GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

10 gemte perler i Perth

10 gemte perler i Perth

Der er meget mere ved Australiens hovedstad end sandstrande, travle kystlinjer og berømte botaniske haver. Få det mest mulige ud af livet i Perth med vores guide til Perths gemte perler.

1. Alfred Cove

Den smukke Swan River løber igennem Perth, og der er masser af populære parker og legepladser, der ligger langs kysterne. I stedet for at gå sammen med de mange mængder af mennesker for at beundre floden, så tag til Alfred Cove, som ligger på sydbredden. Her er der bygget en del strandpromenader og udsigtspunkter ud over mudderbankerne og søgræsset, som besøges af mange forskellige arter af vandrende fugle. Det er et rigtig godt sted, hvis du kan lide at kigge på fugle, men det også et sted, hvor du bare kan nyde den stille og rolige natur.

2. Claisebrook Cove

Lige ved Victoria Gardens i øst ligger Claisebrook Cove, som er en af Perths mest billedskønne og – indtil videre – mindst kendte kvarterer. Området har været under renovering, der omdannede området ved havnen til et blomstrende knudepunkt med restauranter, cafeer ved floden, cykling, kajaksejlads og fiskesteder. Du kan tage CAT-bussen gratis hertil – det er sidste stop på linjen.

3. Secret Garden Cafe

I det sydlige Perth afslører Secret Garden Cafés traditionelle træudseende intet om den rolige oase, som ligger bag. Gå indenfor og tag en tur gennem haven – med det omhyggeligt designede grønne paradis, er de bedste steder at sidde helt sikkert udenfor. Far morgenmad-, frokost- og aftensmadsmenuer til en række lokalt ristede kaffeblandinger og australske vine. Der er bogstavelig talt intet dårligt tidspunkt, du kan tage derhen på.

4. Marmion Marine Park

Den første marinepark etableret i det vestlige Australien, er et af de bedste steder i Perth at snorkle og dykke. Marmion kan prale af deres koralrev, små øer, undervandsgrotter, klare laguner og skibsvrag, der er fyldt med farverigt marineliv. Pukkelhvalerne svømmer også igennem det varme vand i maj, september og oktober på deres årlige vandring. Kør mod kyststrækningen mellem North Beach og Sorrento for en roligere tur med færre turister.

5. Heirisson Island

Denne ø i Swan River ligger i det østlige Perth og er virkelig et naturparadis i hjertet af byen. Det er let tilgængeligt og historisk set det vigtigste krydsningspunkt i Swan River, og er derfor et vigtigt område for Noongar-folket. Her er en naturskøn park, som også er hjem for en lille flok af temmelig afslappede kænguruer, som ikke ser ud til at blive irriteret over menneskerne, der vandrer forbi, og de kan ofte ses ligge i skyggen.

6. Sneaky Tony’s

Sneaky Tony’s er en bar, som er gemt væk i Northbridge, hvilket gør denne bar til den perfekte definition af ”gemt perle”. Selv hvis du finder døren, skal du stadig bruge adgangskoden for at komme ind og nyde deres menu med rombaserede cocktails. Hver weekend ændres adgangskoden og annonceres på deres Facebookside.

7. Mettam’s Beach

For at finde et perfekt sted at svømme, hvor der ikke er fyldt med mennesker, skal du tage til Mettams Beach, som ligger lige lidt nord for den populære Trigg Beach. Det nærliggende rev beskytter stranden og skaber en stor rock pool, hvilket betyder, at vandet er roligt. Glem ikke at pakke din snorkel; som del af den beskyttede Marmion Marine Park, er livet under bølgerne fyldt med mange forskellige dyre- og plantearter.

8. Fremantle Prison Tunnel

For at se en anden side af Perth kan du bytte stranden ud med Fremantle Prison Tunnels. Tag selen på, og klatr ned under byen ved hjælp af en række stiger for at tage tilbage i tiden og udforske Perths historie. Tunnelerne blev gravet af fanger, som ofte var straffefanger, der blev transporteret fra Storbritannien i 1800-tallet, da hårdt fysisk arbejde stadig blev brugt som straf.

9. Lucky Chan’s Laundry + Noodle Bar

Perth er hjem for en lang række roof top-barer, som er meget populære blandt turister, men Lucky Chan’s i Northbridge er en favorit blandt de lokale. Menuen her er fyldt med ramenretter, bløde bao og dumplings. Den farverige og industrielle indretning giver en følelse af, at stedet er frisk og unikt. Dette er stedet i Perth, hvor du kan få dit fix af det fremragende asiatiske køkken.

10. Garden Island

Lige uden for Rockingham kysten ligger denne slanke ø (10 kilometer lang og 1,5 kilometer bred), som generelt har været uberørt gennem historien. Den tilbyder nogle rolige, naturskønne strande, til for eksempel picnics, og skove, som man kan udforske. Der er en flådebase på den sydlige del af øen, men den nordlige halvdel er åben for det offentlige. Den kan nås via en dæmning til fastlandet, eller du kan leje en båd eller kajak.

Vil du selv opleve disse gemte perler i Perth, mens du studerer engelsk med os?Bestil en brochure
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op