10 engelske bøger der vil få dig til at elske at læse
"Hvis du ikke kan lide at læse, har du ikke fundet den rigtige bog."– J.K. Rowling
At læse på et andet sprog er en drøm for mange. Det kræver udholdenhed og tålmodighed, men når du først er i gang, åbner det en helt ny verden af sprog, og dit ordforråd vil hurtigt udvide sig.
Hvis du lige er begyndt at læse på engelsk, er en børnebog eller en tegneserie et godt sted at starte. Du vil hurtigt opbygge den selvtillid, du har brug for, til at rykke op til næste niveau. Derefter kunne du overveje at gå i gang med romaner, der er blevet omskrevet i lidt enklere engelsk.
Når du føler dig klar til at gå i gang med en engelsk roman, er det vigtigt at vælge en genre du virkelig nyder. Det vil holde dig interesseret, og gøre det lettere at overvinde udfordringen ved at læse på et andet sprog.
Så tag et kig på vores liste over de ti bedste bøger som er anbefalet til dig, af en ægte bogorm. De varierer i genre, længde og tema, men de er alle fantastiske historier, der vil få dig til at elske at læse.
1. The No.1 Ladies’ Detective Agency (Damernes Detektivbureau Nr. 1) af Alexander McCall Smith
Kriminalromaner er en fantastisk genre at prøve, da de vil holde dig fanget. Vi elsker bøger af Alexander McCall Smith, da sproget er relativt enkelt, historierne er altid spændende, og karaktererne er hylende morsomme. Hvis du bliver vild med denne bog, er der masser flere i serien, der kan holde dig i gang.
2. The Fault in Our Stars (En Flænge i Himlen) af John Green
Romantisk, vittig og humoristisk, men samtidig meget trist, er denne bog for håbløse romantikere. Følg kærlighedshistorien mellem Hazel og Augustus, som mødes i en støttegruppe for teenagere med kræft. Sproget er ungdommeligt og skarpt, hvilket gør det til en fængende og livlig læseoplevelse, og du vil sandsynligvis lære nogle nye metaforer undervejs!
3. Harry Potter af J.K. Rowling
Harry Potter bøgerne er fantastiske hvis du skal lære engelsk, da Rowling ikke bruger kompliceret grammatik eller ordforråd, så du vil kunne forstå det meste af historien. Hvis du allerede har læst bøgerne på dit oprindelige sprog, vil du finde ud af, at det er mere afslappende at læse. Den første bog er ikke for stor, så det er et godt sted at starte og opbygge din selvtillid til at læse på engelsk.
4. The Thursday Murder Club (Torsdagsmordklubben) af Richard Osman
Denne sjove bog følger en gruppe pensionister, der kan lide at efterforske uløste kriminalsager. Den sjove og autentiske britiske dialog får det til at føles, som om du lytter til din bedstemor tale.
5. Nine Perfect Strangers (Et fængslende møde) af Liane Moriarty
Denne bestseller finder sted på et luksuriøst sundhedsresort i den australske landsby, hvor ni fremmede samles for at håndtere deres problemer, men ender med at stå overfor mange nye udfordringer. Med masser af dialog mellem karaktererne er det en fremragende måde at vænne sig til den typiske australske talemåde. Bogen er siden blevet til en tv-serie, så når du har læst bogen, kan du gå videre til serien.
6. Eleanor Oliphant is Completely Fine (Eleanor Oliphant har det helt fint) af Gail Honeyman
Sjov, rørende og hjertevarm, denne populære bog fortæller historien om en almindelig kontorarbejder, der lever et meget kedeligt og rutinepræget liv, hvor hun kun lever af frysepizza. Historien er fortalt fra Eleanors synsvinkel, mens hun lærer at vokse og tilpasse sig. Denne bog vil få dig til at føle alle mulige følelser, og du vil ikke have, at den skal ende.
7. Daisy Jones & the Six af Taylor Jenkins Reid
Følg den hvirvelvind af en tilværelse, som sanger Daisy Jones og hendes bandmedlemmer oplever, mens de genfortæller historien om deres vej til berømmelse som rockstjerner. Fortællingen er skrevet i en unik interviewstil, som gør historien både fængende og spændende, og så er det er en fremragende måde at lære gennem dialog. En must-read for musikfans.
8. The Editor af Steven Rowley
En blanding af amerikansk historie og en moderne fortælling, denne rørende bog fortæller historien om en kæmpende forfatter, der endelig bliver opdaget af en redaktør – og det er ingen anden end førstedame Jackie Kennedy Onassis. Du vil falde for karaktererne, og sproget er smukt og lyrisk. Du vil måske endda fælde en tåre eller to til sidst.
9. The House on Mango Street (Huset i Mango Street) af Sandra Cisneros
Denne bog bruges ofte i engelskundervisning på skoler og universiteter i USA. Den fortæller historien om en 12-årig mexicansk-amerikansk pige, der vokser op og tilpasser sig livet i USA gennem korte fortællinger. Med kun 103 sider er dagbogsstilen i bogen enkel i sproget, og du vil kunne lære en masse dagligdagsordforråd gennem denne bog.
10. James and the Giant Peach (James og den store fersken) by Roald Dahl
Dette er den ældste bog på vores liste, men den enkle og kloge historie gør denne bog vidunderlig for alle engelskniveauer. Enkel grammatik og ordforråd gør det nemt for læsere at følge med uden at skulle hente deres ordbog. Når du er færdig med denne bog, kan du prøve Dahls andre bøger, som Den fantastiske Hr. Ræv og Charlie og chokoladefabrikken.