8 grunde til at besøge Seoul
Seoul rider på den kreative bølge. Med alt fra mode til mad, arkitektur og kunst, er byen et hotspot for alle, der er på udkig efter et sted at udleve deres kreative ambitioner. Byen er pakket med trendy indbyggere, som har bidraget til denne fremadskuende by, der dog stadig gør en dyd ud af at ære sin særlige fortid. Templer og skyskrabere blander sig rundt om i byen, mens anerkendte kokke laver fusioner mellem traditionelle retter og smagfulde nye trends på Sydkoreas berømte madscene. Det er i sandelighed en by, der tiltrækker nysgerrige og eventyrlystne mennesker. Og hvis du ikke allerede er overbevist, så giver vi dig her 8 grunde til, at Seoul skal være din næste destination.
1. Dress to impress
Seoul er blomstret op som en af verdens førende modebyer. I modeugen fremvises seneste street style fra byens fremadstormende designere, og den er blevet et uundgåeligt event for modeindustriens vigtigste personer. Den indflydelsesrige begivenhed løber af stablen to gange om året – i marts og oktober – og er den ultimative event, hvor både etablerede og upcoming sydkoreanske designere præserenterer deres streetwear designs til industriens interesserede.
2. Opdag det rigtige Gangnam
Verden har måske først lagt mærke til Gangnam takket være Psy’s kæmpe K-pop hit, men dette hippe kvarter har længe været en del af Seouls globale opblomstring. Hvis Seoul indbegrebet af cool, så er Gangnam dets brændvarme centrum. Kvarteret er blevet brændpunkt for det koreanske forretningsliv og popkultur i takt med at globale virksomheder begynder at oversvømme distriktet. Gangnam er også Seouls bedste sted for et pulserende natteliv, hvor de lokale slår sig løs efter en lang arbejdsdag på barer, der er er lige så oplyste inde, som gaderne er oversvømmet i neonlys. I løbet af dagen byder kvarteret på masser af spændende aktiviteter, blandt andet shopping i de koreanske butikker, Lotte World og det buddhistiske tempel Bongeun-sa.
3. Eventyret kalder
Sydkoreas hovedstad er hjem for omkring 10 millioner mennesker, men du kan let undslippe mængden, hvis du benytter dig af et af byens mange outdoor-tilbud. Start eventyret med en tur til Bukhansen National Park, som kun ligger 45 minutters metrotur fra det centrale Seoul. Her vil du finde vandrestier i alle niveauer, inklusive Bukhansanseong-stien, som tager dig til toppen af Sydkoreas højeste bjerg, Baegundae. Du vil også finde masser af idylliske grønne områder spredt ud over byen, blandt andet Seoul Forest, hvor du om foråret kan opleve bjergtagende blomstrende kirsebærtræer.
4. Tyg på det
Mens Sydkoreas musik- og TV-shows kun for nylig har fået opmærksomhed i den globale popkultur, så har koreansk mad længe været en favorit hos foodies verden over. Og selvom du kan opleve små Koreatowns i storbyer rundt omkring i hele verden, så er og bliver Seouls gader det bedste sted at smage det autentiske koreanske køkken. Koreansk mad er alt andet end kedeligt – og i Seoul finder du den bedste BBQ, bibimbap og galbu i verden.
5. Træd tilbage i tiden
Seouls evigt voksende skyline peger måske på en by i fremdrift, men byen er også rig på historiske og kulturelle spor, som afdækker en fortryllende fortid. Træd tilbage i tiden med et besøg på de Fem Store paladser, som ligger i Jongno og Jung, inklusiv Gyeongbokgung Palace fra det 15. århundrede og Changdeokgung Palace, som er på UNESCO’s verdensarvsliste. Andre steder kan du finde perfekt bevarede buddhistiske templer, blandt andet de populære Jogyesa og Bongeunsa.
6. Mød fremtiden
Seouls søgen efter konstant innovation har gjort, at byen er blevet et hi-tech-slaraffenland. Byen kan bryste sig af verdens hurtigste internet, en kollosal Digital Medieby, og nogle af tech-industriens største virksomheder, blandt andet Samsung. Uanset, hvor du kommer fra, vil du hurtigt opdage, at koreanerne allerede lever ude i fremtiden. Fra touchscreen-mobiler til tablets: Seouls arbejdsstyrke tager ikke bare godt imod de nye teknologier, de er med til at skabe dem.
7. Så (neon)englene synger
Seoul har virkelig et “work hard, play hard”-motto, som udfordrer enhver storbys pulserende stemning. Når de lokale stempler ud fra deres 9-17-jobs, skynder de sig mod kvarterer som Gangnam, Hongdae og Itaewon for at få sig et glas soju eller to – en sydkoreansk drik brygget på ris. Dit besøg i Seoul er ikke fuldent, før du har været på en noreabang (som betyder sang-rum). Disse populære karaoke-etablissementer er gennem de seneste årtier blevet en fast del af koreansk kultur, og de findes rund omkring i hele Seoul. Bare kig efter en mikrofon bøjet i neon i vinduet, når du er klar til at slippe din indre rockstar eller popdiva løs.
8. Tag ud af byen
Seoul er en ideel base, hvis du vil udforske Sydkoreas mange andre seværdigheder. Der er kun en time i fly til Busan, Sydkoreas svar på Miami, eller til Jeju-øen, som er berømt for dens solkyssede strande og vulkanske landskaber. Der er fremragende transportmuligheder for eksempel til det berømte Hwaseong Fort i Suwon (også på verdensarvslisten), Pocheon Art Valley (et idyllisk parkkompleks), og Mangswolsa Bjergtemplet (et gammelt buddhistisk tempel i Namhansanseong Fortet).