Brug Instagram til at planlægge din næste rejse: 5 tips
Vi er alle bekendte med Instagram. Det er ideelt til at dele billeder af Starbucks, der har stavet dit navn forkert, videoer, hvor du zipliner igennem Costa Ricas jungle for at gøre dine følgere jaloux, eller endda en story af en sydafrikansk solnedgang på stranden.
Men, hvad du måske ikke er bekendt med, er, at Instagram også kan hjælpe dig med at planlægge din næste rejse – se hvordan her:
1. Det go’e gamle hashtag
Lad os ikke glemme vores gode gamle ven – hashtagget. Hashtags er en måde at kategorisere emner, byer, lande og andre fede spots. Lad os sige, at du gerne vil tjekke Asien ud, men du ved ikke, hvilket land du skal besøge. Så kan du søge på #Asia, og scrolle indtil du finder et billede af aber, der bader i varme kilder, og du tænker ”Det er hér, jeg vil hen!” Ved så at grave lidt videre, fx med geotags (mere om det lige straks), vil du finde ud af, at du kan finde disse aber, japanske macaque aber, jep du gættede rigtigt – i Japan. Så kan du udforske videre ved at tjekke #Japan #Tokyo #thingstodoinjapan osv.
2. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed
Geotagget på Instagram gør, at du kan tilføje beliggenheden, hvor billedet er taget – og det er her inspiration kan udspringe fra! Lad os sige, der er nogen, der har postet et rigtig fedt billede af dem selv ved en graffiti væg, og beliggenheden dukker op som ”Wynwood Wall”, så kan du klikke på beliggenhedstagget og se, at det ligger i Miami. Så kan du begynde at skrive en liste over must-sees i Miami, og før du ved af det, har du en kladde af en rejseplan, der er baseret på din egen personlige smag og præferencer.
3. Rejsende, bloggere, lokale
Instagram er fyldt med andre rejsende og rejsebloggere. Hvis du søger på et hashtag som #travel eller #travelblogger, finder du millioner af brugere – og her overdriver jeg endda ikke. Instagram har også en fed funktion, der fremviser dagens top ni posts, så du kan se de mest likede billeder. Når du klikker på disse og udforsker lidt mere, kan du finde nye destinationer eller endda nye bloggere at følge og finde inspiration fra. Lokale er selvfølgelig også et andet åbenlyst valg, du kan tjekke ud ved hjælp af geotags, informationen i brugerens biografi eller ved at være kreativ i din søgning, som fx #home.
4. Turiststyrelser
Turiststyrelser er vigtige for turismen i mange lande og kan også findes overalt på Instagram – byer og lande har brugere som @visitchina eller @sydney, der er dedikeret til at tilbyde dig tips og gode råd om steder at se, spise, sove og opdage.
5. Vær social!
Til sidst – lad os ikke glemme, hvad sociale medier er til for – netop, socialisering! Skriv i kommentarfeltet, når du finder et spændende sted, stil spørgsmål eller prøv at få nogle gode tips. Hvis ikke du kender brugeren, men føler dig modig – så send en privat besked og bed om flere detaljer – dine spørgsmål kan også ske at hjælpe til at inspirere til et nyt blogindlæg, hvis vedkommende er forfatter. Og brug også dit netværk. Post et billede af en drømmedestination, eller et sted du har tænkt dig at rejse til, og bed om tips; du ved aldrig, hvem der sidder inde med et godt råd eller kan hooke dig op med en lokal kontakt, så du kan få en ægte, autentisk oplevelse under dit ophold der.
Go’ (insta)rejse!