13 japanske ord, som ikke kan oversættes
Uanset, om det er synet af det majestætiske Mount Fuji fra vinduet i højhastighedstoget, at spise din egen vægt i Katsudon (en paneret svinekotelet med æg, serveret på ris), eller at se cosplayere vandre rundt i Tokyos Akihabara-distrikt: Japan tager vejret fra dig – imponerende og betagende i ét væk. Landet og kulturen er helt sin egen, og det mener jeg i den mest positive forstand. Det er ikke mærkeligt, at når du kommer tilbage fra Solens Rige og vil fortælle andre, hvordan det var, så er det ofte svært at finde de rette ord. Jeg kan ikke garantere det, men måske ét eller flere af disse uoversættelige japanske ord kan hjælpe dig med at puste liv i dine rejseeventyr.
1. Tsundoku
”At efterlade en bog ulæst og lade den samle støv med de andre ulæste og ensomme bøger i dit hjem”
Jeg ved det godt; alle jer bogelskere derude bliver nok temmelig foruroligede, når i læser dette. Men vi ved alle, at det sker: Du er oppe og køre over en ny bog, du lige har købt på en rejse eller en shoppetur, men kommer hjem til 342522 andre ting, der skal ordnes først. Du lægger bogen i din ”jeg læser den senere-bunke” og der går desværre alt alt for lang tid, før du får støvet den af og begyndt læsningen.
2. Otsukaresama
”Du er træt”
Otsukaresama er dog ikke bare almindelig træthed. Det er en den slags ”Du er træt”, som du fortæller nogen for at anerkende, at han/hun har arbejdet hårdt og vise, at du er taknemmelig for det. Det er en meget rarere version end den ”du ser træt ud”-kommentar, som du får morgenen efter at have binge-watchet Netflix, eller når du har glemt at tage makeup på.
3. Ozappa
”En personlighedstype, der kan beskrives som bred”
Ozappa lyder måske en smule græsk, men det er bestemt japansk og refererer til en person, som ikke hænger sig for meget i detaljerne – uanset om resultatet er godt eller skidt. Et eksempel kunne være, at din ven medbringer is til festen, men glemmer, at der ikke er noget køleskab – så er din ven ozappa. Men igen, hvis dine gæster har ikke noget imod at spise is-suppe, så er de ozappa.
4. Bimyou
Direkte oversat betyder det ”underfundig” eller ”subtil”, men bimyou implicerer, at noget er ”en lille smule aparte og måske også overflødigt”.
At pakke din dobbelte cheeseburger ind i en pizza, for bedre at kunne holde om den, at pakke en ekstra kuffert kun med sko, bare for en weekendtur, eller at få en tatovering på halsen lige før en jobsamtale. Det er blot et par eksempler på bimyou.
5. Irusu
”Lysene er tændt, men der er ingen hjemme”
Det er hvad der sker, når du lader som om har glemt at slukke lyset, da du skulle skynde dig ud af døren. I det mindste, så er det nok hvad personen, der banker på din dør efterfølgende, må tro. Eller at du må være faldet i søvn med dine støjreducerende høretelefoner på. Folk skulle jo nødigt tro, at du bare ikke har lyst til at se nogen, og at Netflix trænger til lidt ekstra opmærksomhed.
6. Majime
”En oprigtig, troværdig person, som får tingene til at ske uden at skabe drama”
Forestil dig, hvis vi alle var lidt mere majime under gruppeprojekterne. Ikke overraskende er det ekstremt ønskværdigt personlighedstræk at have i Japans konkurrenceprægede kultur – det skal ses som et kompliment, og svarer til at beskrive nogen som respektabel eller beundringsværdig.
7. Wasuremono
”Glemte eller mistede ting; en genstand der efterlades eller glemmes hjemme”
Minder måske lidt om det danske ord hittegods, men dækker også, når du har glemt din telefon derhjemme – så er den wasuremono *krise*
8. Nito-onna
”En kvinde så dedikeret til sin karriere, at hun ikke har tid til at stryge bluser og derfor kun går i strikkede toppe”
Det er svært at sige, om det er en kompliment eller en fornærmelse, men vi vil alligevel sige: striktoppe er fantastiske, og så længe det kun er dine bluser, du forsømmer i karrieresammenhæng, så går det nok. (Plus, hvornår har nogen nogensinde rigtig haft tid til at stryge?)
9. Shibui
”Old school cool”
Teknisk set beskriver shibui en smag og betyder ”stimulerende bitter”, men det refererer også til alle de ting, som voksne synes er cool, men som børn ikke helt forstår, fordi de ikke har alle de samme(teenage)-referencer som den ældre generation. Man kan hurtigt komme i tanke om en del oldschool ting – for eksempel hiphop. Eller hele set-designet til Mad Men.
10. Kuidaore
”At spise sig fattig”
Dette udtryk har rødder i Osaka, hvor folk ikke har noget imod at bruge lidt for mange penge for et godt måltid mad. (Det faktum, at byen er berømt for sit køkken forklarer det meste.) På en mere uformel bemærkning: Kuidaore beskriver også min nuværende finansielle status og fornuften bag den i ét ord.
11. Hikikomori
”Når en ung person er besat af TV, videospil og internettet, og trækker sig fra samfundet eller sine omgivelser”
En bekymrende tanke: du beder en ung person gå udenfor, fordi vejret er fantastisk, og de beder dig sende et link i stedet.
12. Age-otori
”At se værre ud efter en tur hos frisøren”
Alle kender sikkert den fordærdelige følelse efter en dårlig tur hos frisøren. Det er typisk omkring nytår, at du beslutter, at der skal ske noget nyt. Du går efter noget drastigt, og først når det er for sent opdager du, at du har lavet en forfærdelig og uoprettelig fejl #dårlighårdag.
13. Yoisho
”Et ord uden betydning, sagt, når du kaster dig i en stol efter en hård dag på arbejde”
Kan du se, hvad jeg mener med, at hårdt arbejde er indbegrebet af den kompetitive kultur i Japan? Hvis du ikke er i Japan, er ækvivalenten af yoisho gryndt, suk og højlydte udåndinger.