Den ultimative gaveguide til globetrotteren
Uanset om du er på jagt efter julegaver, fødselsdagsgaver eller en bare-fordi gave, så har vores berejste bloggerteam samlet den perfekte gaveguide, så du kan finde den perfekte gave til globetrotteren i dit liv.
Tom: Lytning og pakning
Over-ear hovedtelefoner
Det er få ting, der er lige så irriterende som højlydte mennesker ombord på et fly. Og det er lige præcis derfor, lydisolerende hovedtelefoner er opfundet: med dem på kan du lytte til dine yndlingssange uden at blive forstyrret af snorken, gråd og højlydte grin. Alle bliver stumme, så der er stilhed hele vejen. Win-win!
Håndbagage med hjul
Jeg husker den dag, jeg købte min første håndbagage-kuffert med hjul på. Den simple funktion og kompakthed fik mig næsten til at græde af glæde. Udover at du kan proppe den med tøj, så har den (helt fantastiske) små hjul, der gør det let som en leg at fragte dine ejendele igennem alle lufthavnene. Og du slipper for at komme til at svede, fordi du skal slæbe din taske igennem security.
Simon: Opladning og skrabe-kort
Transportabel mobiloplader
Jeg har muligvis verdens værste stedsans, så at skulle udforske nye steder er altid, øhm, hvordan skal jeg sige det… interessant. Jeg er dybt afhængig af, de lokaler der vil vise mig på rette vej, og kort på min telefon, som desværre dræner mit batteri. Heldigvis findes er transportable mobilopladere, der kan hjælpe mig med at møde op til tiden (eller tæt på i hvert fald).
Skrabe-kort eller kork-globus
Post-rejse depressioner er noget alle rejsende oplever. Det er intenst, og det er forfærdeligt! At dekorere dit værelse med minder fra din rejse er en god måde, at gøre overgangen fra dit livs eventyr til velkendt hverdag lidt lettere på. Scratch-kort og kork-globusser er en super god måde, hvor du kan markere de destinationer, du har besøgt, og derved skabe nyt liv i et wanderlust-inficeret værelse.
Florence: Klik og krøller
Et godt kamera
Der er steder, der er så ekstraordinært smukke, at intet mobiltelefons kamera vil kunne yde dem retfærdighed. Når alt kommer til alt, hvordan skal en mobiltelefon så kunne fange varmen i en solnedgang ved Honolulus kyst, eller de smykke lys, der er på Times Square? At gå skridtet videre fra det ”gode nok” kamera, der er i din mobiltelefon, vil hjælpe dig med at skabe de smukkeste minder fra dine rejser.
Krøllede bykort
Hvis du, ligesom jeg, har tendens til at fare vild, når du besøger en ny by, så ved du, at dit kort hen imod slutningen af rejsen er godt og grundigt krøllet, og nærmest umuligt at tyde. Her kan Crumpled City map blive din redning. Det er et smart, lille kort, du bare kan krølle sammen og komme i lommen.
Isabel: Mere pakning og læsning
Plastikposer til væske
Det er altid en god idé at have din kosmetik med i håndbagagen, men de plastikposer du kan få i lufthavnen eller i supermarkederne, er alt andet end praktiske. Eller moderigtige for den sags skyld. Men hjælpen er nær – det er nemlig muligt at få premium plastikposer, der udover at have plads til din kosmetik også har den perfekte størrelse til at klare den igennem security.
Tablet til bøger
At rejse betyder, at man skal bruge mange timer ombord på fly, toge og biler. Og en masse ventetid. Og det er netop i sådanne situationer, du har brug for en tablet, hvorpå du kan læse bøger: tiden flyver afsted, når du fordyber dig i den sidste nye krimi eller kærlighedsroman. Du kan have flere hundrede bøger til rådighed lige ved hånden, uden at skulle bære rundt på den ekstra vægt. Teknologi er fantastisk!
Martinique: Søvn og slentren
Rejse tæppe
Det lyder måske ikke af meget, men et lækkert tæppe kan virkelig gøre underværker – specielt hvis du, ligesom jeg, altid fryser. Hvis du er en mere eventyrlysten type, og uventet skal overnatte på en togstation, i en lufthavn eller udendørs, så vil du med garanti være rigtig glad for, at du pakkede et tæppe, så du kan holde varmen. Et ekstra stort halstørklæde er også en god (og lidt mere moderigtig) substitut.
Klip-klappere
Klip-klappere er en livredder – specielt hvis du skal bo på hostel, eller skal dele badeværelse med andre. De er lette at have med i kufferten, eller rygsækken, og de er gode til alle mulige slags situationer, hvor du skal gå rundt. Sidst men ikke mindst, kan klip-klappere også fungere som et eminent våben, når du spotter en unaturligt stor edderkop på dit værelse.
Emma: Snapping og underholdning
Polaroid kamera
Du kan godt pakke et godt spejlreflekskamera, når du skal på eventyr, så du kan få taget en masse vigtige og misundelsesværdige billeder, men jeg synes du skal pakke en poloraid kamera istedet for, af en simpel grund: det er sjovt! Sigt, klik og boom, så har du et vintage-lignende minde, smukt indrammet i en hvid ramme, og fuldstændig klart til at blive hængt op med klemmer på dit værelse, når du er hjemme igen.
747 Ting at lave ombord på et fly
Hvis du ikke kan fine dig til rette, er træt af at se de samme Friends afsnit igen og igen på flyverens underholdsningssystem, eller bare ikke kan falde i søvn, så kan bogen 747 Things to do on a Plane være handy. Den garanterer i hvert fald et par timers underholdning, når du skal ud på de lange flyveture. Alt fra puslespil til sæde-aerobics – den garanterer dig noget andet at fokusere på end dine medpassagerers snorken.
Isabelle: Endnu mere pakning og tagging
Pakke firkanter
Jeg er virkelig dårlig til at pakke – jeg smider bare tingene ned i kufferten uden at folde dem, og jeg har ikke rigtig noget system, når det kommer til at få det meste ud af pladsen. Men der er håb for folk som mig, og det kommer i en form af rektangulære pakke-kasser. Du pakker egentlig bare alle dine ting i små tasker/kasser, inden du kommer dem i kufferten. De hjælper også med at holde dine ting organiserede og beskytter dem fra vand, shampooflakser, der har måtte bukke under for trykket, og bare generelt kaos.
Bagage- tags
Alle der nogensinde har ventet på en sort kuffert ved bagagebåndet, vil kende til værdien af et bagage-tag. Og her taler vi ikke om kedelige, sorte bagage-tags, men sjove tags i flotte farver og former. Fede bagage-tags, er perfekte til julesokken, og kan også fungere som til-og-fra kort på en af de ovennævnte gaver. De får din kuffert eller rygsæk til at skille sig ud fra mængden, og viser dine medrejsende at du er en seriøs globetrotter.