20 tegn på du har fået en ven for livet
Gode venner er guld værd, men den bedste slags venner er dem, hvor i har en usagt aftale om at grine sammen resten af livet. De er de første, du ringer til, når du har noget at fortælle. Men du ved også, at der kan gå uger imellem i ses, uden at det ændrer noget. At studere i udlandet er en af de bedste måder at få nye venner for livet på. Her er 20 tegn på, at du har fundet en ven for livet.
1. Du synes ikke, det er pinligt at dele dine mærkeligste drømme med dem. Selv dem hvor du har et crush på en fra klassen.
2. I burger ofte flere timer på at grine sammen, uden overhovedet at kunne huske, hvad det sjove var.
3. I mødtes i udlandet – det er ikke bare en ven, du har kendt hele livet. Det er nemt at holde kontakten med en, du altid har kendt, og som bor lige rundt om hjørnet. Nej, det her er en ny ven, som du aktivt skal holde kontakten med. I har delt spændende, nye oplevelser, og det er noget i altid vil have sammen.
4. Selvom kun den ene af jer er sulten, spiser i begge to… Som konger.
5. Det vil være som om, i aldrig har været adskilt, selvom du rejser ud, og oplever verden i et par måneder.
6. Eller endnu bedre – i er det perfekte team, og kan rejse ud i verden sammen. Chancerne for at i vil have det samme ud af jeres eventyr, er store, men skulle i alligevel blive uenige, så er i okay med at være ærlige overfor hinanden, og ved, at diskussionerne hurtigt er glemt igen.
7. I er partners in crime. Hvis en af jer laver narrestreger, så ved alle, at den anden med garanti også er involveret.
8. I kan være hudløst ærlige overfor hinanden. Hvis du er på vej ud af døren i et outfit, der ikke klæder dig, har de intet problem med at fortælle dig det, og spare dig for en pinlig situation.
9. De kan nemt finde den perfekte undskyldning for at købe en plade chokolade eller de sko, du har kigget på i flere uger. De vil bare have, at du er lykkelig, og forstår at chokolade = lykke.
10. Det er dem, du ringer til først, når du har brug for ekspertråd og omvendt.
11, En perfekt weekend for jer kan enten involvere episke eventyr eller en hel weekend i jeres nattøj og den ene Netflix serie efter den anden. Uanset hvad i laver, så hygger i jer.
12. Hvis i snakker sammen på et sprog, der ikke er dit modersmål, vil de med glæde øve sproget med dig, og de vil kun drille dig med din udtale, når i er alene.
13. Du har ikke noget imod at græde foran dem, fordi du ved, at de kommer til at gøre det samme overfor dig før eller siden.
14. De stopper dig, hvis du er ved at sende en SMS til din ekskæreste. Uanset hvor meget du protesterer, så ved de, hvad der er bedst for dig
15. I kan kommunikere telepatisk. Et blik kan sige mere end 1000 ord.
16. De støtter dig uanset hvad. De vil synes godt om dit billede på instagram, selvom det ikke er perfekt, og de vil aldrig poste et dårligt billede af dig online. Heller ikke selvom de ser brandgodt ud på det.
17. Du kan ikke forestille dig ikke at have dem i dit liv. I ved, at i stadig vil lave narrestreger og grine sammen, når i er blevet gamle, og sidder på samme plejehjem.
18. Du er ikke bange for at introducere dem for din familie. Du ved, at de vil blive set som en del af familien i løbet af nul komma fem.
19. Hvis du fortæller en historie til en gruppe venner, og den ikke er helt lige så sjov, som du husker, vil de grine ekstra højt for at kompensere for den akavede stilhed.
20. De lyver og overdriver (på en overbevisende måde selvfølgelig) også gerne, når de fortæller om dig, så du fremstår endnu mere fantastisk, end du egentlig er.