Derfor skal Perth på din bucket-liste
Tættere på Bali end på Sydney, er Perth både Australiens mest afsidesliggende by, og en af de bedste at bo og leve i. Byen har uendelige kilometer af strande, parker langs vandet og effektiv offentlig transport, for ikke at glemme en fantastisk madkultur. Dermed er Vestkystens bæredygtige hovedstad helt oppe i omdrejninger og kan konkurrere med elegante Sydney og kunstneriske Melbourne om at være den mest eftertragtede destination for studerende, tilflyttere og rejsende. Men hvorfor skal du vælge Perth frem for Australiens andre storbyer? Her lister vi grundene…
1. Et godt sted at bo
Med en rig cafékultur, et stærkt fokus på bæredygtig byudvikling og alting indenfor gå-afstand har Perth en hyggelig landsbyagtig stemning i storbyskala. Byen blev i 2017 kåret som en af verdens syv mest attraktive steder at bo af the Economist, og dens 2 millioner indbyggere og deres afslappede væremåde giver et frisk pust til besøgende, der kommer fra Australiens mere tætbefolkede byer.
2. Et godt klima til udeliv
Hvis du overvejer at besøge eller slå dig ned i Australien, så er der gode chancer for, at det er solen der frister, ikke? I Perth bliver du ikke skuffet. Som Australiens mest solrige by, kan Perth prale af et gennemsnit på 8,8 timers sol hver dag og gennemsnitstemperaturer på 30-33 grader. Livsstilen afspejler selvfølgelig vejret. På hverdagsaftener og i weekender kan du finde folk på picnic, cykeltur, slackline, vandretur, familier og studerende som hænger ud og nyder byens mange parker og grønne områder. Kings Park, som ligger på Mount Eliza, er et af Perths højest belligende punkter i et ellers fladt landskab, som er blevet samlingspunkt for Perths mange udendørsaktiviteter.
3. Altid noget at tage sig til
Fra instagram-venlige jord-til-bord-retter på hippe caféer til elsklusive tøjbutikker, fra livlige markeder til trendy barer: Pert har noget for enhver smag. Stol på os, du kommer ikke til at kede dig i denne by. Hvis du er ude efter at krydse nogle seværdigheder af med det samme, så tjek den Zoologiske Have Perth Mint ud, eller tag en halv times togtur til Fremantle, en charmerende havneby med en rig maritim historie, victoriansk arkitektur og et berømt mikrobryggeri ved navn Little Creatures.
4. Australsk-engelsk
Overraskende nok for så stort et land, så har australsk-engelsk ikke den samme geografiske accent-variation som britisk eller amerikansk engelsk. Så ved at lære engelsk i Perth vil du få alle fordelene ved byens sunde og aktive livsstil uden østkystens stress og jag – alt sammen uden, at det vil ødelægge den type engelsk, som du vil høre og lære.
5. Dyrenes kongerige
Bare 90 minuttter med færgen fra Perths Barrack Street Jetty kan finder du Rottnest Island, der er hjem for quokkaen (en virkelig sød art korthalet wallaby af pundyrsfamilien), og vigtigst af alt: hvad de lokale hævder at være de smukkeste strande i Australien. Besøg øen for en dag med vandring, cykling, snorkling, sejlads, kajak, surfing eller bare for at smile ad quokkaens nuttede opførsel. Du kan leje cykler på øen eller medbringe på færgen.
Eller måske foretrækker du at svømme med delfiner? Det kan du krydse af på listen bare 1-2 timers kørsel ved Rockingham, Shoalwater Island Marine Park, Mandurag og Koombana Bay. Hvad med hvalhajer? Mød 16 meter og 30 tons af dem, når du dykker fra Ningaloo Reef.
6. Sulten?
For folk over 18 år er ordene ”Perth” og ”Vin” synonymer, og Margaret River er stedet hvor Vestysten samles for at slukke tørsten. Med mere end 100 selvstændige vingårde med tilhørende butik eller café plus lokale mikrobryggerier med øl, cider eller spiritus og butikker med kaffe, chokolade eller hjemmelavet syltetøj, så er det en god idé at ankomme sulten (og tørstig). Udover at give dig hen til lækkerierne, så er de tre timers køretur til Margaret River det hele værd for den smukke kystlinje med mulighed for surfing i verdensklasse, hval-spotning, stand-up paddling og klatring.
Med Australiens østkyst plastret med byer fra nord til syd, så er det ingen hemmelighed, at Vestaustralien er mere afsides og rolig. Men med så mange ting at se og gøre, er det nok ikke den værste ting.
Du kan anse dette blogpost som en invitation til at lære Australiens vestkyst at kende – du vil ikke fortryde det.