10 grunde til at elske Honolulu
Fyldt med tradition og kultur, har Honolulu i mange år været på bucket-listen hos rejseglade mennesker fra hele verden. Besøgende fra hele verden lokkes til af Hawaiis evige sommerklima, smukke strande, friske råvarer og forblændende karisma. Som udgangspunkt for både andrenalin-susende ferie og afslappende solferier, kan Honolulu charmere sig ind på enhver.
Her gennemgår vi bare nogle få af grundene til at elske denne helt igennem himmelske by.
1. Det hawaiianske sprog
Engelsk er hovedsproget på Hawaii, men forfølges tæt af Hawaiiansk. Det hawaiianske alfabet har kun 13 bogstaver (syv konsonanter, fem vokaler og ét symbol), og alle ord slutter på en vokal. Resultatet er et smukt, melodisk sprog, som er en fornøjelse at høre, når du er ude og udforske byen.
2. Aloha-kulturen
En vidunderlig blanding af musik, dans, kunst og film: Hawaiiansk kultur er indbegrebet af den afslappede, sorgløse “Aloha-ånd”. Begrebet om “glædeligt at dele livet” (som aloha betyder) er Honolulu – dens smukke, solbeskinnede strande og farverige madmarkeder bidrager til en pulserende, men afslappet atmosfære.
3. Smukke strande
Besøgende, som har sat blikket mod Honolulu er uden tvivl klar over de hvide sandstrande og azurblå bølger, der venter dem. Uanset, om du går efter at få noget kulør på Hanauma Bay eller du vil give dig i kast med surfing på Waikīkī Beach, vil du blive blæst bagover af byens smukke kystlinje.
4. Diamond Beach
Diamond Head er udflugtsmål for entusiatiske vandrere, og fik sit navn i 1825, da britiske sømænd tog fejl af nogle vulkanske kalkkrystaller og diamanter. Dette ældgamle vulkanske krater byder de besøgende nogle af de bedste udsigtsmuligheder over byen, hvilket gør det travle spor hele vandreturen værd.
5. ‘Iolani Palace
Den eneste officielle bolig for royale i USA: ‘Iolani Palace er en seværdighed, som Hawaiianerne er stolte af. Fra 1882 til 1893 var paladset hjem for det Hawaiianske Kongeriges sidste to monarker: Kong Kalakuaua og hans søster (og efterfølger), Queen Liliuokalani. Paladset er ikke kun et must-see på grund af dets rige historie, det er også et smukt stykke amerikansk-florentinsk arkitektur, der indeholder typiske hawaiianske elementer.
6. Vandsport
Honolulus mange strande er ikke kun egnet til solbeskinnede svømmeture – de er også perfekte steder for at dyrke sport om eftermiddagen. Uanset om du vil prøve at surfe, tage ud i kajak eller aquabike, så kan du udforske Honolulus verden af vandsport mens du suger til dig af de smukke omgivelser.
7. Manoa Falls
Med knejsende bjerge og sceniske udsigter, leverer Honolulu uden tvivl på natur-fronten. Vandreruter som Manoa Falls giver dig den ideelle mulighed for en afslappet vandretur, som tager dig gennem nogle af Honolulus spektakulære omgivelser. Det 45 meter høje vandfald, som møder vandrere ved enden af ruten, er også en populær film-lokation, hvor nogle af de ikoniske scener fra Jurassic Park og The Hunger Games: Catching Fire er optaget.
8. Mad
Hawaiiansk mad er kendt for sine friske råvarer og eksotiske smage, og fylder enormt meget i Honolulus kultur. En favorit bland lokale såvel som turister er Yanagi Sushi, hvor der serveres frisk fisk i en tilbagelænet, imødekommende atmosfære. For dem, som er villige til at bruge lidt ekstra penge, er Alan Wong’s et godt bud: her slår man sig på at eksperimentere med nye smage og idéer. Det er tilfældigvis også én af Obamas favorit-restauranter, og familien har spist her regelmæssigt gennem årene. Hold øje med nogle af statens traditionelle retter, såsom kalua, spam, poké og meget mere – og sørg for at smage dem mindst én gang!
9. USS Bowfin Submarine & Park
USS Bowfin er en ubåd, som kæmpede i den amerikanske flåde under anden verdenskrig. Ubåden blev sat i vandet den 7. december 1942, ét år præcis efter Pearl Harbor, hvilket gav den tilnavnet “Pearl Harbor Hævneren”. Historienørder vil uden tvivl nyde faktisk at kunne gå igennem ubåden, såvel som muligheden for at besøge museet, der fremviser et stort udvalg af Bowfin-artefakter.
10. Kalakaua Avenue
I hjertet af det smukke strandkvarter Waikīkī, ligger Kalakaua Avenue, én af Honolulus førende shoppegader. Udover at være hjem for mange af byens største hoteller, er det også stedet for utallige butikker og restauranter, såvel som den Internationale Markedsplads. Sidstenævnte har været en tradition på øen i årevis, og består af mere end 130 salgsvogne, butikker og stader. Med lokale sælgere, der tilbyder alt fra friske råvarer til traditionelle souvenirs, kan du tage et lille stykke af Hawaii med hjem, uanset hvad du er til.