10 ting du sikkert ikke vidste om New Zealand
Et hobbit eventyrland, bungee-jumperens paradis og hjem for haka-dansen, som udføres af rugby-teamet – tre ting, de fleste ved om det andet land ’down under’, New Zealand. Men der er så meget mere, der skiller sig ud ved dette smukke stykke land i det fjerneste hjørne af verden.
Her er 10 ting, du sandsynligvis ikke vidste om New Zealand – hatten af hvis du gør – og det vil formentligt gøre, at du får lyst til at pakke tasken og booke et (langt) fly lige med det samme:
1. Det er “landet med den lange hvide sky”
Māori-navnet for New Zealand – Aoetaroa – betyder ’landet med den lange hvide sky’. Der er flere forklaringer for dette navn; de fleste tager udgangspunkt i traditionelle maoriske fortællinger, men alle forklaringer er forbundet til idéen om, at New Zealands horisont ofte er dækket af lange, hvide skyer og har form som én lang sky, når man ser det fra rummet (men måske er det bare en tilfældighed).
2. Der er mange flere får end mennesker
New Zealand er et tyndt befolket land. Geografisk er det næsten på størrelse med Storbritannien, men dets befolkning er ikke mere end 4,47 millioner (sammenlignet med Storbritanniens 64 millioner). Og hvad mere er – der er langt flere får end mennesker: der er omkring seks får for hvert menneske i New Zealand; det er et af de højeste størrelsesforhold i verden.
3. Strande er aldrig langt væk
Strande i New Zealand er aldrig mere end en lille dagstur væk – der er faktisk ingen del af landet, der er mere end 128 km fra havet – så du kan let stå på ski OG surfe på én dag.
4. Det var den sidste grænse for mennesket
Mennesket – homo sapiens for at være mere præcis – startede i Afrika og bevægede sig videre til Europa og Asien, Nordamerika, Australien og endeligt New Zealand, hvor de landede for ikke mere end ca. 800 år siden – det er titusinder af år senere end de fleste regioner i verden. Det giver helt ny mening til begrebet fjernt, ikke?
5. Det plejede at være hjem for en monstrøs stor fugl
Hvis du er til store fugle, så er New Zealand stedet for dig. Selvom den er uddød, var den gigantiske Moa fugl oprindeligt fra New Zealand – de blev op til 3,6 meter høje og vejede ikke mindre end 230 kg.
6. De var pionerer i forhold til kvinderettigheder
Det fjerneste hjørne af verden er også det meste fremskridende: New Zealand var førende inden for kvinderettigheder længe før lande som USA og England og blev det første land i verden til at give alle kvinder stemmerettigheder i 1893.
7. Det er et paradis for naturelskere
Tænk New Zealand – og du tænker formentligt natur. Landet er ikke bare fyldt med storslåede bjerge og smukke strande; mere end en tredjedel af landet er rent faktisk beskyttede naturreservater for at sikre, at landet vil forblive urørt i årtier fremover.
8. Det er kiwiernes land (mennesker, fugle og frugter)
Hvorfor kaster folk rundt med ordet ‘kiwi’, når de taler om New Zealand? Det er faktisk således, at det både er navnet på den lodne frugt, du køber i dit lokale supermarked (sandsynligheden for at den er vokset op i New Zealand er stor!). En fugl, som stammer fra landet, OG så er det et kælenavn for landets befolkning. Oprindeligt var kiwien kun navnet på landets fugl, der ikke kunne flyve, men blev senere navnet på frugten, da nogle marketingfolk indså, at frugtens originale navn – kinesisk stikkelsbær – ikke ville komme til at sælge og opkaldte den derfor efter fuglen. Det er siden hen også blev slang for newzealændere, hvilket gør det hele endnu mere forvirrende!
9. Det er her, verden siger godmorgen
En lille by ved navn Gisborne er den første i verden, der ser solen stige op over horisonten tidligt på året (som året skrider frem, tilter planeten dette punkt længere nordpå). Det er kun 496,3 km fra den Internationale Datolinje ved 178° breddegrad.
10. Det er det andet “Hollywood”
Nogle af de største Blockbuster-film fra de seneste år er filmet i New Zealand. Det gælder alt fra Lord of the Rings trilogien til The Hobbit, King Kong, The Piano, The Last Samurai og Whale Rider. Den blændende natur og de kreative, afslappede lokale gør det til et ideelt sted at filme.