50 ting vi elsker ved USA (og som vi ved, du også vil elske)
”Land of the free, home of the brave”, og velsagtens det mest populære land i verden. Her er de 50 grunde til, vi elsker USA (én for hver stjerne på det amerikanske flag forresten), i vilkårlig rækkefølge:
1. Superbowl Sunday
Den årlige mesterskabskamp i amerikansk fodbold er mere end bare en stor sportsbegivenhed. Når kampen når pausen, bliver det til én af verdens største og mest sete koncert med tidligere optrædener fra folk som Beyoncé, Prince, Bruno Mars, Justin Timberlake og Lady Gaga.
2. Flaget
Ingen elsker sit land så meget, som amerikanerne gør – og ingen viser det lige så villigt heller. Du vil se Stars and Stripes alle steder: på folks græsplæner, klistermærker på biler, på hatte, cupcakes og ja, selv på månen. Fun fact: fire ud af de seks flag, der er blevet sat på månen, står der stadig, selvom de dog nu har mistet al deres farve.
3. AOC og RBG
To hardcore kvindelige rollemodeller fra hver sin ende af generationen. Alexandra Ocasio-Cortez (også kendt som AOC) er et førsteårs medlem af kongressen fra New York, som skaber bølger (og overskrifter) i Washington, mens Ruth Bader-Ginsburg (også kendt som RBG), er en veteran højesteretsdommer og ikon i den feministiske bevægelse.
4. Churros
Okay, okay, det er ikke helt en amerikansk opfindelse, men er dog fast inventar på alle dessertmenukort over hele USA. Og til hvem end, der opfandt og/eller gjorde disse friturestegte stykker af blød, varm dej, let dyppet (okay, druknet) i sukker og/eller kanel og chokoladesauce populære: TAK.
5. Naturparkerne
Storheden ved dette land betyder, at selvom du måske skal rejse ret langt, kan du finde ethvert tænkeligt landskab på jorden her: fra den verdensberømte Grand Canyon, til de snedækkede bjerge, Rocky Mountains, så vel som flere tusinde kilometer af smukke kyster. Disse naturvidundere er delt op i 58 naturparker, som er sat op for at bevare vidunderne i flere generationer fremover.
6. Starbucks
Seriøst, hvor ville vi være uden? Den første Starbucks åbnede sine døre i Seattle i 1971, og er siden blevet én af verdens yndlings kaffeshops. De har endda opfundet deres eget sprog for kopstørrelser, som vi alle har lært, selvfølgelig. Var det noget med en venti latte?
7. Broadway
Den ikoniske teaterfyldte vej i New York er stadig et af de bedste steder i verden at se et sceneshow.
8. Hollywood, Los Angeles
Hele filmindustrien kan takke Hollywood for at udvikle talentet, teknologien og specialeffekterne, der har gjort industrien så succesfuld, som den er i dag. Tag til Hollywood for at spejde efter berømtheder, klare noget shopping eller få en grøn juice eller to.
9. Den kulturelle diversitet
Amerikanere fejrer og omfavner diversitet, fordi det er i deres DNA: de fleste amerikanere kan spore deres herkomst til Europa, Afrika, Latinamerika eller Asien, og de fleste erkender, at de ikke ville være den nation, de er i dag, uden den arv.
10. Supersize
Hvad end det er næsten to-liters sodavand (det er virkelig meget, hvis du er i tvivl), eller over halvanden meter sandwich, er der ikke noget, der er ’for stort’, hvis du spørger den amerikanske madindustri.
11. Sport
Fra National Football League (NFL) til Major League Baseball (MLB), og National Basketball Association (NBA) til National Hockey League (NHL), er USA hjem for professionel sport, og der er ikke noget, amerikanere nyder mere, end at støtte deres hold.
12. Kysterne
Vi kan ikke lade være med at beundre dem. Læg sidste hånd på din tan, inden du fester natten lang på Miami Beach, kig efter hvaler ud fra Californiens kyst, spis friske krabberuller, mens du kigger ud over vandet i Maine, og surf på nogle af verdens bedste bølger i Hawaii – man kommer ikke udenom, at USA har nogle af de bedste kyster i verden.
13. Festivalerne
Fra den aparte kreativitet ved Burning Man in ørkenen i Nevada, og jazzrøddernes fejring til Louisianas Jazz Fest, til de solrige scener ved Coachella – USA har en festival for alle.
14. Amerikansk TV
Saturday Night Live, Grey’s Anatomy, The Simpsons, The Bachelor, Stranger Things, Orange is the New Black, Homeland, Breaking Bad, Parks and Recreation, Friends… uanset hvilket TV, du er til, er der nok mere end én amerikansk serie på din ’senest set’-liste.
15. De venlige mennesker
Det er bogstavelig talt lige meget, om du står i køen i supermarkedet, hopper ind i metroen i dét dørene lukker, eller tager første bid af dine morgenmadspandekager i dineren rundt om hjørnet, er der 130% chance for, at nogen i nærheden er klar på en venlig snak.
