10 film der er gode at lære engelsk med
Mangler du også inspiration til at finde film der er gode til at lære engelsk med? Det er så meget lettere at lære et nyt sprog, når man hygger sig – og hvilken bedre måde at hygge sig på end med en god film (og en masse popcorn, selvfølgelig)! Men har Hollywood film dårlig grammatik? Er indie-film for kompliceret og har for mange underlige ord? For at hjælpe dig godt på vej, er her en liste med de film, jeg mener er bedst til at hjælpe dig med at lære engelsk (og er underholdende).
1. JURASSIC PARK (1993)
Okay, alle har set den her – hvis ikke, så burde du skamme dig lidt. Det er den perfekte film til at lære komplicerede videnskabelige udtryk i en underholdende kontekst. Og så er det tilfældigvis min yndlings-film.
2. NOTTING HILL (1999)
Hvis du ikke er helt sikker på, om du vil være britisk eller amerikansk engelsk, så tilbyder denne film begge i en perfekt lille romantisk pakke. Den foregår i London, og følger en nørdet indehaver af en boghandel, der forelsker sig i en amerikansk filmstjerne. Slutningen vil varme dit hjerte.
3. CLUELESS (1995)
Nu når vi mere eller mindre genlever 90’erne her i 2016, så er det oplagt at få genopfrisket dit retro teenage slang, og hvilken bedre måde at gøre det på end med Clueless. Filmen foregår på en high school i Los Angeles og skildrer nogle af de mest ikoniske modetendenser i 1993-1996. Fun fact: filmen er baseret på Jane Austens roman Emma.
4. THE HUNGER GAMES (2012)
Let forstålig amerikansk accent? Tjek. Jennifer Lawrence? Tjek. Flot mandelig hovedrolle? Tjek. Spændingsfyldte scener? Mega tjek. Hvis du er fan er sci-fi eventyr med romantiske og post-apokalyptiske undertoner, så er den her film lige noget for dig!
5. THE KING’S SPEECH (2010)
Denne film handler om Englands konge, George, der skulle overkomme et talebesvær, så han kunne tale til det britiske folk – så filmen er ikke kun underholdende, den er også en lektion i udtale. Win!
6. THE QUEEN (2006)
Vi holder os til et royale tema: du kan lære noget virkelig fornemt britisk engelsk med denne film, der er baseret på Storbritanniens royale families reaktion på Prinsesse Dianas død. Filmen er fyldt med drama, dyre scener og skuespillerinde Helen Mirrens bedste parodi af Dronningen (og hendes fantastiske overklasse-accent).
7. THE WIZARD OF OZ (1939)
En af verdens mest kendte og ikoniske film, The Wizard of Oz, er én af de film, du bare skal have set. Filmen følger en pige, der hedder Dorothy, der bliver transporteret til en magisk verden, som skænen vil, at hun skal redde. Der er også sange, hvilket jo altid er sjovt.
8. MEN IN BLACK (1997)
Engelsk i Men in Black er ikke bare let at forstå, det er også let at relatere til (især hvis du er en hemmelig agent, der jagter aliens). Will Smith er hovedrollen, og han bruger det engelske sprog på tydelig og fed måde fordi, du ved, han er Will Smith.
9. THE BABADOOK (2014)
Den her er uhyggelig, så hvis du ikke er fan af gyserfilm, skal du nok springe den her over. En kvinde og hendes lille søn finder en uhyggelig bog, der handler om en monster ved navn The Babadook – og så begynde der at ske underlige ting i deres hus. På plussiden så snakker alle skuespillerne med en charmerede australsk accent.
10. BLACK SHEEP (2006)
New Zealand er kendt for gyser-komedier, og den her er en af de bedste – en film der handler om vareulve, bortset fra at monstrene ikke er ulve, men får. Jeg ved godt det er underligt. Men udover at du med denne film kan få styr på din newzealandske accent, så kan du også lære om landets landbrugskultur.