5 sprog der er lette at lære
At lære et nyt sprog er ikke let – det kræver engagement, beslutsomhed og motivation. Men der er nogle sprog, der er lettere at lære end andre. For at gøre din rejse mod flersprogethed nemmere, har jeg lavet en liste over 5 sprog, der er lette at lære: giv dig i kast med disse til at starte med, og spring ud i mandarin eller finsk, når du føler dig selvsikker nok.
1. Engelsk
Det er det mest udbredte sprog i verden, og det er derfor nemt at øve sig på. Der er mange korte ord, ingen køn og verber ændrer sig kun i tredje person. Der er omkring 360 millioner mennesker, der har engelsk som modersmål, men omkring to milliarder mennesker snakker sproget – det er altså 30 % af verdens befolkning!
2. Fransk
Der er over 100 millioner, der har fransk som modersmål og det bliver – som det officelle sprog i 29 lande – snakket på næsten alle kontinenter. Det betyder, at du kan øve dit franske næsten alle steder. Og det burde du: fransk hører til den romanske sprogfamilie, og derfor vil mange af ordene se velkendte ud, hvis du kan snakke engelsk. Lingvister mener, at engelsk og fransk har mere til fælles end nogle andre sprog i samme sprogfamilie, og at op til en tredjedel af alle engelske ord er inspireret af det franske sprog.
3. Spansk
Spansk er præget af latin og arabisk, ordene bliver udtalt, som de bliver skrevet og har færre grammatiske undtagelser end noget andet romansk sprog. Der er også gisninger om, at hele USA i 2050 vil være tosproget – de vil nemlig snakke både engelsk og spansk! ¡Viva Los Estados Unidos!
Vidste du, at med EF kan du også lære spansk udenfor Spanien?
4. Italiensk
Italiensk bliver snakket bade i Italien, Schweiz, Malta og Argentina… og 25 andre lande. Faktisk, så snakker cirka 70-125 millioner mennersker italiensk på verdensplan. Grammatikken minder om andre romanske sprog, men italiensk har færre verbalformer end fransk og spansk. Og du er allerede godt på vej med ord som spaghetti, pizza og Ferrari!
5. Swahili
Swahili er et bantu-sprog, og er i særdeleshed præget af arabisk, men også af engelsk, fransk, tysk og portugisisk. Verber bliver ikke gradbøjet, men sproget er i stedet afhængig af grundformen og suffixet til at udtrykke tid. Over 140 millioner mennesker snakker swahili, og det kan høres gennem hele Østafrika (i særdeleshed Tanzania og Kenya). Efter arabisk er swahili det mest udbredte sprog på kontinentet; det bliver også betragtet som en god måde at lære om afrikansk kultur på.