De 10 bedste bøger til at lære engelsk med
Måske sidder alle med næsen i deres smartphone dagen lang nu om dage, men der er en unik charme ved at sidde ned med en rigtig bog. Og for de af jer, der ønsker at forbedre jeres engelskkundskaber, er der også noget særligt effektivt ved det. Det er nemlig mange bøger til at lære engelsk med.
Mit modersmål er spansk, men jeg har været passioneret omkring engelsk i mange år. Mit hemmelige tip til at gøre hurtigere fremskridt med sproget er at læse en masse engelske romaner. For at finde bøger som er lærerige – både i sproglig forstand OG som er spændende i sig selv, gik det op for mig, at jeg måtte gå udenom de åbenlyse valg og besluttede mig for at lave min egen liste. Jeg har samlet de 10 bedste bøger til at lære engelsk med til dig.
God læsning og god læring!
1. 40 RULES OF LOVE (AF ELIF ŞAFAK)
“Every true love and friendship is a story of unexpected transformation. If we are the same person before and after we loved, that means we haven’t loved enough.”
Denne roman vil ikke bare forandre dit engelske sprog, men hele dit liv; det er i øjeblikket min yndlingsbog. Den er smukt skrevet, og Penguin-udgaven sikrer, at selv relative begyndere kan få et godt greb om historien og bogens budskab. Hvis du er til de mere spirituelle temaer, så er det denne bog du skal gå til.
2. HOW TO BE A WOMAN (AF CAITLIN MORAN)
“Why on earth have I, because I’m a woman, got to be nice to everyone?”
Dette er ikke et typisk feministisk manifest. Caitlin Moran er en slagkraftig og spændende forfatter, som taler lige ud af posen. Denne bog er perfekt for dig, der vil lære amerikansk slang, smadre patriarkatet (som enhver god feminist vil!) samtidig med, at du er godt underholdt.
3. THE PERKS OF BEING A WALLFLOWER (AF STEPHEN CHBOSKY)
“So, this is my life. And I want you to know that I am both happy and sad and I’m still trying to figure out how that could be.”
Denne bog er historien om en klog og social akavet teenager der kæmper med psykiske lidelser mens han prøver at finde sin plads i verden. Hvis du er i humør til at springe tilbage til gymnasietiden mens du opfrisker dit teenage-slang er det her bogen til dig.
4. DEAL BREAKER (AF HARLAN COBEN)
“Acceptance of the inevitable, a sign of a wise man.”
Dette er min yndlings-krimi. Myron Bolitar, en forhenværende professionel basketspiller, opklarer kriminalitet med sin excentriske bedsteven Windsor “Win” Horne Lockwood III. Denne bog er fuld af mysterier – som en kriminalroman jo er – og sports-jargon. Advarsel: Hvis du er en af dem, som ikke kan lægge en bog fra dig, når du først er begyndt, skal du styre uden om denne her!
5. TREASURE ISLAND (AF ROBERT LOUIS STEVENSON)
“Yo ho ho and a bottle of rum”
Denne bog behøver egentlig ingen introduktion – det er en sand klassiker med pirater, sømænd og eventyr. Den er god, hvis du vil udvide dit ordforråd, og særligt, hvis du elsker at rejse.
6. A THOUSAND SPLENDID SUNS (AF KHALED KHOSSEINI)
“Marriage can wait, education cannot.”
Denne bog har en storyline som ingen anden. Dyk ned i det daglige liv og udfordringerne for Miriam og Laila, som de kæmper med at finde en fremtid i Kabul. Det engelske er simpelt nok for de fleste, men stadig smukt og udfordrende. Og bogen byder på karakterer, som du aldrig vil glemme.
7. PRIDE & PREJUDICE (AF JANE AUSTEN)
“I could easily forgive his pride, if he had not mortified mine.”
Jane Austens Stolthed og Fordom er en anden klassiker. Selvom ordforrådet er en smule avanceret, så er den perfekt for dig der er klar til en udfordring. Og jeg udfordrer dig til ikke at forelske dig i nogen af bogens karakterer, særligt en vis Mr. Darcy.
8. TO KILL A MOCKINGBIRD (AF HARPER LEE)
“You never really understand a person until you consider things from his point of view… Until you climb inside of his skin and walk around in it.”
Et mesterværk i amerikansk litteratur, som vil hjælpe dig med at forstå USA’s historie. Folk siger, at en kultur kun kan forstås gennem sprog – har du mod på et forsøg?
9. ORIENTALISM (AF EDWARD SAID)
“From the beginning of Western speculation about the Orient, the one thing the Orient could not do was to represent itself.”
For de intellektuelle derude som er klar til at bryde stereotyperne. Hvis du er på et avanceret engelskniveau er denne bog en uvurderlig resurse til at forstå verden og vores måde at se hinanden på. Den er også en god samtalestarter når du rejser, særligt i Mellemøsten.
10. TWILIGHT (AF STEPHENIE MEYER)
“And so the lion fell in love with the lamb…”
Måske ikke hvad du forventede som nr. 10, men det er den allerførste bog jeg læste på engelsk, så den har en særlig plads i mit hjerte. Og jeg vil give mine uforbeholdne anbefalinger til enhver, der er i gang med at lære engelsk: den tilbyder en underholdende historie, og sproget er let og enkelt nok. Døm ikke en bog på dens filmatisering!