10 ting ingen fortæller dig om at give drikkepenge i USA
Besøgende i USA bliver ofte overrasket af vores drikkepengekultur. Det er sandt – det er en vild abe, du skal lære at danse tango med.
Men giver drikkepenge til mange i USA – tjenere, bartendere, frisører, massører – du kan endda give drikkepenge til den søde fyr i den lokale kaffebar, hvis du har lyst. Men hvordan ved du, hvem du skal give drikkepenge til og hvor meget? Og hvorfor er det at give drikkepenge egentlig integreret i kulturen?
Giv drikkepenge med selvsikkerhed på din næste USA-rejse med de følgende drikkepengetips, som ingen fortæller dig.
En hurtig historielektion
Det blev normalt at give drikkepenge i 1900-tallet. Rygtet siger, at det kom fra Europa takket være aristokratiet. Efter deres europæiske visit blev drikkepenge en del af kulturen. De ville virke mere kulturelle og _in-the-know_end deres ligesindede. Måske var de en smule for entusiastiske omkring det hele, for amerikanere blev gentagende gange kritiseret for at give for mange drikkepenge af europæerne, og bliver det stadig den dag i dag. Men der er faktisk en reel grund til, at amerikanere bliver ved med at give flere drikkepenge end europæerne.
I 1960erne besluttede kongressen i USA at indføre et såkaldt ”tipping credit”, som gjorde, at en arbejdsgiver kunne betale en medarbejder mindre end minimumslønnen, hvis de får drikkepenge. Dette gælder stadig i mange stater, hvilket betyder, at mange ansatte går hjem med en lille lønseddel og er afhængige af drikkepenge for at kunne klare sig. Det er sandt i madindustrien. Dog er det ikke alle, der får drikkepenge, som lever af dem. Nogle professioner inkluderer drikkepenge som en bonus, men du bør altid være bekendt med de uskrevne regler, der er, og give drikkepenge derefter.
Restauranter og caféer
1. 20% er den ÆGTE standard for drikkepenge
Jeg arbejdede som tjener for at betale mine regninger i løbet af min korte periode på kunstskole. Det var dér, jeg fik et inside blik i den mørke bagside af USA’s drikkepengekultur. Industri-insider: almindeligt ses 15-20% som en normal mængde drikkepenge, men ærligt ses alt mindre end 20% som dårlige drikkepenge. Hvis jeg (eller de andre tjenere jeg arbejdede med) fik mindre, tænkte vi over, hvad der var gået galt. Vi var dog ikke pengesultne monstre. Der er en grund til, at vi forventede 20%, hvis vi gjorde det fantastisk. Læs det næste tip for at finde ud af hvorfor.
2. Tjenere og bartendere lever af deres drikkepenge
At være tjener er det hårdeste job, jeg har haft. Det er lidt ligesom at gå i split over en kasse dynamit (at løbe rundt mellem borde med få eller ingen pauser, balancere varme, tunge tallerkner og huske bestillinger som en maskine), alt sammen mens du har et smil på dit svendende ansigt. Det er også mentalt drænende. Folk er meget bestemte med deres mad, specielt hvis det ikke er som forventet. Jeg arbejdede 30 timer om ugen, men tjente kun $200 om måneden – svarende til ca. 1400 DKK. Det er ikke til at forestille sig for de fleste, det ved jeg godt. Hvorfor så lidt i løn? Flashback til historielektionen, jeg gav dig: det er derfor. Nogle gange tjente jeg omkring $800 i drikkepenge og heldigvis. Uden mine drikkepenge kunne jeg ikke betale min husleje. Men tjenere og bartendere skal stadig betale skat af deres drikkepenge, så det er ikke helt gratis.
3. Din glæde betyder noget
Er maden for kold? Kan du ikke lide din salat? Sig det. Ulig i Europa, hvor jeg åbenbart taler i vildelse, når jeg siger min mening (jeg kommenterede engang venligt på at skulle betale ti euro for en lille pandekage med to strategisk placerede blåbær, og blev uhøfligt bedt om at gå på Burger King, hvis jeg ville have ”fastfood”), i USA bliver man opmuntret til at sige sin mening! Hvis du ikke er tilfreds, skal du fortælle din tjener det med det samme. Din fortjeneste som kunde forsvinder, når du siger, at burgeren var det værste, du nogensinde har spist, mens du peger på en tom tallerken. Fun fact: pandekager er meget større og billigere i USA, bare så du ved det.
