GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

De 12 smukkeste ord på engelsk

De 12 smukkeste ord på engelsk

Engelsk er et sprog med en usædvanlig og fascinerede historie og et vokabularium, der ikke kan sammenlignes med andre sprog. Det er bestemt ikke en nem opgave at udvælge de 12 smukkeste, engelske ord, når der i alt er cirka 750.000 at vælge imellem (ja, så mange ord er der virkelig i det engelske sprog!). Men vi tager hermed udfordringen op!

Vi bad vores forfattere – både dem, der har engelsk som modersmål, og dem der ikke har – om at vælge deres yndlingsord imellem alle de smukke og helt specielle ord, som det engelske sprog gemmer på.

1. BUMBLEBEE

Betydning: En stor, behåret socialt insekt, der flyver rundt med en hyggelig summen ( = humlebi)

Ordet er smukt fordi: Det er et nuttet ord, for et nuttet insekt. Onomatopoietisk: betyder at det order lyder, som det, det beskriver: en lille, buttet og pelsagtig bi, der fjumrer rundt, og klodset flyver fra blomst til blomst.

2. HEAVEN

Betydning: Der hvor Gud bor, eller lidt mere uformelt: oplevelsen af ren lykke.

Ordet er smukt fordi: Det lyder himmelsk. Suk en lille smule imens du siger det højt, og lad den bløde og milde genlyd føre dig til din egen, private himmel.

3. ALTHOUGH

Betydning: På trods af; alligevel; men.

Ordet er smukt fordi: Det udtrykker en eller anden form for konflikt med en naturlig form for ro. Prøv at trække ordet ud imens du siger det, for at få det til at virke mere kraftfuldt, eller brug det som fyld, når du overvejer dit svar til et statement, du ønsker at udfordre.

4. WONDER

Betydning: En følelse af forbløffelse forårsaget af noget smukt, eller et verbum for at være nysgerrig.

Ordet er smukt fordi: Lyden matcher betydningen perfekt. Det er let at udtale, ender på en let og åben måde (ingen hårde lyde her), og giver dig plads til at lade dine tanker vandre.

5. DISCOMBOBULATE

Betydning: Gøre forlegen eller forvirre (nogle).

Ordet er smukt fordi: Det er her tydeligt, at ordforrådsguderne bare har trukket bogstaver op af en hat, og sat dem sammen til et ord. Det er så tilfældigt, at det er smukt. Ordet skaber også fantastiske anagrammer: ryk bogstaverne rundt og du vil få nye navne så som ”Abducted Mob Silo” og ”Bascic Doubt Model”; guldkorn der bare venter på at blive fundet, synes du ikke?

6. BELLY BUTTON

Betydning: En persons navle.

Ordet er smukt fordi: Det er et bare sjovt, nuttet og en lille smule underligt ord for noget, der bare er et ar. Et (meget fantasifuldt) barn må have fundet på det her ord.

7. FLUFFY

Betydning: Dækket af plys; synonymerne inkluderer pelsagtigt, langhåret, dunblød.

Ordet er smukt fordi: F’erne giver ordet en lethed, der illustrerer adjektivet perfekt. Plus det bliver brugt til at beskrive de mest bedårende ting her i livet: hunde, katte, skyer og puder.

8. SILKY

Betydning: Af eller noget der ligner silke: blødt, fint, skinnende.

Ordet er smukt fordi: Endnu et ord, der kun handler om velbefindende. S’et i starten af ordet frembringer den skinnende, bløde tekstur af silke perfekt.

9. PHENOMENAL

Betydning: Bemærkelsesværdig, ekstraordinær; exceptionel god.

Ordet er smukt fordi: Fæ-no-me-nal. De fire stavelser ruller ganske let af tungen på en så charmerende, rytmisk måde, at du aldrig vil bruge ord som bemærkelsesværdig eller exceptionel igen.

10. UNICORN

Betydning: Et fantasidyr, der ligner en almindelig hest, hvis altså hvis man ser bort fra hornet i panden.

Ordet er smukt fordi: Det er ren magi. En barndomsfavorit, og emnet i den utroligt smukke temasang fra filmen ”Last Unicorn” (find den på Youtube!).

11. FLIP-FLOP

Betydning: En let sandal med en lang rem, der går imellem storetåen og den anden tå.

Ordet er smukt fordi: Ordet er let og bekymringsfrit, som sandalen selv. Ordet er også helt fantastisk onomatopoietisk: sandalen laver en flip-flop lyd, når man spadserer ned langs standen.

12. LULLABY

Betydning: En stille, blid sang, godnatsang til børn.

Ordet er smukt fordi: Bare det at sige ordet er afslappede og søvndyssende, og ikke bare for børn… Zzzz.

Lær flere smukke ord på engelsk i udlandetLær mere
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op