10 grunde til at elske New York
Definitionen på en travl storby, New York City, charmerer masserne med dens dynamik og eklektiske karakter, dens diversitet og dens evige muligheder for at spise ude, shoppe og nyde kunst og kultur.
Grundene til at elske New York er mange, så for ordenens og effektivitetens skyld har vi skåret det ned til 10 af de absolut bedste.
1. Sprog
Med 800 sprog talt i New York City er byen blevet kåret til den mest sprogligt forskelligartede by i verden. Hvis du vil lære engelsk med den klassiske New York accent (og bare en lille smule attitude), mens du nyder diversiteten af accenter og syn, som disse 800 andre sprog bringer med sig, så er dette byen for dig.
2. Verdensklasse shopping
At fremhæve shoppingen i én af verdens modehovedstæder virker måske en smule banalt, men shoppeterapi i New York er ulig noget andet. Kunne du tænke dig en Blair Waldorf-oplevelse? Gå ned ad 5th Avenue og kig i designerbutikker og stormagasiner. Er du til noget mere unikt og eklektisk blandet med et par high street klassikere? Tag ned til SoHo eller Meatpacking District tæt på den berømte High Line park. Tag til Brooklyn for en mere budgetvenlig oplevelse og unikke mærker.
3. Central Park
New York er i sandhed en cementjungle. Med skyskrabere, der står tårnhøje over byen, og som ofte står i vejen for enhver udsigt til himlen, kan overfloden af grå få dig til at længes efter åbne, grønne områder. Godt, at Central Park er placeret midt i byen, og giver dermed New Yorkere en mulighed for at flygte lidt fra byen. Med sine næsten 3,5 km2 er parken næsten 6 gange så stor som Monaco. Det er ydermere den mest filmede park nogensinde, og den har været med i over 350 film gennem årene.
4. Diversitet
Det burde ikke komme som en stor overraskelse, at den mest sproglige forskelligartede by i verden, også har en del diversitet generelt. Basen for Frihedsgudinden er indgraveret med ordene ”Giv mig jeres trætte, jeres fattige, jeres sammenstuvede masser, der længes efter at trække vejret i frihed… jeg hæver min lampe ved den gyldne dør”. Ordene betyder lige så meget for immigranterne i dag, som de gjorde for de 12 millioner immigranter, der kom gennem Ellis Island mellem 1892 og 1954. New York åbner sine arme for alle, hvilket skaber et skønt forskelligartet fællesskab.
5. Unik stil
Selvom der ikke er én uniform i Empire City, er der én ting, der binder alle New Yorkere sammen med deres tøj: de er fuldkommen sig selv, og de klæder sig i tøj, der afspejler lige præcis det. Excentricitet trives sammen med cool street stil og elegante silhuetter, der skaber en helt ny verden af mode. De, der har været i byen længe, har højst sandsynligt set det hele, så selv hvis du beslutter dig for at gå udenfor i dit nattøj, er der højst sandsynligt ingen, der vil kigge en ekstra gang.
6. Fantastisk kunst, cool kultur
New York har længe være USA’s hovedstad for kunstnere med over 55.000 af dem boede i byen. Gaderne er prægede med gallerier – lige fra små samlinger med lokale kunstnere til det internationalt anerkendte Museum of Modern Art og det skønne mindre kendte Neue Gallerie på 5th Avenue – New York har noget for enhver smag.
Udover det er New York hjem for nogle af de bedste teater- og musicalshows on og off Broadway. Ligesom den har noget af det bedste live musik og stand-up comedy i verden. Du kunne bruge ugevis i byen, hvor du ser forskellige Broadway eller comedy shows hver aften, og aldrig løbe tør for muligheder.
7. Skridt, skridt, skridt
For de, der foretrækker at undgå det effektive men dog lidt skumle undergrundssystem, kan New York – specielt Manhattan – nemt udforskes til fods. At gå fra sted til sted er en fed måde at se byen på, mens du får en fornemmelse af dens karakter, men kom forberedt med det rigtig fodtøj (dine fødder vil takke dig!). Du vil blive blæst bagover, når du ser, hvor mange skridt, du har taget, på en gennemsnitlig dag i New York, og hvor meget du rent faktisk får set!
8. Filmlokationer
Ret meget ligesom parken midt i byen, er New York den mest filmede by i verden. I årtier har dens høje bygninger og travle gader lagt baggrund til alt fra regnfulde, romantiske reunions til heftige skænderier, ligesom nogle af de mest populære tv-serier fra sidste årti, lige fra Friends og Sex and the City til Gossip Girl. Gå selv rundt i byen og spot de berømte filmlokationer, eller tag på en guided tur, så du kan se alle dine favoritter på én tur.
9. Berømte landemærker
Med én af de mest berømte skylines verden over, er New York hjem for flere berømte seværdigheder og bygninger, som du ikke må gå glip af. Selv en kort gåtur gennem byen vil højst sandsynligt lede dig til mindst et par legendariske seværdigheder, såsom Empire State Building, Brooklyn Bridge, Rockefeller Center, Wall Street, Time’s Square, World Trade Center (med Ground Zero), High Line… og listen fortsætter.
10. Hemmelige steder
Skjult i hemmelige gader og gemt væk i ubemærkede fastfood boder, findes brudstykker af en hel verden fyldt med ”hemmelige” restauranter og smugkroer. Ét af disse steder er La Esquina, et brasserie, der ligger i en mexicansk grillbar. Den hemmelige grillbar tilbyder to-go tacos, har begrænsede siddepladser og farverige menuer, der er lyst op af neonskilte. Men hvis du går gennem bagdøren inde i restauranten, går nedenunder og gennem køkkenet, vil du befinde dig i en helt anden, lunefuld restaurant. Det er klart værd at lave noget research inden dit ophold i NYC, da der er meget mere, end hvad øjet lige ser.