4. Forvent at blive konfronteret
Amerikanere er ikke generte. Nogle kalder os overfladiske, men vi er udadvendte, venlige, og vi vil give en fremmed et kompliment, hvis vi kan lide deres frisure eller jakke. Vi vil også jage en kunde ned ad gaden, hvis de efterlader dårlige drikkepenge. Hvis du er utilfreds med din service, så fortæl din tjener det. Der er stor chance for, at de vil gøre alt for at gøre dig glad. Tjenere vil måske give dig et gratis måltid, sende dessert til bordet, eller som det mindste sige mange gange undskyld. Hvis du bliver konfronteret med ikke at efterlade nok drikkepenge, skal du vide, at det er normalt. Undgå det i fremtiden og udtryk dine problemer med tjeneren, inden du betaler regningen.
Andre serviceindustrier
5. Taxachauffører, vallet, uha
Hvis du besøger en by i USA, tager du højst sandsynligt en taxa eller to. Taxaer nu til dags har et digitalt display, hvor du kan vælge, hvor meget du vil give i drikkepenge, når turen er færdig. Jeg vælger som regel den laveste mængde (hvilket stadig er godt – 15%), med mindre chaufføren var sjov udover det sædvanlige. En valet får som regel $2-3 for at hjælpe mig med mine kufferter, komme med roomservice eller åbne en bildør. Det er bedst bare at lægge den sammenfoldede seddel i deres hånd, mens du hurtigt siger ”tak”. Gør det ikke til noget stort. Og giv dem ikke krøllede sedler.
6. Frisører og barberer
Min søster, Anna, har arbejdet som frisør i USA i de sidste 15 år. Alt fra folk, der aflyser i sidste øjeblik, kræver urealistiske frisurer eller, værst af det hele, ingen drikkepenge giver – hun har set det hele. En frisørs job er fysisk udmattende (har du prøvet at føntørre dit hår med en rund børste, stå op hele dagen eller manøvre end saks?), og det kræver intens viden om farvning, kreativitet, detaljeorientering og personlige færdigheder for at nævne et par stykker. Hvis du er glad for din stylist, så fortæl dem det med generøse 20-25% i drikkepenge. At lade vær med at give drikkepenge eller være besværlig kan få dig på salonens blacklist. Undgå det.
7. Æstetikere, massage og andre specielle spa-øjeblikke
Tommelfingerreglen her er 15-20%. Hold øje med automatiske drikkepenge. Hvad? Denne nye form for at give drikkepenge bliver mere og mere almindelig i USA. Nogle spaer og kosmetiske saloner lægger automatisk drikkepenge til (normalt 20%!) til din bookede service, selv hvis du køber et gavekort. For at undgå at blive fanget på det forkerte ben, kan du tjekke firmaets politik, inden du booker. Så kan du beslutte dig for, om det er noget, du er okay med. Jeg er personligt ikke okay med det, men det holder mig ikke fra at besøge et sted.
Nogle ekstra drikkepengetips
8. Kontanter er konge
De fleste vil helst have kontanter. Det er er penge, du kan tage med hjem efter din vagt. Du skal vente et par dage med at få drikkepenge, hvis de betaler med kort, og de skal gennem din chef først. Uanset hvilken måde du giver drikkepenge på, er det værdsat. Det skal ikke holde dig fra at give drikkepenge, ikke at have kontanter.
9. Dollarsedler er guld værd
Hvis du bor på et hotel, skal du være sikker på at have dollarsedler på dig. Som nævnt ovenfor, er det nemt og afslappet af give et par dollars i en valets hånd, når han har hjulpet dig. I barer er den uskrevne regel $1 for en drink. Jeg efterlader også et par dollars til rengøringspersonalet på mit hotelværelse hver dag.
10. Her skal du IKKE give drikkepenge
Nu når du ved, at amerikanere er vilde med at give drikkepenge, vil du måske spørge dig selv, om der er nogle steder, du ikke skal give drikkepenge. Du behøver ikke at give drikkepenge på fastfood restauranter eller kaffebarer med service ved skranken (men bare rolig, der vil være en krukke til drikkepenge for en sikkerheds skyld). Det var det. God fornøjelse med at give drikkepenge!