16. Mulighederne
Hvad end du er på udkig efter en praktikplads, leder efter et job eller prøver at finde et fantastisk universitet, er der masser af mulighed for en blomstrende karriere i USA.
17. Amerikansk musikhistorie…
Ray Charles, Aretha Franklin, Nat King Cole, Michael Jackson, Louis Armstrong, Chuck Berry, Marvin Gaye, Prince, Stevie Wonder, Elvis Presley, Bob Dylan, Ella Fitzgerald, Billie Holiday – amerikanske musikere har været med til at skabe, forme og redefinere musik i hele verden.
18. … og den nutidige
Lad vær med at påstå at disse musikere ikke er på din Spotify playliste lige nu: Beyoncé, Taylor Swift, Mariah Carey, Jay-Z, Alicia Keys, Kanye West, Eminem, Madonna, Nick Jonas (og de andre brødre), John Legend, Kurt Cobain, Adam Levine, John Mayer, Pharrell Williams… *løber tør for luft*
19. Disney
Fra forlystelsesparkerne i Florida, til de for-mange-til-at-tælle ikoniske film, der har defineret vores barndom, har Disney bragt glæde til børn og voksne siden deres første film, Snehvide og de syv små dværge, som blev udgivet i 1937.
20. NASA
Rummet er sejt. At kunne se affyringen af en raket er meget sejt. Og at kunne udforske NASAs faciliteter i Florida, hvor astronauter træner og verdensførende astrofysikere og luftfartsteknikere gør rumudforskning til en ægte ting, er MEGET sejt.
21. Bagels
USA’s fascination af denne cirkulære kulhydratsbombe har ledt til nogle af de mest fantastiske sandwich og søde sager på jorden. Få den ristede rosin og kanel bagel til morgenmad, spis en laks og flødeost bagel til frokost, og slut dagen af med en Instagram-værdig regnbue bagel.
22. Snesport
USA er hjem for nogle af de bedste skiområder i verden, inklusiv berømte Aspen, Breckenridge, Squaw Valley, Jackson Hole, Alta-Snowbird, Stevens Pass, Stowe og mange flere. Med så mange steder at vælge fra, vil selv den hardcore skiløber på jagt efter puddersne ikke kunne nå dem alle.
23. Silicon Valley
I den sydlige del af San Fransisco ligger én af verdens førende og største hubs af teknologi og innovation. Hjem for Facebook, Apple, Google, Tesla og Visa er dette entreprenør-hotspot stedet at være for forretningsmæssige sind, som vil udvikle og skabe.
24. Peanutbutter
Snup en Reese’s Peanut Butter Cup for at få en lille chokolade-peanutbutter treat, eller nup et ”sundere” alternativ – peanutbutter og syltetøj sandwich (også kendt som PBJ).
25. The Great Lakes
Lige så skønne som de er lange. Disse fem sammenkoblede floder på grænsen mellem USA og Canada består af verdens største mængde af ferskvand, og giver endeløse muligheder for at sejle, svømme, sejle i kajak eller fiske dagene væk.
26. Ranch dressing
En ærkeamerikansk opfindelse og velsagtens den mest velsmagende salatdressing, der findes (hej kærnemælk og urter!). Den er så populær i USA, at du kan finde en lang række produkter med ranch-smag i butikkerne, inklusiv – og du vil aldrig gætte den her – en sodavand med smag af ranch.
27. Regional accenter
Amerikanere er meget stolte af deres forskellige regionale accenter, lige fra den sydlige ”drawl” i stater som Mississippi og Louisiana, til Texas Twang i Texas, og ”happy-go-lucky” accent og slang, der er meget almindelig i Californien.
28. Meghan Markle
USA’s gave til England, og nok det bedste der er sket for den britiske kongefamilie siden Prince Williams tre små rollinger.
29. Costco
Et shopping-paradis kun for medlemmer, hvor du kan købe alt i storparti (i.e. i MEGET store mængder). En gave til amerikanske familier og folk, der ikke kan nøjes med én eller to flasker af ranch dressing, og kun kan overleve med et dusin (det er 12).
30. Alt med græskarkrydderi
Du ved, at vi er ved at være henne i efteråret, når ’pumpkin spice lattes’ (PSLs) begynder er fylde dit Instagram feed. Et klap på skulderen til Starbucks for at gøre dette krydderi populært i hele verden.
31. Græskarudskæring
Hvad er det med amerikanere og græskar? Udover at være lækker i tærter og drikke, ser denne grøntsag (eller teknisk set er det en frugt) flot ud, når det er udhulet og har lys i sig til Halloween.
32. Beyoncé og Jay-Z
Dette power-par dominerer alt fra R&B til hip hop, mode til moderne kunst og menneskerettigheder. Hvis USA havde en konge og dronning, ville de her to bære kronerne.
33. Reality TV
Fra talentshows som American Idol og The Voice, som har sat gang i mange superstar-karriere, til The Bachelor, alles ’guilty pleasure’. USA har introduceret os til den ubarmhjertige og sjove verden af reality TV. Tak… tror jeg.
