstår disse studier, vil gøre ens barn klogere.

Men da en ung forsker, der hedder Angela de Bruin, som selv er tosproget, kiggede på hundredvis af undersøgelser i flere detaljer, fandt hun ud af, at flere af disse undersøgelser overdrev fordelene, og at de præsenterede uklare beviser som klare. Påstanden om, at ”tosprogethed er bedre” var ved at blive godt etableret. Men Bruins kritiske blik på researchen viste, at fordelene ikke var lige så klare og universelle, som der var blevet fremlagt.

Selvom man er vokset op med to eller flere sprog, gør det ikke nødvendigvis, at der er målbare eller universelle fordele i forhold til kognitive evner i barndommen. Dog giver det alligevel en anden, mere vigtig fordel: Det hjælper hjernen med at forblive sund, i takt med at den ældes.

Sandheden om den tosprogede hjerne

Hjernen, ligesom enhver anden muskel, kan godt lide at blive trænet. Og det viser sig, at dét at lære og rent faktisk tale to eller flere sprog, er én af de bedste måder at holde hjernesygdomme som demens væk i længere tid. Faktisk viser tosprogede mennesker tydelige symptomer for Alzheimers fem år senere, end folk, der kun taler ét sprog. Det er betydeligt længere end den mest moderne medicin kan tilbyde. Utroligt nok er denne fordel endda at se hos folk, der ikke kan læse.

Ægte flersprogethed tilbyder også en mere specifik og distinktiv fordel for dem, der snakker to eller flere sprog på daglig basis på modersmål-niveau, og skifter mellem dem på daglig basis. Hjernen hos puertoricanere, der bor i New York, som både bruger engelsk og spansk i deres dagligdag var mere stilfulde og adrætte, end dem, der kun snakkede ét sprog. Et studie af folk i Singapore, som er vokset op med at snakke deres asiatiske modersmål og engelsk i dagligdagen kom til samme konklusion. Flersprogede, der ikke skifter mellem de to sprog eller kun bruger ét sprog i et begrænset omfang, såsom derhjemme, viste færre fordele.

Hvis fordelene ved at udvikle hjernen ikke er, som vi regnede med, er der endnu mere incitament for at opretholde og blive ved med at forbedre sine sprogkundskaber på daglig basis. Men den kulturmæssige del er også spændende at forske i, da det svarer på et vigtigt spørgsmål. “Føler vi os mere tilknyttet til resten af verden, når vi taler mere end ét sprog”, og får vi, som Charlemagne sagde, “en sjæl mere”?

Den flerkulturelle fordel

Sprog hjælper os med at forstå verden, og har endda indflydelse på, hvordan vi ser og beskriver den, som et nyligt studie, der undersøger tysk- og engelsktalende, viser. Der er heller ingen tvivl om, at en finsktalende og en arabisktalende, som eksempel, vil beskrive verden anderledes. Når alt kommer til alt, så har arabere nok ikke brug for 40 forskellige måder at sige ”sne” på, som finnerne har. Derudover er der højst sandsynligt også en tydelig forskel på, hvordan finner beskriver og oplever et ”Winter Wonderland”. Hvis man taler både finsk og arabisk, vil disse to ret forskellige måder at se verden på, så betyde en udvidet horisont og et mere nuanceret billede af verden?

Mange studier understøtter dette, og viser, at folk, der taler forskellige sprog, får en højere score i tests, der måler åbenhed, kulturel følsomhed og har nemmere ved at se ting fra et andet (kulturelt) perspektiv. Derfor virker flersprogethed til at gøre folk multikulturelle. Hvilket er en stor fordel i nutidens grænseløse verden, og en vigtig evne, når man rejser og lærer nye kulturer og mennesker at kende.

Virksomhedssituationen for tosprogethed

Fordelene ved tosprogethed slutter ikke her. Studier i Schweiz, England, Canada og Indien viser, lige såvel som vores egen EF English Proficiency Index (EF EPI), de finansielle fordele, der er i forbindelse med to- eller flersprogethed på alle niveauer.

Et schweizisk studie, viser at flersprogethed er regnet til at bidrage med 10% af Schweiz’ bruttonationalprodukt (BNP). Som dermed viser at sprogfærdighederne hos ansatte åbner op for flere markeder for schweiziske virksomheder, hvilket landets økonomi i helhed får gavn af.

For virksomheder, er dens ansattes sprogkundskaber – hvad end det er et talt sprog i et nyt marked, de vil udvide på, eller engelsk, det globale lingua franca – lige så vigtige. I et Economist Intelligence Unit studie, citeret i EF EPI fra 2014, har næsten 90% af managere sagt, at bedre kommunikation på tværs af grænser, vil forbedre bundlinjen. Mens et andet studie viste af 79% af virksomheder, der har investeret i engelskfærdighederne hos deres ansatte, har set en stigning i salget.

På det individuelle niveau, er fordelene ved tosprogethed lidt sværere at definere. Mest fordi det afhænger af branchen, lokationen og hvilket niveau den ansatte er på. Et studie fra 2010 i Canada viser, at tosprogede ansatte tjente mellem 3-7% mere end deres énsprogede kolleger. At tale begge landes modersmål, engelsk og fransk, har hjulpet folk med at tjene mere, selv hvis det ikke var krævet af dem, at tale et andet sprog i deres job. I USA har studier vist, at hvis man taler et andet sprog, kan ens løn stige med minimum 1,5 – 3,8%. Her har tysktalende størst værdi, på grund af deres relative knaphed, og fordi Tyskland er meget vigtig for global handel. I Indien, er præmien nemmere at få øje på, da dem, der snakker engelsk, tjener – i gennemsnit – 34% mere i timen.

Tosprogede eller flersprogede managere har større værdi og er mere eftersøgte. Rekrutteringsfirmaer og brancheledere ser dem for at være i bedre stand til at håndtere både globale virksomhedsrelationer og teams.

Tosprogethed er bedre. Punktum.

Der er meget klare og udiskutérbare fordele ved at kunne snakke mere end ét sprog. Selvom der er begrænset bevis for, at børn, der er tosprogede, har en fordel indenfor kognitive egenskaber. Det tyder dog på, at hvis man gennem livet lærer et andet sprog og taler et andet sprog til daglig, bliver ens hjerne mere modstandsdygtig. De økonomiske fordele, derimod, er tydelige. Når man snakker mere end ét sprog, bliver man mere åben, og føler sig mere tilknyttet til andre kulturer og verden. Hvis det ikke er en god grund til at lære et andet sprog, så ved jeg ikke, hvad er.