Charlie i USA på High School – en mors fortælling

I 2014 sendte jeg min søn på High School i USA – nærmere betegnet Louisiana.

Allerede i begyndelsen af 8. klasse kom han en dag hjem med en brochure fra EF Education First og meddelte, at han gerne ville på high school i USA… til alles store overraskelse. For i virkeligheden var Charlie (som min søn hedder) ikke særlig udadvendt. Han var faktisk ret genert og tilbageholdende, så det kom som lidt af en overraskelse, da han kom med den udmelding.

16 år og alene ud i verden

Vi gik i gang med at researche på organisationer udover EF, og vi var til 3 informationsmøder med 3 forskellige organisationer, for at finde den rigtige for os. Valget faldt på EF – primært pga. af deres meget seriøse program, deres omfattende støtte til den unge hele vejen rundt med det netværk, de har opbygget og så, fordi de bare havde så meget erfaring, at det gjorde mig tryg at sende min 16-årige søn så langt væk fra mig. For der skal ikke herske tvivl om, at jeg dybest set syntes, at det var alt for tidligt at sende ham ud. Og ovenikøbet lade en anden familie få lov til at modne ham det første år efter folkeskolen. Det huede mig bestemt ikke, men jeg bakkede selvfølgelig op om hans ønske om at komme afsted. Processen gik sin gang, Charlie glædede sig, og han kunne næsten ikke holde det sidste år i skolen ud.

Matchet til værtsfamilien skete primo 2014. Familien bestod af et ægtepar med manden Dane, der havde voksne ikke hjemmeboende børn fra et tidligere ægteskab, og hustruen Stacy, der ikke havde børn. Inden hans afrejse var de med jævne mellemrum på Skype for at lære hinanden at kende, hvilket var med til at gøre os alle trygge i den forestående rejse.

Afsted mod USA

Og langt om længe oprandt dagen, hvor han skulle af sted. Charlie havde valgt at tage på Camp inden sit high school ophold, og det skulle vise sig at være en super god investering for ham. Han startede sin tur i USA med 10 dage sammen med 400 andre unge fra hele verden, der skulle på high school et år. Det var fantastisk for ham.

I august blev han sendt videre til familien. Og så startede en følelsesmæssig rutsjebanetur, som bød på de vildeste op- og nedture, læring, udfordringer og spændende, spændende oplevelser i et helt år. Hold da op!

Selvom vi er tæt knyttet, kunne han ret tidligt i forløbet godt mærke, at det ikke var særlig godt for ham at snakke for meget med os, for det udfordrede ham massivt i forhold til at kunne tilpasse sig det nye familie- og skoleliv. Så vi talte kun med ham 2-3 gange det først halve år, hvilket gav ham plads til at fordybe sig i sin nye hverdag. Og i ugerne op til jul bad han om, at vi slet ikke talte sammen i julen, fordi han kunne mærke, at han ville komme til at savne os alt for meget. Det respekterede vi.

En hverdag i en ny by

Han havde i skolen fravalgt American Football, fordi han var bange for, at han ikke kunne honorere at træne hver eftermiddag, spille kampe i weekenderne og samtidig klare lektier, så han kunne opretholde karakterkravene. Charlie valgte i stedet Military Training og Welding, som han havde virkelig meget glæde af.

Udover skole og lektier brugte Charlie sin tid på at være sammen med de unge mennesker, der kom i den kirke, hvor familien kom hver søndag og onsdag. Charlie elskede sammenholdet og hele den ånd, der er i USA, hvor man laver rigtig meget frivilligt arbejde, da deres sociale system slet ikke er udbygget som vores.

I foråret valgte han at tage med EF på tur til Hawaii, hvilket selvfølgelig også gjorde et kæmpe indtryk på ham. Og det var dejligt for ham at holde lidt ferie med andre internationale unge væk fra familien og hverdagen i Louisiana.

Han sluttede sit ophold med at blive udvalgt som ambassadør til Campen for det næste hold unge. Så hans hjemrejse blev udskudt 2 måneder i forhold til, hvornår vi havde ventet ham i første omgang. Derfor valgte vi at tage over og besøge ham 2 uger før, han skulle forlade familien. Det var rigtig dejligt at møde de mennesker, der havde åbnet deres hjem for vores søn i et år.

En ung mand med mod på noget nyt

Da Charlie langt om længe kom hjem, var det en meget forandret ung mand, der trådte ind ad døren. På mange måder var han selvfølgelig den samme, men der var ingen tvivl om, at han var blevet en ung mand. Og det første vi bemærkede var, at han ikke lige med det samme havde lyst til at skulle ”indordne” sig efter regler igen. Det havde nemlig været rimeligt hårdt for ham med alle de regler amerikanerne har. Det hjalp vi ham med at bearbejde, som en del af det kulturchok det også er at komme hjem igen.

Vi havde sagt, han kunne holde et sabbatår, så han kunne bruge tid på at finde ud af, hvilken uddannelse han ville have, når han kom hjem. Men ret hurtigt kom han i gang med smedefaget – en direkte afledning af Welding på high school. Og siden gik det slag i slag med lidt op- og nedture mens han langsomt fandt tilbage til livet som ung i Danmark.

En ny familie

I dag har han stadig et nært forhold til hans amerikanske forældre, og de skriver og snakker meget sammen. Her i november 2018 havde vi besøg af hans host mom i en uge. Og det var en skøn oplevelse for os alle sammen. Især Charlie blev igen mindet om, hvor skønt et år han virkelig havde haft. Så hans udvikling trækker mange tråde tilbage fra hans år som udvekslingsstudent.

Og hvis han skulle glemme sit år, så bliver han mindet om det af sin kæreste, som han fandt sammen med på Campen på vej hjem. Hun er italiener, og de har haft et langdistanceforhold i nu 3 år, hvor de ses hver anden weekend. Så vi må på alle måder sige, at Charlies år i USA har haft stor indflydelse på hans videre færd i livet – på en rigtig god måde.