34. Thanksgiving
Julen kommer ikke hurtigt nok? Heldigvis er der Thanksgiving bare en måned forinden. Thanksgiving giver mulighed for at samle sig med sine nære og kære uden presset af at skulle købe gaver. Det er også en god mulighed for at spise dig mæt i kalkun (eller den kødløse version), græskartærte og kirsebærsovs.
35. Black Friday shopping
Dagen efter Thanksgiving er den største shoppedag på året, med massive rabatter online og offline. Selvom online shopping har gjort, at tilbuddene ikke er begrænsende til om fredagen (hej Cyber Monday!), er det stadig en dag, hvor mange amerikaner shopper til de ikke kan mere.
36. BBQ
Selvom konceptet om at grille stammer fra Caribien, er der ikke noget mere amerikansk, end en baghave-barbecue med burgere, kolde drikkevarer og en god ven eller to til at dele det hele med.
37. Target
Endnu et sted at shoppe og en sand favorit i dette årtusind. Pinterest-venlig, velorganiseret og fyldt med alle slags gadgets, outfits, lamper eller badeforhæng, du nogensinde kunne drømme om – og så lidt mere.
38. Naturen
Gårde, bjergkæder, bakker, sletter, ørkener, floder og strømme – USA har i sandhed det hele. Du kan bruge et helt liv på at udforske de naturvidundere, som USA har at byde på, og du vil stadig føle, du kun har set en brøkdel.
39. Road trips
Er der noget mere amerikansk, end at køre ud på landevejen med sine venner og udforske bagveje i en genbrugs cabriolet med vinden i håret?
40. 4. juli og fyrværkeri
Den barbecue, vi nævnte før? Hold én den 4. juli, pynt alting i rød, hvid og blå, og smid lidt fyrværkeri oveni hatten for en god ordens skyld.
41. The Smithsonian Museums
Verdens største museum, uddannelse og kulturelle kompleks, der består af 19 museer og en zoologisk have. Det er helt sikkert et sted, man skal besøge i Washington D.C., og en gave til menneskeligheden.
42. Drive-through over det hele
Amerikanere elsker deres biler – og de har opfundet en måde, hvorpå de kan klare det hele, uden de behøver at flytte sig fra den. Du kan blive gift i en drive-through i Las Vegas, købe din vægt i donuts i en drive-through hos Dunkin’ Donuts, og endda købe dine madvarer direkte fra bilen. Hvad er der ikke at elske?
43. Michelle Obama
Træd til side, Barack. Den tidligere Førstedame er højst sandsynligt mere populær end hendes mand i disse dage, og er lige så glamourøs, som hun er relatérbar.
44. Kylling og vafler hos Amy Ruth’s i Harlem, NYC
Tag til Amy Ruth’s for at få dit fix af den ekstrem lækre og hjertevarmende soul-food klassiker – ’Chicken and Waffles’. (Vidste du ikke, at kylling kunne blive spist sammen med en vaffel? Det ved du nu.)
45. High school
Cheerleadere, fodboldhold, glee club og prom – den amerikanske high school oplevelse er unik og på mange måder det bedste udtryk for den amerikanske tilknytning til fællesskabet i byen, og deres lyst til at lave ting sammen.
46. Ivy League universiteter
Havard er som regel i toppen af de bedste universiteter i verden – og af god grund. Det er utrolig svært at komme ind, og tilbyder ikke kun en fantastisk uddannelse, men også masser af prestige. Er du ikke sikker på, at Havard er noget for dig? Der er ikke mangel på verdensklasse universiteter i USA, inklusive Princeton, Stanford, Yale, MIT og Columbia.
47. Stand-up comedy
En form for live-comedy, der er opfundet i USA og mestret af berømte komikere såsom Eddie Murphy, Jerry Seinfeld, Dave Chappelle, Sarah Silverman, Chris Rock, Ellen DeGeneres og Amy Schumer. Det er blevet fast inventar i Netflix’ programmer i formen Netflix Specials, og har også skabt komiker-skuespiller karriere for Zach Galifianakis, Robin Williams og Jim Carrey blandt andre.
48. Tex Mex mad
Du kan takke amerikansk-mexicanere fra Texas for at gøre deres familieretter til noget af den bedste mad, verden nogensinde har kendt til. Nachos, burritos og fajitas – det er Tex Mex og det er lækkert.
49. Aircondition
Okay, du har det måske derhjemme, eller i det mindste i butikker og kontorer i nærheden, men i USA er aircondition en selvfølge. Hjem, biler, kontorer, butikker, lufthavne, det er lige meget, om det er varmt udenfor, amerikanere sørger for, det er rart og køligt indenfor.
50. Madudbringning
Drive-throughs er måske bekvemmeligt, men en fyr, der kører gennem gaderne i LA med din pizza i bagagerummet, tager bekvemmelighed til et helt nyt niveau. Kinesisk, mexicansk, pizza, burgere eller sushi – der er ikke en slags mad, som ikke kan leveres til din dør i gode gamle USA.