10 gemte perler i Toronto
Én af Canadas største byer, Toronto, er kendt for dens kreative samfund, iværksættermiljø og naturlige skønhed. Gå væk fra turiststierne og udforsk det Toronto, de lokale kender og elsker, med vores guide til de bedste gemte perler i Toronto.
1. The Vog Vault
Gemt bagerst i skobutikken Fluevog på Queen Street W vil du finde et af de mest cool Instagram-steder i byen. Et lille rum, som oprindeligt var en TD bank, er blevet designet og udsmykket som et vintage læserum, komplet med bogreoler og en flot Victoriansk sofa. Hele rummet er dog blevet drejet 90 grader. Sofaen og tæppet er på væggen, så besøgende kan udforske deres kreativitet og tage nogle fede antityngde billeder.
2. Scarborough Bluffs Beach
AKA ’The Bluffs’. Denne strækning af gyldent sand på Lake Ontarios kyst er en af de smukkeste og mindre kendte strande i området. Den måler omkring otte kilometer, så du er sikker på at finde et privat sted at lægge dit håndklæde og nyde en dag ved floden. Og det bedste ved det? Denne naturlige perler ligger kun 20-30 minutter fra centrum af Toronto.
3. Kensington Market
Langt fra en samling af boder og pop-ups, byder Kensington Market faktisk på et helt boheme nabolag med butikker, restauranter og caféer. Denne super cool del af centrale Toronto er åben stort set hver dag året rundt. Besøgende kan købe vintage tøj, retro ting til hjemmet, kunst, unikke smykker, bæredygtig kosmetik og friske blomster, før de stopper for at se det livlige marked over en kop kaffe eller en lille bid mad.
4. Monkey’s Paw
Fyldt med unikke bøger fra det 20. århundrede og med speciale i gamle, ukendte og unormale bøger, er Monkey’s Paw ulig nogen anden boghandler i Toronto. Denne fascinerende lille afkrog er hjem for Biblo-Mat – en skræddersyet automat, som – for $3 – giver dig en tilfældigt valgt vintage bog.
5. Balzac’s Coffee
Tag til Balzac’s i Liberty Village eller Distillery District for at finde et af de smukkeste steder i Toronto at nyde en café au lait, s’il vous plait! Med flere caféer rundt omkring i byen, er hver af Balzac’s kaffestedet designet individuelt for at fejre den lokale historie og kulturen i dens beliggenhed, og hele kæden hylder det traditionelle franske design og elegance. De går også meget ind for bæredygtighed med miljøvenlige ristere, som de bruger til deres Fairtrade kaffebønner.
6. Warehouse
Det her er nok et af de mest cool steder i Toronto at spise. Hvad end du bestiller en Franch Toast, en tallerken med street tacos eller én af deres nudelsalater, koster alle deres retter kun $5.95 – paradis for en studerende på budget! Super cool både inde og ude med lyskæder, der hænger mellem træerne og dækker loftsbjælkerne, og lange træborde gør dette til et perfekt sted at mødes med en gruppe.
7. Redway Road Staircase
Gemt væk ud fra en travl vej i Leaside, var en trætrappe engang en flugtrute for kloakrensningssystemet i bunden af dalen, men er nu én af Torontos mest spændende urbanske gemte perler. Indgangen er stort set gemt væk fra vejen, dækket af træer og denne mærkelige trappe på over 200 trin, som går ned gennem en flot skov. Den blev engang malet blå, men er nu falmet og slidt. At udforske denne vintage trappe føles som at træde ud ad byen og ind i en svunden æra.
8. Arthur Conan Doyle Room
Sæt dine detektivegenskaber på prøve og se, om du kan finde Sherlock Holmes helligdom i Toronto Reference Library. Arthur Conan Doyle Room er gemt på øverste etage, og er med klassisk engelsk læseværelses interiør (tænk: gulv-til-loft bogreoler fyldt med sjældne Doyle bind, trægulve og antikke møbler) designet til at ligne den berømte detektivs lejlighed på 221B Baker Street i London.
9. Weston
For at se noget af Torontos smukkeste, mest dekorative og historiske – og i nogle tilfælde usædvanlige – arkitektur, skal man gå en tur gennem Weston-området. Gå ned ad boulevarder med gamle træer for at finde dele af området, hvor gamle flotte kirker står side om side med gamle murstenshuse. Weston har endda et fantastisk Farmer’s Market om lørdagen i sommerperioden: perfekt til at finde friske ferskner eller smage grillede majskolber!
10. Chester Hill Lookout
En sted, som mest er holdt hemmeligt af de lokale, er det halvcirkelformede Chester Hill Lookout, som har en fantastisk udsigt over byen og Don Valley. Du finder det ved enden af Chester Hill Road tæt på Broadview og Danforth; når du ser det store astrologihjul malet på jorden, ved du, at du er det rigtige sted. Det er et godt sted at besøge om aftenen, når lyset fra byen skinner – og nå ja, det er naturligvis gratis.