5 nemme måder at lære japansk derhjemme
Hvis du gerne vil lære japansk, ville de fleste sige “tag til Tokyo”. Men hvad hvis du gerne vil lære japansk derhjemme? Hvordan kan du lære sproget uden at rejse om på den anden side af jorden? Dem der lærer sprog som en del af deres jobs (diplomater, spioner osv.) kender allerede svaret. De dykker ned i sproget og fordyber sig så længe de kan. Lad os se på hvordan du også kan gøre det.
1. Få en læseplan og arbejd på den hver dag
De fleste japanske sprogskoler bruger ”Minna no Nihongo” serien (”Japansk for Alle”). Bøgerne kommer både i kanji og med latinske bogstaver. Vi anbefaler kanji versionen. Du får brug for at lære kanji på et tidspunkt, mens du lærer japansk, så du kan lide så godt lære det fra begyndelsen. Derudover giver det dig et artistisk indslag i din hverdag, når du arbejder med de nye bogstaver. Hvis du er nybegynder så køb bog nr. 1. Hvis du ikke er nybegynder, så kender du sikkert allerede disse bøger. Du vil finde masser af videoer online der forklarer de forskellige lektioner.
Dem der er rigtig engagerede bruger 4-5 timer på at arbejde med deres bøger og ordforråd hver eneste dag: 2-3 timer om morgenen og 2-3 timer om eftermiddagen. Du kan inddele det i mindre bider eller bruge færre timer hvis du vil. Du bør bruge en halv time af din studietid, på gennemgang af det du lærte sidst, og bruge resten af tiden på at lære noget nyt. Og du skal arbejde på dit nye sprog hver dag. Er vi enige? Godt.
Lad os snakke om, hvordan du skal bruge resten af din tid. Dette er hemmeligheden bag at være succesfuld med at lære japansk derhjemme. Du skal lære lyden af sproget, absorbere de japanske skikke og tving din hjerne til at begynde at tænke på japansk så hurtigt du kan (i det mindste noget af tiden). Så fordyb dig selv i det japanske sprog og kultur.
2. Se anime, film og tv på japansk
Du må godt bruge danske eller engelske undertekster, men hvis du tager dig selv i at læse i stedet for at lytte, så skal du slukke for dem. Det er bedre, at du absorberer sprogets lyde, selv hvis du ikke forstår hvad de siger. Senere i din sproglæring kan du bruge de japanske undertekster for at lære nye bogstaver og se, hvordan man staver de ord, du hører. Hav noget at skrive med ved hånden. Det japanske offentlige tv-selskab NHK har en samling af videoer til skolebørn ud over deres normale programmer.
3. Lyt til japansk radio, musik og podcasts
Omgiv dig med japansk så meget som muligt. Der er tusindevis af radiostationer, masser af god musik og rigeligt med podcasts som du kan lytte ti,l mens du træner, laver mad eller tager et bad. Dette er din tid til at slappe af, så pres ikke dig selv til at forstå hvert ord.
4. lav japansk mad
Mad er centrum af den japanske kultur. Skærp dine knive, find opskrifter på nettet og bestil ingredienserne. Eller hvorfor ikke se opskrift videoer på japansk? (Søg på レシピ eller 料理番組 for flere valgmuligheder)
5. Få japanske venner
På et tidspunkt bliver du nødt til at snakke japansk med nogen anden end din kat. Jo før jo bedre faktisk. Dette er ikke så svært, selv hvis du sidder derhjemme. Download en sprogudvekslingsapp eller brug et online forum til at finde japanske mennesker der gerne vil øve deres danske. Alternativt kan du også ansætte en japansk lærer online.
Nu er du klar til at lære japansk derhjemme. Så hvad venter du på? 頑張ってください