5 oplevelser i Shanghai der ikke ødelægger budgettet
Nihao! Eller skulle jeg sige, hej! Hvis du læser det her, er du højst sandsynligt i gang med at understrege nogle tips i din kinesiske rejsebog og ved at pakke din bagage til Shanghai – eller det burde du i hvert fald være.
Shanghai er kendt for at være det orientalske Paris. Ikke fordi du kan finde makroner og baguettes på ethvert gadehjørne, men på grund af byens unikke blanding af øst og vest. Som Kinas største og mest blomstrende by, udfordrer Shanghai ikoniske byer som New York på deres modernitet, og Paris på deres æstetik. Men ligesom i enhver anden storby, finder man mange dyre prismærker. Fortvivl ikke! Jeg har lavet en liste over de bedste ting at lave i Shanghai, som ikke koster en formue.
1. Marriage Market
Hvorfor bruge timevis på Tinder og swipe til venstre uden at finde kærligheden, når du kan få nogen til at finde den eneste ene for dig? På dette Marriage Market i Shanghai møder forældre, bedsteforældre, tanter og onkler op hver weekend for at gifte deres afkom bort. Synet, der møder én, er paraplyer langs alle stier i parken med en form for ”reklame” for personen på, som folk går rundt og kigger på for at finde den store kærlighed. På denne ”reklame” står der som regel deres løn og om de har fast ejendom, men der er ikke nødvendigvis et billede eller en hjemby. Økonomisk sikkerhed er nemlig meget vigtigt i Kina, så informationen om løn er meget vigtig. Selv hvis du ikke selv går i giftetanker, er det en meget interessant oplevelse, og man får virkelig den kinesiske ægteskabskultur at mærke.
2. The Bund
The Bund, eller Waitan (Ydre Strand på mandarin) som de lokale kalder det, er en strandpromenade i hjertet af Shanghai, der tilbyder fantastiske udsigter ud over byen, og det er præcis, som du altid har forestillet dig, at Shanghai så ud – orientalske Paris uden Eiffeltårnet. Det er en af byens største turistattraktioner, og hvis du er vild med arkitektur, rangerer de 52 bygninger, du vil kunne se, lige fra Art Deco til Neo-Klassisk og Gothic Revival-stilen. Her får du et gratis blik ud over disse mange forskellige arkitekturstile!
3. The Shanghai French Concession
Fra 1849 til 1956 var dette udenlandske område i Shanghai det primære beboelses- og handelsdistrikt. Hvis du er fan af Art Deco, er det her stedet at være. Få en sand forståelse af ”det orientalske Paris”-kælenavnet ved at udforske distriktets europæisk-inspirerede caféer, smukke haver og hul-i-væggen spisesteder. Mellem Xintiandi i øst, Tianzifang i syd og Fuxing Middle Road i vest kan du gå på en selv-guided gåtur for at få den helt rigtige fornemmelse af dette sted. Gå ikke glip af Xintiandi, et shoppe- og spisemarked kun for folk på gåben. Dette område er også bestående af shikumen-huse, smalle gyder og brostens gårdhaver. Du kan også se ”the site First National Congress of the Communist Party of China”, der er blevet bevaret som et museum.
4. Moganshan Road 50
Moganshan Road 50, eller ”M50”, er kendt som det moderne kunstdistrikt i Shanghai – og med god grund. Mange kendte kunstnere har efterladt et fodaftryk her. Heriblandt Ding Yi, Qu Fengguo og Wang Xingwei. Flere af fabrikkerne og varehusene er også blevet lavet om til kunstgallerier og studier, som du kan besøge helt gratis. Det er et hipster paradis!
5. Zhongshan Park
Mens jeg elsker at udforske byen, er mange af mine yndlingssteder i storbyer faktisk de parker og grønne områder, hvor man kan slippe væk fra byens travlhed og måske endda få trænet en lille smule. Den ældre generation i Shanghai har opdaget dette, og derfor er Zhongshan Park det ideelle sted for at kigge på ældre mennesker, der træner synkroniseret dans. Hvis du ikke bliver pinlig berørt, burde du deltage! Hey, ”when in Shanghai”, ikk?