Træn som en lokal: 10 byer hvor du kan lære en ny sport
Vi siger altid, at den bedste måde at lære et nyt sprog på er at fordybe sig i den lokale kultur. Når du studerer i udlandet, kan du berige din kulturelle oplevelse ved at lære en ny sport.
Mange lande har nationalsportsgrene, som er dybt forbundet i den lokale kultur. At melde sig ind i en sportsklub er en fremragende måde at få nye venner på og samtidig udvikle sine sprogfærdigheder. Pak dit sportstøj — det er tid til at svede i sproglæringens navn. Her er nogle af de bedste byer, hvor du kan blive en del af kulturen ved at lære en ny sport.
1. Tennis – London
Ligesom jordbær og fløde er tennis og England den perfekte kombination. London er hjemsted for Wimbledon — de historiske græsbaner, hvor verdens bedste tennisspillere spiller i klassiske, helt hvide outfits. Du kan finde både indendørs og udendørs baner overalt i byen. Du kan leje en bane med venner eller melde dig ind i en klub for undervisning og konkurrencer.
2. Surfing – Sydney
Drømmer du om at surfe? Så er Sydney det rette sted for dig. Byen er velsignet med lange somre, varmt vand og en afslappet kultur, hvor andre havelskere samles. Sydney har et imponerende antal førsteklasses surfstrande, såsom Bondi og Manly, der tiltrækker surfere fra hele verden. Fra brede bugter med bløde bølger, der er ideelle til undervisning, til afsides steder med større bølger, har Sydney surfmuligheder for alle niveauer.
3. Judo – Tokyo
Japan er fødestedet for judo, en kampsport, hvor to atleter kæmper, bryder og forsøger at kaste den anden til jorden eller immobilisere dem med et greb. Det kræver tålmodighed, øvelse og opmærksomhed på personen foran dig — ligesom når du lærer et nyt sprog! I Tokyo kan du finde et dojo med flersprogede instruktører, så du kan forbedre dit japanske, mens du udvikler dine brydningsevner.
4. Volleyball – Miami
Med volleyball behøver du aldrig vælge mellem en dag på stranden eller at dyrke sport. Volleyball opstod i Massachusetts, men Florida elsker denne sport, hvor hold spiller mod hinanden og bruger deres hænder til at slå bolden over et højt net. Mange af Miamis sandstrande har baner, og byen har fællesskabsligaer, hvis du vil være med på et hold og spille konkurrencedygtigt.
5. Ishockey – Toronto
Ishockey er Canadas nationalsport. Målet er enkelt: to hold iført skøjter og beskyttelsesudstyr forsøger at slå pucken (en lille skive, der glider hen over isen) med hockeykøller ind i modstanderens mål. Toronto har en stor ishockeykultur med mange skøjtebaner og skoler for alle niveauer, hvor du kan lære at spille.
6. Fodbold – Barcelona
Fodbold har virkelig fundet sig til rette i Barcelona. Faktisk er det den mest populære sport i Spanien. Den spanske hovedstad har massere af fodboldtræningslejre, og er en fantastisk måde at knytte bånd til de lokale på.
7. Rugby – Auckland
Rugby er ikke bare en populær sport i New Zealand, det er en central del af Kiwi-kulturen og deres identitet. The All Blacks, New Zealands ikoniske nationale rugbyhold, begynder deres kampe med at udføre en haka — en traditionel maoridans. Sæt dig ind i spillets komplicerede terminologi, og meld dig ind i en af de mange lokale klubber for at komme i gang.
8. Roning – Oxford
Roere mener at der er noget magisk ved en solrig morgen på floden, hvor årerne trækkes i perfekt harmoni med dine holdkammerater. Med floden, der løber gennem byen, har Oxford en rig rotradition og er et fantastisk sted at lære. Du kan også vælge størrelsen på dit hold. Holdspillere kan konkurrere i en båd med otte, fire eller to personer, eller du kan vælge en enmandsbåd kaldet en single scull.
9. Dykning – Sliema
Selvom scuba diving ikke er Maltas nationalsport, er denne smukke middelhavsø et fantastisk sted at lære at dykke, og undervandsudforskning er populært. Sliema og St. Julian’s har flere dykkerskoler, og de klare, blå kystvande byder på et væld af rev, grotteformationer og sunkne skibsvrag.
10. Taekwondo – Seoul
Kampsporten Taekwondo er Sydkoreas historiske nationalsport. Du vil finde adskillige dojos og træningscentre i den travle hovedstad Seoul. Der er intet bedre sted at mestre kampteknikkerne og samtidig omfavne de åndelige elementer, der definerer sporten, såsom disciplin, ære og respekt.