10 gode grunde til at elske Washington D.C.
Når man hører Washington D.C., er det ofte den politiske sammenhæng, man først kommer til at tænke på. Mens byens politiske historie er en stor del af byen, er der mange flere grunde til at elske USA’s hovedstad.
Hvis du leder efter grunde til at besøge D.C., behøver du ikke lede længere! Her kommer ti af de bedste grunde til at besøge Washington D.C.
1. Sproget
Der findes ingen bedre måde at øve sine engelskevner på, end gennem en god politisk debat. Ikke overraskende er politik kernen af Washington D.C. Derfor har det meste af befolkningen en holdning til den nuværende politiske situation. Du kan udvikle din amerikanske accent, mens du får en helt speciel politisk knowhow.
2. Historie er overalt
Der har været 45 forskellige præsidenter i Washington D.C. gennem tiden og utallige historiske events, som har formet byen til det, den er i dag. Lige fra Marin Luther King Jr.’s “I Have a Dream”-tale i 1963 til Præsident Obamas indvielsestale som den første sorte præsident i USA’s historie i 2008. Byen har altså sat scenen for afgørende øjeblikke gennem historien. Selv byens metrokort har en plads i historien; introduktionen af de kinesiske pandaer Hsing-Hsing og Ling-Ling til D.C. i 1972 er grunden til, at pandaer i dag pryder metrokortene.
3. Det bedste af alle årstider
Hvis du godt kan lide destinationer, der tilbyder den fulde vifte af årstider, er Washington meget muligt byen for dig. D.C. er geografisk placeret midt i USA, og man får derfor det bedste fra alle sæsoner. Om vinteren falder temperaturen til omkring -1ºC, mens det om sommeren kan snige sig op til lumre 31ºC. Det betyder, at du kan boltre dig i sneen i Meridian Hill Park om vinteren, og nyde drinks på tagterassebaren på Perry’s Restaurant om sommeren.
4. Kultur, kultur, kultur
The Smithsonian Institution tilbyder nogle af byen mest ikoniske kulturelle hotspots. Heriblandt the Air and Space Museum og the National Gallery of Art. Hvad end du søger uberørte områder eller vil udforske alle de klassiske lokationer, vil du her få en god dosis af amerikansk kultur samtidig med, at du udforsker de mange seværdigheder i hjertet af byen.
5. Landemærker i massevis
Hvis du går efter at spotte et landemærke eller ti, så er det i D.C., du skal være! Det Hvide Hus står smukt som det legendariske symbol for De Forenede Stater. Det blev bygget i 1792 og rummer hele 132 værelser, 35 badeværelser, 6 etager og sætter rammen for et super godt billede. Går man efter endnu flere D.C. perler, kan det godt betale sig at besøge the Washington Monument, Thomas Jefferson memorial og the U.S. Capitol – bare for at nævne et par stykker.
6. National Mall
Mange af museerne i the Smithsonian Institution og andre ikoniske monumenter har hjemme i the National Mall. Denne græsbelagte park er over 59 hektar stor og er som regel fyldt med mennesker, der får det meste ud af det grønne område.
7. Dans hele natten (og dagen) lang
Som et mekka for dans har Washington D.C. let tilgængelige kurser i salsa, swing og mavedans, og man kan sagtens støde på optrædener rundt om i hele byen og metroområdet. Så hvad end du er en erfaren danser eller bare vil prøve noget nyt, har D.C. noget for dig!
8. Kirsebærtræerne springer ud
Når det er forårstid i Washington D.C., venter mange i spænding på, at kirsebærtræerne springer ud. Lige siden Japan sendte 3.012 kirsebærtræer til D.C. som en tegn på venskab, har man i byen kunne opleve kirsebærsæsonen i fuldt flor. Når træerne springer ud, flokkes folk til the Tidal Bassin og langs med kysten ved East Potomac Park for at se træerne i deres storhedstid. Mindre grupperinger af træerne kan dog også ses rundt omkring i byen, så hav kameraet klar!
9. En meget klog by
Næst efter Ann Arbor, Michigan, er Washington D.C. den mest uddannede by i USA. Mange af universiteterne tilbyder fra tid til anden gratis forelæsninger, hvor der altid er interessante mennesker, man kan møde og starte en spændende samtale med.
10. Travl by = beskidt by?
Det er meget sjælendt, at en by, der er meget travl, kan formå at holde sig ren samtidigt, men USA’s hovedstad klarer på en eller anden måde at være begge ting. Byens befolkning stiger med 79% hver arbejdsdag, da folk rejser ind til byen for at arbejde. Som regel daler en bys renlighed, når det kommer til offentlig transport, men selv med så mange forbipasserende hver dag, er Washington D.C.s metrosystem pænt og rent. Ikke dårligt, D.C.!