10 grunde til at Irland er verdens bedste sted at studere
Er du på jagt efter det perfekte sted at lære engelsk (eller i det hele taget studere)? Irland er verdens bedste sted at studere engelsk.
Her er 10 grunde til hvorfor Irland skal være i toppen af din liste:
1. Stærkt fællesskab
Irerne er nogle af de gladeste mennesker, du nogensinde vil møde. Uanset om du er til en hurling-kamp, på pubben eller nyder en forårskoncert i parken, så er alle ude på at hygge sig og få sig et godt grin. Som udlænding vil du kun føle dig endnu mere velkommen, eftersom irerne elsker at dele deres sjove historier med besøgende.
2. Gæstfrihed
Irerne er også nogle af de mest imødekommende mennesker i verden. Gæstfrihed spiller en stor rolle i den irske kultur, så du vil højst sandsynligt lære en masse lokale at kende med det samme. Selvom sociale cirkler (blandt lokale) er meget fasttømrede – venskaber varer ofte for livet – så er folk også meget ivrige efter at få nye venner og få gæster såvel som tilflyttere til at føle sig velkomne.
3. Dublin – En studieby
Dublin er hjemsted for mange berømte universiteter. Byen er også hjem for en stor, international befolkning af studerende. Hvis dette ikke er grund nok, så har TopUniversities.com lovprist Dublins særligt imødekommende miljø, fede natteliv og globale diversitet som konstant trækplaster for internationale studerende, der leder efter en lejlighed til at udforske en by i vækst.
4. Nemt at få visum
Irland er en del af EU og EØS (den Europæiske Union og det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde), hvilket tillader borgere fra andre EU og EØS-stater at rejse til Irland uden visa (du skal dog registreres som studerende hvis du skal blive mere end tre måneder eller arbejde). Derudover har Irland aftaler med talrige lande udenfor EU og EØS, der gør visa-procedurerne meget mindre komplicerede end man skulle tro.
5. Forstå accenten
At forstå den irske accent kræver lidt ekstra indsats. Hvis du rejser fra én region i Irland til en anden, vil du opleve forskellige niveauer af den irske accent, spændende fra sødt og melodisk til ret uforståeligt. At lære engelsk i dette miljø vil vise sig at være hjælpsomt i ethvert andet engelsktalende land, eftersom det gør dig særligt god til at tyde selv de tykkeste accenter!
6. Instagramværdige øjeblikke
Irland er uden tvivl et af de mest billedskønne lande i Europa, og det frodige landskab er særligt storslået. Strøet med charmerende landsbyer, langstrakte grønne bakker og vilde kystlinjer, byder en road trip rundt i Irland på én uendelig fotomulighed (din Instagram-konto vil takke dig).
7. Budgetvenligt
Dublin er en del billigere end mange af de andre storbyer, som for eksempel London eller New York, hvilket er særligt fedt, hvis du er studerende på et lidt strammere budget og for eksempel skal finde overnatning. For dig, som studerer engelsk, er det endnu vigtigere at spare op til at gøre og opleve så mange ting som muligt mens du er der – du vil lære mindst lige så meget ved at udfordre dine engelskkundskaber blandt de lokale, som du vil ved at terpe grammatik!
8. Tæt på resten af Europa
En anden oplagt grund til at studere engelsk i Irland er, at du er utrolig tæt på resten af Europa. Er Eiffeltårnet på din tjekliste? Hvad med Big Ben? Det er let (og prismæssigt overkommeligt) at tage et fly til mange af Europas mest populære turistdestinationer for en forlænget weekend. Med et direkte fly og lidt planlægning er du tilbage i god tid til at læse op til mandagens eksamener.
9. Det moderne møder det mytiske
Mens den irske kultur sætter deres historie højt, så er landet også meget moderne og ligger inde med stor teknisk viden, og nogle af de største tech-firmaer har hovedkvarter i landets hovedstad. Det er et mix af det ”gamle” og det ”nye” som gør Irland særligt charmerende, venligt og interessant at besøge.
10. Har du irsk blod i årerne?
Det irske folk har stået igennem mange modgangsperioder. Fra kartoffelhungersnøden, til bombardementer og tyfus-udbrud under verdenskrigene, har der været mange anledninger for irerne til at udvandre til andre lande i fortiden. Det er af denne grund, at der findes så mange mennesker med irske aner i ethvert verdenshjørne – og grunden til at du måske også kan spore det irske i dit blod (og derfor har enhver grund til at tage til dit oprindelsesland for at bo!). Irland er verdens bedste sted at studere engelsk, så det bare med at tage afsted nu.